På den ene side handler det om knaphed på fødevarer og bæredygtighed, når vi over de næste 30 år skal producere 70 pct. flere fødevarer, end vi har gjort hidtil i verdenshistorien. På den anden side handler det også om etik, når vi ifølge forskere er på vej ind i en ny tidsalder, hvor insekter eller insektprotein bliver en ikke ubetydelig del af fremtidens fødevareforsyning.

Sidste skud på stammen indenfor insekter som en del af fødevareforsyningen er projektet ”Valin, eller valorisering af organiske sidestrømme gennem biokonvertering med Insekter”, som ScrapTrans sammen med Teknologisk Institut netop har fået bevilget forskningsmidler fra GUDP til at udvikle.

Planen er ifølge Lars-Henrik Lau Heckmann, biolog, ph.d., der er en del af projektledelsen ved Teknologisk Institut, at udnytte insekternes store potentiale for proteinproduktion og dermed både spare klimaet i forhold til traditionel proteinproduktion og recirkulere næringsstoffer tilbage i fødekæden.

”Den store vision er at komme med nye alternativer til en animalsk proteinkilde. Vi skal lukke et fødevaregap inden for næste generation. Der skal produceres mere dyrefoder, omkring en fordobling, hvilket vi sige 2 mia. tons inden 2050. Verdenssamfundet er på jagt efter løsninger, og insekter kan være en af dem,” siger Lars-Henrik Lau Heckmann og fortsætter:

”Insekter er klimamæssigt meget bæredygtige, dels fordi de ikke bruger så meget energi som andre dyr, de skal heller ikke sejles over oceaner, de er ikke særlig pladskrævende, kan leve af spildprodukter og minimale mængder vand, og samtidig indeholder de også flere vigtige aminosyrer, som ikke findes i planteprotein.”

Det skylder vi insekterne

Men det er måske slet ikke så god en ide at kaste forskningsmidler efter insekter som proteinkilde. I hvert fald ikke, hvis man spørger bioetiker, ph.d. og medlem af Etisk Raad Mickey Gjerris.

”I stedet for at finde nye kilder til protein kunne vi jo overveje at få mere ud af de planter, vi allerede dyrker. Fx kunne vi lade være med at putte dem ind i dyrene og selv spise dem. Det ville være meget bedre for klimaet. Der er brug for bæredygtige løsninger til at skaffe mad til en stigende befolkning – og der en den bedste løsning måske ikke at gøre kødproduktionen lidt mindre klimabelastende, men i stedet at omlægge vores kost i en mere grøn retning” siger Mickey Gjerris.

Han frygter også, at der vil ske de samme med insekterne, som skete med de traditionelle landbrugsdyr, da de blev en del af en intensiv fødevareproduktion.

”Inden vi begynder at ”dyrke” insekter, bør vi undersøge, om vi risikerer at begå de samme fejl, som vi gjorde med svin, kvæg og kyllinger, da vi gjorde dem til produktionsdyr. Spørgsmålet er, om vi ved nok om insekternes liv til, at vi kan tillade os at sætte dem i produktion. En del forskningsresultater tyder på, at nogle arter af insekter har en oplevelse af velfærd på samme måde som pattedyr har. Inden vi sætter et stort produktionsapparat i gang, skylder vi insekterne at undersøge om vi kan byde dem vilkår, som ikke skader deres velfærd. Nogle vil nok tænke, at det er for fjollet at bekymre sig om insekters velfærd. Men det er i princippet ligegyldigt hvilket væsen, det er, som kan opleve velfærden. Hvis oplevelsen er der, så bør vi tage hensyn til den uanset om det er en hundehvalp, en gris eller en græshoppe.”

Insekterne trives mange sammen på lidt plads

ifølge Lars-Henrik Lau Heckmann indgår insektvelfærd også som en del af overvejelserne bag projektet.
”Vi har naturligvis insektvelfærd med i vores overvejelser, men jeg må også bare sige, at man vanskeligt kan sammenligne melorme med kvæg hvad angår deres evne til at opfatte fx smerte og frygt. I naturen trives flere insektarter (fx melorm) ved at leve tæt sammen i et lunt og mørkt miljø – et miljø som vi forsøger at genskabe og optimere under produktionsforhold. Og når det kommer til aflivning, foregår det ganske humant, enten ved dampning (kogning) eller nedfrysning,” siger Lars-Henrik Lau Heckmann.

ifølge Lars-Henrik Lau Heckmann indgår insektvelfærd også som en del af overvejelserne bag projektet.”Vi har naturligvis insektvelfærd med i vores overvejelser, men jeg må også bare sige, at man vanskeligt kan sammenligne melorme med kvæg hvad angår deres evne til at opfatte fx smerte og frygt. I naturen trives flere insektarter (fx melorm) ved at leve tæt sammen i et lunt og mørkt miljø – et miljø som vi forsøger at genskabe og optimere under produktionsforhold. Og når det kommer til aflivning, foregår det ganske humant, enten ved dampning (kogning) eller nedfrysning,” siger Lars-Henrik Lau Heckmann.

Mickey Gjerris har sammen med et par forskningskollegaer sat sig for at sætte insektvelfærd og insekt etik på dagsordenen, hvilket indtil videre er blevet til forskningsbaseret artikel. Og det hilser Lars-Henrik Lau Heckmann velkomment.

”Det er fint, hvis de kan komme frem til nogle konklusioner, som vi skal forholde os til, men som jeg ser det lige nu, tangerer det her non-issues i forhold til det traditionelle landbrug, hvor jeg mener, man kan tale om udfordringer,” siger Lars-Henrik Lau Heckmann.

Mickey Gjerris er heller ikke sikker på, at insekterne vil lide overlast i fremtidens produktionssystemer.

”Hvis det her ender på samme måde som de andre produktionsdyr, så er det jo ad helvede til, men måske påvirker det dem slet ikke, og så er det jo fremragende,” siger Mickey Gjerris.

"Vi vil bare gerne opmærksom på, at man ikke som udgangspunkt kan have, at der ikke er noget etisk at forholde sig til, når det kommer til spørgsmålet om insekter som foder og føde. Som med al anden brug af dyr til at opfylde menneskelige lyster og præferencer, er det værd at spørge, om vi tilføje dyrene en skade, som vi ikke kan være etisk bekendt."