Det er ikke altid nemt at være høne i en moderne produktionshal. I Nordeuropa brækker cirka hver anden æglæggende høne på et eller andet tidspunkt brystbenet. Det peger et overblik over europæiske videnskabelige studier på.

Stort problem i udlandet

I udlandet har problemstillingen været kendt længe. For eksempel viste et engelsk studie i 2004 blandt fritgående høner og skrabehøner, at mellem 50 og 78 procent af hønerne havde tydelige spor efter brud på brystbenet eller ønskebenet. Bag studiet stod blandt andre den engelske forsker Lindsay Wilkins.

Siden har en række lignende studier i England, Holland, Tyskland og andre lande vist et tilsvarende højt omfang af brud på brystbenet alene. Problemet går på tværs af produktionssystemer.

Mindre problem i Danmark

Nu er de første studier af problemets omfang blevet foretaget i Danmark. Studierne er gennemført af Anja Brinch Riber, der forsker i dyrevelfærd ved Aarhus Universitet, og som har en videnskabelig artikel på vej om sagen i tidsskriftet Animal Welfare.

Resultaterne viser, at forekomsten af brystben-frakturer er væsentligt lavere i Danmark end i andre lande. I de danske produktionshaller, hvor der er mere end én etage, brækker 12 procent af hønerne brystbenet på et eller andet tidspunkt. Tallet ligger på 5 procent i de haller, hvor der kun er en enkelt etage, viser undersøgelsen.

Riber: Muslingeskaller gør danske høner stærkere

Vores teori er, at vi i Danmark er meget bedre til at tilbyde hønerne ekstra calcium.

Anja Brinch Riber, forsker

Årsagen til den store forskel på Danmark og udlandet er ikke kendt, men Anja Brinch Riber har en teori.

”Vores teori er, at vi i Danmark er meget bedre til at tilbyde hønerne ekstra calcium. I Danmark er det mere reglen end undtagelsen, at hønerne har adgang til kalksten eller muslingeskaller, hvor det forholder sig omvendt i udlandet. Og hvor calcium i foderet kommer ret hurtigt igennem fordøjelsessystemet, så kommer skallerne langsommere igennem: Muslingeskaller og kalksten er tilgængelige i systemet hele natten, hvor hønerne også danner æggeskallen. Så de behøver ikke at trække på kalk fra knoglerne i så høj grad.”

LÆS OGSÅ På besøg hos Coops nye velfærdskyllinger

Svage knogler kan være hovedårsag

Svage knogler er nemlig en af hovedforklaringerne på de mange brækkede brystben i udlandet, vurderer både Anja Brinch Riber og Dyrenes Beskyttelse.

”Man mener, at problemet hovedsageligt skyldes en kombination af to ting. Den ene er staldindretningen i forhold til inventar: Det kan være afstandene mellem inventar eller inventarets design. Den anden ting er, at hønernes knogler svækkes med alderen på grund af den høje ægproduktion,” siger Anja Brinch Riber.

Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse, bakker op om denne vurdering:

”Hvis de er i et miljø, hvor de risikerer at flyve ind i noget, så er der også større risiko for, at de brækker noget. En anden faktor er det store træk på calcium til ægdannelsen. Der er ingen tvivl om, at de brækker knoglerne hurtigere og nemmere, hvis de har et svagere skelet.”

Samme trend i økologisk produktion

At etagesystemer tilsyneladende også er en af synderne, er dårligt nyt for Europas ægproducenter. Trenden er nemlig, at producenterne bevæger sig væk fra produktionshaller med én etage og i retning af systemer med flere etager.

I øvrigt er problemets omfang nogenlunde det samme i økologisk og konventionel produktion, oplyser Anja Brinch Riber. Dét hænger formentlig sammen med, at de økologiske høners indendørssystemer er indrettet på samme måde som konventionelle systemer, omend belægningsgraden er væsentligt mindre, forklarer hun.

LÆS OGSÅ Import af fjerkrækød i Afrika og Mellemøsten stiger markant

Danske Æg: ”Vi var meget skeptiske”

Vidensniveauet omkring problemstillingen er dog stadig lavt. Og den danske fjerkræbranche blev først bekendt med de brækkede brystben under en workshop i 2014. Det fortæller sektorchef i Danske Æg, Jørgen Nyberg Larsen, og chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse, Pernille Fraas Johnsen.

Vores tanke var, at hvis det var så mange, så måtte man kunne se det på deres ydelse.

Jørgen Nyberg Larsen, Danske Æg

Workshoppen blev afholdt som en del af Servicetjek af fjerkræsektoren, som daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) iværksatte.

Jørgen Nyberg Larsen fortæller:

”Dr. Claire Weeks kom fra University of Bristol i England og fortalte om det (hun forsker i dyrevelfærd, red.). Hun sagde, at det var op til 80 procent af en besætning, der havde det. Vi var meget skeptiske. Vores tanke var, at hvis det var så mange, så måtte man kunne se det på deres ydelse – at de lagde færre æg. For det måtte have gjort ondt. Men det har vi ikke kunnet se på vores tal fra E-kontrollen.”

Et engelsk studie fra 2012 viser dog, at høner med brud på brystbenet lægger færre æg, og at æggene har en lidt lavere vægt. Desuden spiser og drikker høner mere, når de har knoglebrud, viste studiet.

Flere undersøgelser på vej

Den danske æglæggerbranche er i dag mindre skeptisk, end man var i 2014.

Jørgen Nyberg Larsen fra Danske Æg siger om situationen i Danmark:

”Jeg mener ikke, der er dokumentation nok for at konkludere noget som helst endnu. Men vi tager det her alvorligt. Vi er allerede gået i gang med at undersøge det og prøver at finde en forklaring. Og hvis der er et problem, skal der findes en løsning. Vi vil ikke have, at dyrene i vores varetægt får sådanne skader.”

Danske Æg har i samarbejde med Københavns Universitet igangsat endnu en stor undersøgelse af problemets størrelse i en lang række besætninger fordelt på de fire produktionsmetoder: bur, skrab, friland og øko. Undersøgelsen, der er finansieret af Fjerkræafgiftsfonden, vil blive afsluttet i 2016.

LÆS OGSÅ Svenske økoæg skaber konkurrenceforvridning

Brinch Riber igang med ny undersøgelse

Også Anja Brinch Riber er gået i gang med en ny undersøgelse – denne gang af forekomsten af brystben-frakturer blandt danske burhøner. Resultatet vil ligge klar i august 2017.

De udenlandske studier tegner et billede af, at burhøner generelt får færre brystbensfrakturer. Det skyldes formentlig, at de har mindre risiko for at støde ind i inventar, forklarer Anja Brinch Riber.

De kommende studier vil vise, om det også er tilfældet i Danmark.

Pernille Fraas Johnsen er positivt overrasket over, at problemets omfang er mindre i Danmark. Men det bør ikke tjene som en sovepude, mener hun:

”Selv om man konstaterer, at de her tal er lavere end i udlandet, så er de der jo. Og vi vil ikke acceptere, hvis eksempelvis 12 procent at grisene gik rundt med brækkede ben.”

 

 


Tagget med Dyrevelfærd