”Det var slet ikke meningen, at jeg ville herind. Jeg havde mødt nogle mennesker, der arbejdede herinde, nogle som ved første møde virkede som lettere arrogante mænd. Og dem var jeg ikke interesserede i at arbejde sammen med. Jeg var interesseret i at få mere i løn i Forbrugerstyrelsen.”

Ligefrem som vanligt er det de sætninger, der beskriver overgangen fra Statens Husholdningsråd til det, der har været Grethe Andersen arbejdsplads siden 1992, Axelborg.

Siden Grethe Andersen modvilligt sendte en ansøgning på størrelse med et postkort af sted fem minutter i lukketid til den nyoprettede stilling og – som hun selv siger det – heldigvis fik det, er glæden nu en anden.

Landbruget havde som andre brancher formodentlig øjnet en ændring i forbruget frem mod det nye årtusinde. Det var ikke længere nok at smide kødet i disken eller købe sig ind i reklameblokkene, der skulle mere til. Således blev ernæringsrådgiveren Grethe Andersen ansat i en ny stilling, der efterlyste en person, som ”ernæringsmæssigt og gastronomisk kunne føre svinekødet ind i år 2000”.

Siden de tidlige 90ere har Grethe Andersen siddet på posten som Axelborgs kødekspert, i en titel der i dag hedder chefkonsulent i handel, marked og ernæring. Her har hun gennem årene udviklet forbrugerguides, tilberedningsmetoder og et væld af andre ting.

Kødet skal smage godt og være en oplevelse


”Ja man kunne jo blive helt glad, når man så, hvor mange der arbejdede med ernæring herinde dengang. Men så fandt man ud af, at det var svinets ernæring. Danske Slagterier har altid været meget stærke på svineproduktion Derimod var ikke nogen, der havde tænkt over det med, at det også skulle spises,” og det blev Grethe Andersens kæphest.

Det har været en vedholdende ting gennem karrieren på Axelborg, at Grethe Andersen skulle mægle mellem dem, der producerede kødet, og så dem, der putter det på tallerkenerne. Hun blev mødt med en filosofi om, at jo billigere kødet kunne være, når det endelig havde set sin vej til indkøbskurven, jo gladere var alle – forbrugere såvel som producenter.

”Og jeg ville så have, at det skulle spises. Jeg har altid sagt, at hvis kødet ikke smager godt, og er en kulinarisk oplevelse, så bliver folk ikke ved med at gide og købe det.”

Første mission var at finde ud af, hvordan det danske hjem på allerbedste vis kunne tilberede en flæskesteg. Derfor gik hun selv i køkkenet, og begyndte at teste tilberedningsmetoder. Det er måske sådan, at Grethe Andersen blev bannerfører for at aflive den ene kød-myte efter den anden. Senest i Godaften Danmark, hvor hun lærte danskerne om den perfekte flæskesteg.

”Hvis vi vil rådgive, må vi vide, hvordan. Jeg kunne godt have siddet som en skrankekejser og fortalt alle, hvad jeg havde lært på skolen eller læst i bøgerne, men jeg ville selv finde ud af, hvad der var den rigtige måde.”

Og den rigtige måde er, ikke nødvendigvis at lade kødet hvile en halv time, mens gæsterne hungrer, eller at undlade at salte kødet, fordi koteletten skal bevare sin kødsaft. Det er nogle af de husråd, som Grethe Andersens utallige timer med test og tilberedninger i hjemmekøkkenet har gjort kål på.

Der er bud efter Københavns Kødekspert


Som kontormakker gennem mange år, har Landbrug & Fødevarers chefkonsulent i ernæring Hanne Castenschiold bemærker, så lader Grethe Andersen sig ikke imponere af nogen. Tv-kendte madeksperter, såvel som forskningschefer skal vise, at de kan deres kram, og hendes høje faglige standard har måske også betydning for, hvordan der ude i byen er bud efter Axelborgs kødekspert.

