Græs er grønt – også på den bæredygtige måde.

Hvis dansk landbrug bruger mere dansk græs og mindre importeret sojaprotein, kan landmændene spare penge og klimaet CO2-udledning. 

Forklaringen er, at græs kan dyrkes her i landet. Brug af flerårige græsmarker fører til, at der pløjes mindre, og sker mindre udvaskning af gødning til åer og vandløb end for eksempel majs. Græs er allerede det naturlige foder til drøvtyggere, men proteiner i græsset kan også blive et god supplement i foder til høns og svin, fortæller seniorforsker Thomas Didion, DLF-Trifolium:

”Vi er gået sammen med den nationale forsker-platform BioValue om at sætte turbo på at finde og forædle græs- og kløversorter med et højere og mere stabilt protein-indhold. Planen er, at landmændene på sigt får et dansk foder, der ikke bare supplerer, men helt erstatter den sojaprotein, der købes fra udlandet.”

Soja er hårdt ved pengepung, klima og miljø

Danmark importerer årligt omkring 1,5 mio. tons sojaprotein, viser tal fra Danmarks Statistik. Primært til foder til svin, men importen er dyr og har negative klima- og miljøeffekter, forklarer videnschef Torben Chrintz, den grønne tænketank Concito:

”Importeret soja til foderbrug udleder ca. 6 mio. tons CO2 om året - hvilket svarer til over 80 pct. af udledningen fra de danske personbiler. Derudover presser efterspørgslen til stadighed naturområder og biodiversitet i især Sydamerika.”

Tænketanken Concito beregnede i 2014, at der med græs er teoretisk potentiale for helt at stoppe importen af sojaproteiner til foderbrug. I praksis regner videnchefen dog med, at importen kan halveres. Der har dog foreløbig været forbløffende lidt forskning i og praktisk erfaring med emnet.

Det råder det nye samarbejde mellem DLF-Trifolium og forskerplatformen BioValue nu bod på.


LÆS MERE
Rapport klimagevinster ved øget proteinproduktion i Danmark (Concito) 

Viden er vejen frem

BioValue er en forsknings- og innovationsplatform med 16 partnere – universiteter og virksomheder og et budget på 160 mio. kroner. Platformen ser blandt andet på, hvordan der kan laves nye produkter af grøn biomasse som græs og kløver men med tiden måske også kartoffelblade og roetoppe.

”Planter kan udnyttes meget bedre, end vi gør i dag. De kan forædles – som smartere foder til dyr – men også raffineres til højværdi-produkter inden for bioenergi, fødevareingredienser eller kemikalie-industrien. Det kræver dog stadig meget viden, før de grønne proteiner er konkurrencedygtige med soja. Derfor er det også rigtig glædeligt, at verdens største producent af græs- og kløverfrø, DLF-Trifolium, nu træder ind i BioValue og medbringer sin store viden,” siger Platform Manager, Jane Lindedam, BioValue Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ Super Bowl på dansk græs viser fødevareklyngens styrke

Græs er komplekst at forske i

DLF-Trifolium er allerede i gang med udvikle proteingræs på sine forsøgsmarker på Stevns. Seniorforsker Thomas Didion forklarer, at frøkoncernen er gået med i forsker-platformen for at få adgang til BioValues ekspertise i analysemetoder. Til gengæld får BioValues partnere adgang til DLF’s ekspertise i forædling og viden om for eksempel fibersammensætning – og sammen kan de forhåbentlig hjælpe de danske landmænd:

”Det tager normalt cirka 12 til 15 år, fra vi finder en ’vidundergræs’ til den når ud til landmændene. Via BioValue kan vi blandt andet udvælge de mest optimale gener på DNA-niveau. Vi kommer til at se græssets forskellige proteiner og sukkerfraktioner. Og kombineret med vores ’Genome Wide Selection’-program, kan vi arbejde med at kombinere genmarkørerne for for eksempel de rette aminosyrer med markørerne for god modstandsdygtighed mod sygdom. På den måde håber vi, at skære nogle år af forædlingsprocessen.”

Seniorforskeren tilføjer, at nok er græs og kløver vitterligt meget grønt og bæredygtigt med mange gode egenskaber, men det er også komplekst at forædle. Hvor hver plante i f.eks. en bygmark er genetisk ens, ligner planterne i en græsmark hinanden - men er i virkeligheden ikke identiske rent genetisk.

”Så snart vi ved noget, får landmændene det at vide. Vi håbe, at vi på sigt kan hjælpe f.eks. de trængte mælkeproducenter med bedre og billigere foder,” siger Thomas Didion fra DLF-Trifolium.

 


Tagget med Bæredygtighed, Forskning, GMO, Klima