17 mio. kr. Det beløb har regeringen afsat til et nyt statsligt dyrevelfærdsmærke.

Svinekødet bliver det første produkt, der kan få mærket, når det efter planen skal lanceres i sidste halvdel af 2016. Bliver det en succes, er det tanken, at det også skal kunne sættes på andre kødtyper.

Kritikken af det nye mærke har dog været overvældende.

Dyrenes Beskyttelse, Forbrugerrådet Tænk og Økologisk Landsforening gik allerede før jul ud med en fælles pressemeddelelse mod mærket, og i januar meldte Coop sig også i rækken af kritikere.

”Vi er skeptiske, fordi regeringen vil sætte et officielt mærke på noget, vi ikke mener er god dyrevelfærd,” siger Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis.

Dyrevelfærd gradbøjes

Både de udenlandske erfaringer og vores egne taler for, at det kan give god mening med flere udgaver af dyrevelfærd.

Peter Sandøe, Københavns Universitet

Fødevarestyrelsen er endnu ikke færdig med at fastlægge kriterierene for det nye mærke, men ifølge De Samvirkende Købmænd, der har siddet med i arbejdsgruppen, skulle det i modsætning til konventionelt svineopdræt eksempelvis sikre løsgående søer, ’hele haler’, mere plads og halm samt mindre transporttid.

Mærket bliver gradueret i tre niveauer, hvor tre stjerner skulle stå for høj dyrevelfærd, to stjerner lidt mindre og en stjerne mindre endnu, men stadig over minimumskravene i lovgivningen.

Kritikerne fremhæver, at Danmark allerede har to troværdige mærker med en meget høj grad af dyrevelfærd; det statslige Ø-mærke og det private Frilands-mærke. Derudover kan forbrugerne kigge efter Dyrenes Beskyttelses mærke: ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ på produkter, der har lever op til kriterierne for ’Ø-mærket’ og ’Friland’.

Der skulle derfor ikke være brug for flere dyrevelfærdsmærker – og slet ikke ét, der gradbøjer dyrevelfærd og stiller færre krav end ’Ø’ og ’Friland’.

Brug for et ’ mellemmærke’

Regeringens forslag er dog ikke helt tosset, mener den tidligere formand for Dyreetisk Råd, professor Peter Sandøe, der forsker i dyrevelfærd ved Københavns Universitet.

Det nye mærke bliver et forvirrende mærke for forbrugerne, fordi produktioner, der ligger tæt op ad den konventionelle, kan få en stjerne.

Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse

Peter Sandøe var for et par år siden med i en arbejdsgruppe, der skulle undersøge, hvordan dyrevelfærdsmærker er organiseret i andre lande i EU. Rapporten var en bestillingsopgave fra den daværende regering.

Konklusionen i rapporten er, at andre EU-lande er lykkedes med at inddrage detailhandlen i arbejdet  for bedre dyrevelfærd. Nogle af de mest succesfulde udenlandske mærker er private mærker som hollandske ’Better Leven’ (bedre liv, red.) og britiske ’Freedom Food’.

”Både de udenlandske erfaringer og vores egne taler for, at det kan give god mening med flere udgaver af dyrevelfærd,” siger Peter Sandøe og uddyber:

”Man kan købe luksusudgaven, som er økologi- og frilandskød, og det almindelige. Men der er faktisk behov for et mellemmærke - for der er mange forbrugere, som ikke kan - eller vil - betale kassen for dyrevelfærd, men gerne vil give lidt ekstra, så på den måde giver det god mening med et mærke i flere niveauer.”

LÆS OGSÅ På besøg hos Coops nye velfærdskyllinger

Bør støtte øko og friland

Den præmis køber Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, dog ikke:

Hun mener ikke, det er hensigtsmæssigt at gradbøje dyrevelfærd. I stedet for at opfinde et nyt mærke burde regeringen støtte produktionen bag de mærker, forbrugerne kender og er trygge ved, som ’Ø-mærket’ og ’Friland’.

”Når vi kigger på, hvad forbrugerne forbinder med god dyrevelfærd, er det noget, der ligger tættere på frilandsproduktion end på en indendørsproduktion. Derfor vil det nye mærke blive et forvirrende mærke for forbrugerne, fordi produktioner, der ligger tæt op ad den konventionelle, kan få en stjerne,” siger Britta Riis.