Kokke, kostvejleder og kødforskere har tastet nummeret til Grethe Andersen, når de skulle have gode råd til tilberedning, afkræftet en kødmyte eller hente de seneste tal fra danskernes forbrug. Ernæringsekspert Christian Bitz har gennem flere år haft jævnlig kontakt med Grethe Andersen:

”Vi har haft en god dialog, hvor Grethe har holdt mig opdateret, om de ting, der skete, inden for hendes fagområder. Hun har udfordret mig på nogle måder, og jeg hende - og altid med respekt for hinandens arbejde. Grethe er fantastisk kompetent og konstruktiv,” siger Christian Bitz, der har brugt hende til blandt andet oplysninger om alt fra æg til stegemetoder.

Også Arne Astrup, leder af OPUS-instituttet på Københavns Universitet, har løbende brugt Grethe Andersen.

”Grethe har hjertet med sig over for ernæring og sundhed, og hun er aldrig blevet set som en lobbyist, som skulle promovere landbrugsprodukter. Hendes faglige tyngde og troværdighed, har altid haft en høj stjerne blandt ernæringsforskere,” siger han og tilføjer:

”Hun har altid lagt vægt på, at kvalitet og det kulinariske skulle være i orden, ellers var det med ernæring ligegyldigt.”

Madnørderi behøver ikke være for alle


Når Grethe Andersen skulle teste forskellige opskrifter var der tit en række parallelle afprøvninger: Kokkens lange tilberedning, hendes egen og så den super korte, ”hvor man snød helt vildt” og tog alle genveje. Det var for at finde den bedste udgave, men helt bestemt også for at finde en opskrift, der lige præcis ikke var mere besværlig, end den behøver at være.

”Jeg kan godt sommetider lave noget mad, hvor jeg nørder, men sådan er det altså ikke alle der er. Nogle gange kan jeg godt blive lidt muggen over, at dem, der selv er madnørder, tror, at alle er det. Det er ok, at det ikke er alle, der synes, at mad er spændende, og jeg har aldrig ville missionere. Man skal ikke blande sig i, hvad folk vil eller ikke vil.”

Og derfor har det været vigtigt for Grethe Andersen, at aflive frikadellefarsens hviletid og ideen om, at det skal tage en halv aften at lave god mad, og at forbrugeren skal i tre forskellige butikker for at få alle ingredienserne til en opskrift. Det er blandt andet filosofien bag SU-kogebogen, hvor alt skulle være nemt og kunne købes i Netto.

Det skal være sjovt og inspirerende at gå på arbejde


Selvom Grethe Andersen ikke så gerne vil ud med, præcis hvor mange timer, der rent faktisk er gået med at aflive kødmyter og finde på gode opskrifter hjemme i køkkenet, så er det ikke nogen hemmelighed, at en arbejdsdag sjældent har været 8-16.

Hanne Castenschiold har ofte fået mails i indbakken tirsdag aften, hvor Grethe Andersen ”lige stod og stegte en kotelet og kom i tanke om noget, de skulle arbejde videre på.”

”For Grethe er grænserne mellem arbejde og fritid flydende, hun stiller høje krav til sig selv og også til os andre, hun er resultatorienteret, og hendes mål er,
at tingene skal passe med virkeligheden, og at de skal kunne bruges til noget. Hendes loyalitet overfor svinekødet er uangribelig”.

Så på Grethes kontor midt i mellem horder af gule post-its, en fuld indbakke fra folk, der gerne vil have de seneste tal på æg og proteiner, og tre mennesker, der når at banke på inden for 55 minutter, er det tydeligt at Grethe har sat sit fingeraftryk og gjort sig nyttig både inden- og udenfor arbejdstid. Og det er lige netop det, der har gjort arbejdet på Axelborg spændende:

”Jeg er et meget primitivt menneske, så det skal altså være sjovt og inspirerende at gå på arbejde. Og det synes jeg i særdeleshed, at det er, hvis der er nye ting, man kan lære. Jeg har hele tiden kunne lære mig selv nye ting og komme uden om alt for meget bogholderi – det er jeg altså for udfarende til.”