Myterne om, hvordan landbrugsdyr lever i Danmark er mange.

Undersøgelser fra Landbrug & Fødevarer har vist, at mange forbrugere tror, at slagtekyllinger går i bur, og kalve vokser op bag tremmer. På debatarrangementer for foodservicebranchen har det desuden vist sig, at myterne er lige så mange blandt køkkenprofessionelle i bl.a. storkøkkener, kantiner og restauranter.  

Ekspertpanelet på debatarrangementerne bestod af en svineproducent, en bioetiker, en slagtefjerkræschef og en stjernekok, der også hver især havde forskellige holdninger til, hvad dyrevelfærd er.

Foodculture.dk har spurgt de fire debattører, hvor de har valgt at stille op i debatten som en del af dyrevelfærdspanelet? 

SVINEPRODUCENTEN 

Michael Nielsen, gården Tilsbæk, medlem af Det Dyreetiske Råd siden 2016

Hvis dansk svineproduktion bliver kvalt, har man jo ødelagt muligheden for at gøre det bedre.

Michael Nielsen

Det er super vigtigt og spændende at have kontakt med det omgivende samfund, og det er interessant at møde dem, der ikke altid er mine venner. Der er en del mennesker, der har en anden opfattelse af, hvordan tingene foregår på et landbrug, og det er de færreste, der egentlig ved det.

Jeg vil gerne fortælle, hvordan tingene er, og hvordan vi producerer kød i Danmark. Det er ærgerligt, at en stor del af befolkningen og medierne er meget kritiske. Det er fair nok, at de ikke synes, at vi gør det godt nok, men det værste, de kan gøre, er at tage livet af de danske landmænd.

Hvis dansk svineproduktion bliver kvalt, har man jo ødelagt muligheden for at gøre det bedre. Så må man importere fra andre lande, hvor dyrevelfærd er en helt anden snak, og de danske forbrugere ingen indflydelse har overhovedet. Sammen kan vi ændre på tingene, men i sidste ende handler det om penge. 

Hvis dyrevelfærd skal udformes på en bestemt måde, forventer jeg, at forbrugerne og køkkenerne støtter op om det og køber produkterne, ellers har det store økonomiske konsekvenser for mig som producent. 

LÆS MERE Han har konventionel stald - nu også økostald tre km væk (eksternt link – landbrugsavisen.dk)

BIOETIKEREN

Mickey Gjerris, lektor i bioetik, Københavns Universitet, medlem af Det Etiske Råd siden 2011

Dyrevelfærd og etik er et vanskeligt emne – for hvornår har et dyr det godt, og er den måde, vi anvender dyr på, etisk forsvarlig?

I stedet for at pege fingre af hinanden, er det bedre, at vi mødes og lytter til de andre, så vi kan være uenige på et oplyst grundlag.

Mickey Gjerris

Grundlæggende er det vigtigt, at vi taler sammen om det, selvom vi har forskellige stemmer i debatten, og der kan være store uenigheder. I stedet for at pege fingre af hinanden, er det bedre, at vi mødes og lytter til de andre, så vi kan være uenige på et oplyst grundlag. 

De fleste af os i panelet mener noget om dyrevelfærd. Og som regel er man jo tilbøjelig til at mene, at dem der ikke er enige med én selv, ikke har forstået det hele. Når jeg eksempelvis debatterer med Birthe Steenberg, så er jeg ikke uenig med hende i fakta. Men vi er ikke enige i værdierne for, hvordan man behandler kyllingerne. Så det er ikke så meget en faktuel diskussion som en værdidiskussion. 

Jeg synes det er positivt at lave denne her type arrangementer til køkkenprofessionelle, da det giver de mennesker, der er involveret i beslutningerne om at købe fødevarer til køkkenerne, en mulighed for at lytte til mennesker med forskellige synspunkter og selv danne en holdning på informeret grundlag. 

LÆS OGSÅ Meningsdannere: Debat om pattegris-aflivning er et udtryk for danskernes uvidenhed

SLAGTEFJERKRÆSCHEFEN

Birthe Steenberg, sektorchef for Dansk Slagtefjerkræ

Der har efter min opfattelse i de sidste mange år været for lidt information fra landbruget / fødevareproduktionen om, hvad det er, der foregår. Derfor er der opstået disse myter.

Birthe Steenberg


Jeg vil gerne være med til at udbrede budskabet om de fantastiske fødevarer vi producerer i Danmark. Der er så meget at være stolt af - for såvel dyrevelfærd som fødevaresikkerhed og omsorg for miljøet er i verdensklasse.

Og ja, der er brug for mere viden om dyrevelfærd og fjerkræproduktion blandt køkkenprofessionelle. Det er vigtigt at såvel køkkenprofessionelle som 'almindelige' forbrugere træffer deres indkøbsvalg på et oplyst grundlag.

Vi oplever imidlertid, at der er mange helt fejlagtige myter om, hvad der foregår i landbruget i Danmark, f.eks. om hvordan fjerkræ produceres. En undersøgelse foretaget af TNS Gallup i 2014 viste at 58 pct. af danskerne tror at slagtekyllinger vokser op i bure. Det gør de ikke. De går frit i store hønsehuse.

Der har efter min opfattelse i de sidste mange år været for lidt information fra landbruget / fødevareproduktionen om, hvad det er, der foregår. Derfor er der opstået disse myter, som intet har med virkeligheden at gøre. 

LÆS OGSÅ På besøg hos Coops nye velfærdskyllinger 

STJERNEKOKKEN

Bo Jacobsen, Restaurationen

Der er en alt for vag holdning til kvaliteten af mad i Danmark. Alle snakker innovation, og det hele skal være nyt og spændende, men der er ikke nok, der taler om kvalitet. Der bliver også talt meget om økologi og lokale råvarer, men hvad har det med kvalitet at gøre? Jeg vil hellere vide, hvad det betyder for mørheden og smagen, om kyllingen har gået på landet, eller er opvokset i storproduktion. 

 

Hvis man ikke vil spise lever, haler, hjerte, nyrer og hals, så skal man holde sin kæft med dyrevelfærd.

Bo Jacobsen

Folks økonomi er flyttet fra mad over på forbrugsgoder i de sidste mange år. Og du kan bare ikke få god kvalitet, når du ikke vil betale for det, det har folk svært ved at forstå. Selvfølgelig skal vi spise de varer, der kommer her fra Danmark, de råvarer der har den bedste kvalitet, den bedste dyrevelfærd, og gerne varer, der er biodynamiske eller økologiske, fordi det passer på naturen, men folk skal også holde op med at være så kræsne.

Vi kunne producere langt færre køer, hvis folk gad at spise hele dyret. Der er mange, der siger, at det er så dyrt med kvalitetskød, men samtidig vil de ikke købe de billige udskæringer og indmad - de vil alle sammen have bøffer stegt på grillen, kulsorte udenpå og rå indeni. Hvis man ikke vil spise lever, haler, hjerte, nyrer og hals, så skal man holde sin kæft med dyrevelfærd. 

LÆS OGSÅ 2 ud af 3 danskere bekymrer sig om dyrevelfærd

 

 


Tagget med Antibiotika, Bæredygtighed, Beskæftigelse, Dyrevelfærd, Event, Fødevareforsyning, Fødevaresikkerhed, Food service, Forbrug, Innovation, Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Økologi, Økonomi, Slagteri, Sundhed, Vækst