Jordbær er noget af det allermest danske, man kan spise om sommeren.

Størstedelen af de danske jordbærsorter finder dog aldrig vej til detailhandlen. De er for længst blevet fravalgt, fordi de ikke har levet op til forbrugernes præferencer. De har måske været for små, for store, for sure, eller er blevet for hurtigt modne.

Derfor er det kun omkring 6 ud af de 210 danske jordbærsorter, der sælges i supermarkederne.

Bærrene kan også være for røde. Men nu ser det ud til, at de mørkeste jordbærsorter alligevel kan få en berettigelse. En gruppe forskere fra Københavns Universitet og ingrediensvirksomheden Chr. Hansen har indledt et samarbejde, der skal gøre det muligt at udvinde naturlig rød farve fra mørke jordbær som erstatning for kunstig farve. 

Samarbejdet er i sig selv en gevinst for arbejdet med at bevare de gamle og glemte jordbærsorter, men det kan også blive en gevinst for både virksomheder og forbrugere, hvis det lykkes. 

LÆS OGSÅ ”Det undrer mig, at så mange danskere ikke spiser nok frugt og grønt”

Forbrugerne vil ikke have de mørke jordbær

De moderne og udbredte jordbærtyper på markedet er generelt lyse og ikke ret pigmenterede, fordi de mørkere bær ofte forbindes med overmodenhed.

Bjarne Jønsgaard, ingrediensvirksomheden Chr. Hansen

En del af arbejdet med at udvinde den ultimative røde farve fra glemte jordbærsorter, foregår på Pometet, der er den nationale danske samling af frugt- og bærsorter og også fungerer som genbank. Pometet hører under Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Pometet har nordens største jordbærsamling, hvor alle 210 sorter er repræsenteret. Heriblandt de dybrøde. Enkelte sorter kan være så røde, at de nærmest er sorte. Ikke attraktivt for forbrugerne, men det er de derimod for fødevare- og ingrediensindustrien, der længe har søgt efter en naturlig måde at fremstille rød farve til eksempelvis slik, sodavand og is.

”De moderne og udbredte jordbærtyper på markedet er generelt lyse og ikke ret pigmenterede, fordi de mørkere bær ofte forbindes med overmodenhed. Men går man tilbage til de gamle, oprindelige jordbærsorter, så indeholder de typisk langt mere pigment,” siger Bjarne Jønsgaard, der er projektleder ved ingrediensvirksomheden Chr. Hansen, der samarbejder med Pometet, om at udvikle de pigmentrige jordbær til et produkt.

Bjarne Jørnsgaards kollega, Tsaneta Dzhanfezova, er sammen med en række biologer fra Pometet i gang med at screene samtlige jordbær for at udvælge de mest egnede sorter at gå videre med i en forædlingsproces, der kombinerer de ønskede egenskaber i ét bær. 

Jordbærgener skal gemmes i flydende kvælstof

Processen er kompliceret, og det kommer sandsynligvis til at tage tre-fire år, før forskerne kan præsentere et færdigt farvekoncentrat.  Det skyldes blandt andet, at jordbærplanterne først skal testes for sygdomme, før de kan bruges i forædlingsarbejdet.  Derefter skal forskerne blandt andet teste, hvor stabile pigmenterne er og hvordan man bedst gror planterne, inden den egentlige produktion kan begynde.

På sigt håber vi på at kunne bevare vores jordbær i flydende kvælstof, så deres gener kan blive bevaret for eftertiden og dermed genskabt, hvis der skulle blive brug for det.

Lisbet Larsen, Pometet

Pometet ledes til dagligt af Lisbet Larsen med titlen pometmester. Hun er glad for, at erhvervslivet kan se et potentiale i at anvende Pometets ressourcer, og hun håber, at der kan komme flere lignende samarbejder i fremtiden. Det gør det lettere for Pometet at bevare de danske sorter, fordi det økonomisk giver nye muligheder.

NaturErhversstyrelsen har ydet støtte til Pometets arbejde.

”Vi har bl.a. fået midler til screening af vores planter for virus og sygdomme, og det har gjort det muligt at sætte en procedure i gang, der kan bevare vores sjældne jordbærsorter. På sigt håber vi på at kunne bevare vores jordbær i flydende kvælstof, så deres gener kan blive bevaret for eftertiden og dermed genskabt, hvis der skulle blive brug for det,” siger Lisbet Larsen.

LÆS OGSÅ Vi bevarer ikke danske frø: "Det er pokkers alvorligt"

Genbank sikrer jordbær i fremtiden

”Lige nu har vi alle jordbærsorterne på en udendørs mark i Taastrup. Det er utroligt skrøbeligt. Hvis der kommer en mosegris forbi, så er de væk, og vi har derfor været nødt til at gøre noget for at bevare dem for fremtiden,” siger pometmester Lisbet Larsen med henvisning til, at bassinerne med flydende kvælstof kommer til at spille en afgørende rolle i genbanken.

At det overhovedet er vigtigt at gemme så mange jordbærsorter, skyldes ifølge Lisbet Larsen, at vi ikke ved, hvad vi får brug for om 10, 20 eller 100 år. Nogle af sorterne hos Pometet er de eneste, der er tilbage i verden af sin slags.

”For ti år siden vidste vi ikke, det var interessant at kigge på jordbær i forhold til udvinding af farvepigmenter. Senere finder vi måske ud af, at der er en ingrediens i en bestemt sort, der kan helbrede mennesker. Hvis skadedyr eller klimaforandringer skulle blive årsag til, at de sorter, vi kender i dag, skulle gå tabt, har vi gemt kimen i dag, ”siger Lisbet Larsen.

LÆS OGSÅ De flyvende læger redder jordbær fra skimmelangreb

 


Tagget med Bæredygtighed, Biodynamik, Fødevareforsyning, Forbrug, Forskning, Genetik, Innovation, Klima, Landbrug, Miljø, Økonomi, Sundhed, Sygdom, Teknologi, Vækst