LÆS OGSÅ Børn i husstanden vækker danskernes hang til økologi

Ifølge Britta Riis ville det se anderledes ud, hvis forbrugerne ikke købte økologisk og frilandskød, men begge mærker oplever i disse år større efterspørgsel hos forbrugerne.

”Når vi kigger på markedet, ser det fantastisk ud fremadrettet. Vi ser detailhandlen flytte sig i retning af mere dyrevelfærd, fordi det er noget, der optager forbrugerne.”

Vildledning af forbrugerne

Forbrugerrådet Tænk har flere gange kritiseret virksomheder som eksempelvis Danish Crown for at opfinde deres egne velfærdsmærker, der signalerer dyrevelfærd uden at afskille sig ret meget fra konventionel produktion.

Det kan faktisk ende i den absurde situation, at dyrevelfærden bliver forringet på grund af et nyt dyrevelfærdsmærke.

Anja Philip, Forbrugerrådet

’Antonius’, ’Den Go’e Gris’ og ’Bornholmergrisen’, der alle er mærker fra Danish Crown har været under beskydning fra Forbrugerrådet Tænk, fordi organisationen mener, at de giver forbrugerne et langt mere rosenrødt billede af grisenes opvækst, end det reelle.

En analyse fra Forbrugerrådet Tænk viste i 2011, at knap hver tredje forbruger, der kender til mærket ’Antonius’, tror, at kødet stammer fra en frilandsgris.

Umiddelbart skulle man tror, at Forbrugerrådet Tænk så ville bifalde et statsligt mærke for dyrevelfærd, da det kunne dæmme op med noget af forvirringen på markedet. Men tværtimod.

”Som vi har fået præsenteret det nye mærke, er der lagt op til, at den kødproduktion, der i dag betragtes som almindelig og konventionel, vil kunne få en stjerne for at være særlig dyrevenlig. Dermed risikerer mærket at vildlede forbrugeren – og i sidste ende kan det faktisk ende i den absurde situation, at dyrevelfærden ender med at bliver forringet på grund af et nyt dyrevelfærdsmærke,” siger Anja Philip.   

”Det vigtigste for os ved alle mærker – både private og statslige – er at de ikke vildleder forbrugeren. Det vil i det her tilfælde sige, at forbrugerne faktisk får markant højere dyrevelfærd, når de vælger produkter, der bærer et dyrevelfærdsmærke,” siger Forbrugerrådet Tænks formand, Anja Philip.

Ville gerne have løftet i flok

Både Dyrenes Beskyttelse og Forbrugerrådet Tænk deltog i 2014 i regeringens Svinetopmøde og underskrev her en fælles erklæring om at give forbrugerne større valgfrihed, når det gælder dyrevelfærd.

Det var dog på ingen måde et forbrugermærke, organisationerne havde i tankerne, da de underskrev erklæringen.

Forbrugerrådet Tænk understreger, at de allerede under topmødet slog fast, at de ikke ønskede et nyt statsligt mærke for dyrevelfærd, men derimod strammere lovgivning.

”Vi har den holdning, at politikerne ikke bare skal lægge ansvaret for verdens tilstand over på forbrugerne. Hvis politikere gerne ser dyrevelfærden forbedret – og det er rigtig positivt - må de vise handlekraft og lederskab og lave regler, der hæver bundniveauet i danske stalde for den konventionelle produktion,” siger Forbrugerrådet Tænks formand Anja Philip.

Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, kritiserer, at regeringen er gået videre med planerne udenom de mere kritiske interessenter.

”Regeringen har misset årtiers chance for at få defineret dyrevelfærden bredere. Der var virkelig en god vilje fra både politikere, organisationer og detailhandel for at rykke på det her område. Det kunne have været spændende at løfte opgaven i samlet flok. Den chance har man forpasset,” siger Britta Riis.

LÆS OGSÅ McDonalds stiller krav om bedre dyrevelfærd

En ærgerlig proces

Et dyrevelfærdsmærke kan hurtigt bidrage til forvirringen, for skal jeg nu vælge miljøet eller dyrevelfærden i dag.

Christian Poll, Alternativet

Professor Peter Sandøe mener også, at der er gået noget galt i forhold til processen. I stedet for konsensus er det lykkedes at skabe konflikt i forhold til to parter, som forbrugerne må forventes at have stor tillid til - nemlig Dyrenes Beskyttelse og Forbrugerrådet Tænk.

