Der ligger et par hundrede kilo melorme klar på insektfarmen Heimdal Entofarm i Vestjylland, fortæller Dorte Svenstrup, som har kastet sig ud i at producere insekter.

Målet for Heimdal Entofarm er at opskalere insektproduktionen til en sådan størrelse, at de kan levere insektproteiner i større mængder til eksempelvis sygehuse og firmaer, der fremstiller proteinshakes, men også til foderindustrien.

”Men lige nu er der nogle udfordringer i forhold til lovgivningen omkring foder, der gør, at vi stadig holder os på forsøgsstadiet. Reelt venter vi på, at vi kan få lov til eksempelvis at pulverisere melormene, så de kan bruges som ingrediens i husdyrfoder,” siger Dorte Svenstrup.

Det drejer sig om, at EU-lovgivningen for fødevaresikkerhed begrænser udbredelsen af insektprotein. For mens det er lovligt at sælge en pakke melorme i Salling eller fodre sine fritgående høns med hele melorme, er der en række EU-regler for fødevaresikkerhed, der fungerer som en stopklods for at opskalere produktionen og tilføre insekterne til foder.

Læs også "Jagten på de alternative proteiner er virkelig skudt i gang"

Minister vil af med hindringer for opskalering af insektproduktion

Myndigheder arbejder for at gøre det lettere at være insektproducent. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har fornylig deltaget i en temadag på Heimdal Entofarm, der var arrangeret af Inbiom - dansk netværk for insektproduktioner - og han vil aktivt arbejde for, at Danmark kan komme med på insektvognen.

”Jeg vil sende et klart signal til min styrelse om, at vi arbejder aktivt for at fjerne eventuelle hindringer for produktionen af insekter. Og så er jeg positivt indstillet overfor insekter, hvilket jeg vil prioritere i midlerne til forskningsprogrammer,” siger Esben Lunde Larsen.

 

Ja, sådan kan en insektfarm se ud. Her er Heimdal Entofarms melorme-produktion, der indtil nu er resulteret i et par hundrede kilo melorme. Før blev gårdens lokaler brugt til svineproduktion, fortæller ejer Dorte Svenstrup.

Danmark skal beholde sit førersæde i insektproduktion

Det handler også om, at Danmark skal være med fremme i industrien, der kan tilbyde både insektprodukter og viden, siger fødevareministeren:

”Der er meget, der tyder på, at der er et marked for at producere melorme og larver - det kræver ikke meget plads, og der er ikke lugt- eller støjgener forbundet med produktionen, så det er bestemt i Danmarks interesse at blive en del af det.”

Lars-Henrik Lau Heckmann er ph.d. og specialist ved Teknologisk Institut, hvor han de seneste år har beskæftiget sig med insekter og deres potentiale i fødevareproduktion. Han mener, at insekter netop har et stort potentiale som proteinkilde i foder og som ingrediens i fødevarer, og at Danmark allerede er langt fremme i forhold til viden om insekter sammenlignet med andre lande i EU – måske på top fem, forslår han. Men det er altså vigtigt, at der bliver åbnet op for den lovgivning, der forhindrer insekter som en del af dyrefoder, hvis Danmark skal blive i førersædet.

Læs også Insektlandbrug vinder frem i verden

Frygten for kogalskab hindrer udbredelsen af insekter

Hvis insekterne skal ind og løse fremtidige udfordringer med fødevarekrise og foderproduktion, så skal det op i et industrielt niveau.

Insektekspert Lars-Henrik Lau Heckmann, Teknologisk Institut

Lige nu kan privatpersoner gå i supermarkedet og købe en håndfuld godkendte insekter og lave mad til sig selv, men det er ikke muligt at tilsætte insekter i foder til dyr, fortæller Lars-Henrik Lau Heckmann. Og det er rigtig ærgerligt, fordi det netop er til foder, at der er mulighed for at drage fordel af insekternes evne til at producere protein på en klimavenlig måde.

Lars-Henrik Lau Heckmann forklarer, at det er fødevareskandaler som 90’ernes udbrud af kogalskab, der gør, at reglerne for animalsk foderproduktion er, som de er. I dag må virksomheder som Heimdal Entofarm ikke pulverisere f.eks. melorme, så de kan indgå som berigelse af foder, fordi den nuværende lovgivning dikterer, at der ikke må være animalske ingredienser i foder. Der er dog muligheder for at afsætte insekterne hele eller som et formalet produkt.

”Men hvis vi ser på, hvordan tingene foregår ude i naturen, så er insekter jo en del af mange dyrs føde. Se for eksempel på fritgående kyllinger,” siger Lars-Henrik Lau Heckmann.

Læs også Insektvelfærd splitter forskere

Stor mangel på proteinholdige fødevarer

Den internationale fødevareindustri er af den opfattelse, at insektproteinerne er værdifulde til at fodre fisk, fjerkræ og grise med. Foder til husdyrproduktion er en omkostningsrig affære for både miljø og klima, fordi det er ressourcekrævende at producere foder.

Og ifølge Lars-Henrik Lau Heckmann er det helt afgørende, at produktionen af insekter har juridisk opbakning for, at det kan udnytte sit fulde potentiale:

”Det er en proces, der tager lang tid at sparke i gang, og her er det vigtigt, at lovgivningen bakker op om det. Hvis insekterne skal ind og løse fremtidige udfordringer med fødevarekrise og foderproduktion, så skal det op i et industrielt niveau.”

Han fortæller også, at det politiske arbejde allerede er i sving:

”Der er fuld gang i lobbyarbejdet i Bruxelles, hvor blandt andet brancheorganisationen IPIFF arbejder for at ændre lovgivningen, så den kan tilpasses insekterne. Forventningen er, at insekter bliver godkendt som foder til fisk i løbet af næste år. Og så vil foder til fjerkræ helt klart følge efter.”

Vil du gerne vide mere om, hvad der rør sig indenfor insektproduktionen, og hvordan Nordic Food Lab, der ligger i København, arbejder på at bruge insekter i gastronomien? Så se dokumentarfilmen BUGS, der har præmiere d. 7. september i Danmark.

Vil du lære at lave mad med insekter? Så læs mere på bloggen "Buglady".