I resten af Europa er honning ikke bare honning. Her kan den søde spise bære præg af biernes færden i eucalyptus-, kastanje- eller lindetræer, have en gennemtrængende smag af timian og et væld af andre smagsnuancer fra den stedlige flora. En tendens, som ikke eksisterer i Danmark. Det er en skam, mener formand for Danske Biavleres Landsforening Ejvind Rasmussen. 

Han har oplevet på egen tunge, hvordan et større udvalg af sortshonninger kan vække forbrugernes interesse for lokalt produceret honning.

”I udlandet er man mere opmærksom på, at forskellige honningtyper har forskellig smag, og man bruger betydeligt mere honning i udlandet både til madlavning og smørelse. I Danmark er vi nok mere vant til, at honning bare er honning, fordi vi aldrig ser mangfoldigheden i supermarkedet”, erfarer han.

LÆS OGSÅ  Flyvende læger til kamp mod jordbærskimmel

Biavlere skal tænke som købmænd

For at forbrugernes interesse for den danske honning kan blive vakt til live, skal biavlerne nytænke den danske honning. Det kræver, at biavlerne tør vove pelsen og udvikle nye sortshonninger.

Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent i forsknings- og teknologipolitik hos Landbrug & Fødevarer, ser også muligheder i, at biavlerne tager skeen i egen hånd.

”Selv om honning helt generelt er et sundt og velsmagende produkt, er der også god grund til at honningproducenter også tænker i udvikling af produktionen. Både i smagsvarianter og i forhold til story-telling med henblik på at nå nye kundegrupper,” siger han.

LÆS OGSÅ: Biavlsforening: Brug penge på bier ikke forskning

I Danmark ligner indpakningen til forveksling den til brun sæbe

Ejvind Rasmussen, fmd. Danske Biavleres Landsforening.

Biavlere skal ”vandre” med deres bier

Ifølge Ejvind Rasmussen er der alt for mange biavlere, der producerer blandingshonning. De venter med at tage honning fra bierne til hovedtrækket er forbi, hvor de i stedet burde bruge tid på at slynge de forskellige sortshonninger. Og så skal biavlerne vandre mere med deres bier. Det betyder, at biavlerne flytter bistaderne rundt i landet, så bierne trækker på flere forskellige afgrøder, der kan give honningen en særpræget smag.

”Biavleren skal ikke kun tænke på mængde, men også specialiteter og så vil han få mere for sit produkt. Biavlere er ikke kun producenter, men også købmænd, men der er for få, der er skolet i afsætning,” siger Ejvind Rasmussen.

LÆS OGSÅ Danmark bliver snart en ørken for bier

Honningen skal i tv-køkkener

I dag importerer danskerne store mængder honning fra udlandet, og samtidig har de danske biavlere svært ved at få butikken til at køre rundt. Ifølge Ejvind Rasmussen er danskerne ikke opmærksomme, hvad den danske honning kan tilbyde.

Det er kokkene, der skal på banen, mener Ejvind Rasmussen. Når vi skal lære forbrugerne at spise mere dansk honning, og vænne sig til de forskellige smage, må de indflydelsesrige kokke, der i forvejen promoverer den nordiske mad, også tænke honningen med.

”Kokkene skal gøre det mere moderne og videnskabeligt at bruge honning i madlavningen, og fremhæve dens gode egenskaber, så danskerne kan tage det til sig, ” siger han.

Kok og madkonsulent Rasmus Bredahl bruger også flittigt honning i køkkenet:

”Honning er et krydderi, og der er uanede muligheder, og jeg tilsmager min mad med honning. Det er helt klart noget, kokke godt kunne have mere fokus på at videreformidle,” siger han.

LÆS OGSÅ Landmænd og frø hjælper natur og vildt

Honningkrukke ligner brun sæbe

Der skal også tænkes nyt i forhold til at promovere produkterne, ved at uddele smagsprøver og være til stede på torve og markeder, og så skal den danske tradition for at putte honning i plastikdåser amputeres.

”I andre lande sælger man honning i flotte sekskantede glas, som er prægede med et logo. I Danmark ligner indpakningen til forveksling den til brun sæbe,” siger han og understreger vigtigheden af, at danskerne begynder at værne om dansk honningproduktion.

”Det har konsekvenser for naturen og biodiversiteten, hvis vi ikke opretholder dansk produktion af honning. Vi har brug for bierne.”