”Det virker meget smalt at basere et mærke på, at Dansk Supermarked og Danish Crown er kommet overens om det. Hvad skal vi så have et statsligt mærke for?” siger Peter Sandøe og påpeger, at et statsligt mærke gerne skulle fungere som paraply for en bred vifte af konkrete initiativer inden for markedsdrevet dyrevelfærd.

Det er dog ærgerligt, at det nye mærke har fået en så dårlig modtagelse, da det kunne bidrage til at løse konkrete problemer i forhold til den konventionelle svineproduktion:

”Jeg synes faktisk, det er synd, da det nye mærker ville kunne fremme initiativer til at forbedre dyrevelfærden i den intensive, indendørs svineproduktion. Mærket ville kunne bidrage til, at der sker noget i forhold til at sikre flere løse søer, mindske antallet af halekuperede grise og sørge for, at slagtesvinene får noget ordentligt rodemateriale. Dette er alle sammen målsætninger, som også de to kritiske organisationer skrev under på i forbindelse med det såkaldte svinetopmøde,” siger Peter Sandøe.

Risikerer at bremse dyrevelfærden

Peter Sandøe mener, at en højere pris på kødet, som bliver solgt med et velfærdsmærke, vil kunne motivere landmændene til forbedringer, og at et mærke derfor kan være med til at drive forandringerne frem - derfor er der fornuft i regeringens udspil.

”På længere sigt skal vi selvfølgelig have en lovgivning, der f.eks. sikrer, at alle søer er 100 pct. løse, og at alle slagtesvinene har noget at rode i, men alt tyder på, at det ikke kan lade sig gøre lige nu, og derfor kan mærket være et skridt på vejen. Hvis det ikke møder opbakning, risikerer vi at ende i en situation, hvor svineproduktionen ikke flytter sig ud af stedet i forhold til at forbedre dyrevelfærden,” siger Peter Sandøe.

LÆS OGSÅ Unge landmænd: Dyrevelfærd skal gerne give vækst

Alternativet: Mærke bidrager til forvirring

Vi skal passe på med at låse os fast i dyrevelfærd sammen med økologi, for det er ikke altid det samme.

Lise Bech, Dansk Folkeparti

Fødevareordfører Christian Poll fra Alternativet mener som udgangspunkt, det er er godt, når forbrugerne får mulighed kan vælge høj dyrevelfærd, men det burde ligge i lovgivningen og ikke i frivillige løsninger, hvor vi i forvejen er dækket godt ind af øko-mærket.

"Det er i forvejen svært at være forbruger og vide, hvad man skal forholde sig til. Et dyrevelfærdsmærke kan hurtigt bidrage til forvirringen, for skal jeg nu vælge miljøet eller dyrevelfærden i dag - derfor er 'samlemærker', der dækker flere områder, som f.eks. øko-mærket, svanen og blomsten bedre," siger Christian Poll.

Han gør opmærksom på, at hvis Forbrugerrådet Tænk og Coop har ret i, at det nye mærke tangerer vildledende markedsføring, så er det voldsomt problematisk - og en rigtig dårlig idé, at staten går med i sådan et projekt.


LÆS OGSÅ Interessen for dyrevelfærd er eksploderet

DF: God idé at differentiere dyrevelfærd

Hos Dansk Folkeparti er fødevareordfører Lise Bech mere positivt indstillet over for det nye mærke.

"Det kan være en god idé at differentiere dyrevelfærd, selvom alle dyr selvfølgelig skal have det godt. Og vi skal passe på med at låse os fast i dyrevelfærd sammen med økologi, for det er ikke altid det samme. Med et statsligt mærke vil vi have bedre hold i dyrevelfærden, end hvis mærket bliver privat," siger Lise Bech.

Hun undrer sig over, at kritikerne har været så hurtigt ude at tale mærket ned, når kriterierne endnu ikke er fastlagt. Men når Coop eksempelvis giver udtryk for, at de ikke har været med i processen med  kriterierne, er det et problem.

"Det er vigtigt at have alle parterne med, så jeg forstår ikke, hvorfor nogle af organisationerne ikke har deltaget i de her møder - det vedrører jo alle," siger Lise Bech.

LÆS OGSÅ Folkemøde: Maddannelse og kvalitet skal drive dyrevelfærd

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

 


Tagget med Dyrevelfærd, Fødevareforsyning, Forbrug, Forskning, Landbrug, Mærkning, Økologi, Slagteri