En aktuel kampagne fra Fødevarestyrelsen henvender sig til forbrugerne med budskabet: ”Får du for meget?”. Det handler om salt, og det er på tide, mener Dansk Industri.

Chefkonsulent i DI, Mette Peetz-Schou, påpeger, at de danske fødevareproducenter i en årrække har arbejdet systematisk på at reducere mængden af salt i forarbejdede fødevarer, men det værdsætter forbrugerne ikke - måske fordi de ikke er klar over det. Hun mener, at en forbrugerrettet kampagne kan gøre det mere tydeligt for forbrugerne, hvad industrien arbejder på.

”Man kan sammenligne det med kampagnerne for mindre fedt i begyndelsen af 1990’erne. Forud for dem, var der ikke ret mange forbrugere, der efterlyste fedtfattige fødevarer, men det ændrede kampagnerne,” siger Mette Peetz-Schou.

LÆS OGSÅ Fedtrenæssance: Vi har igen fået smag for smør og fløde

Mindre salt kræver tilvænning

Baggrunden for arbejdet med saltreducering er tanken om, at hvis producenterne langsomt sænker indholdet af salt i fødevarerne, vil forbrugerne vænne sig til smagen. Undersøgelser viser nemlig, at det kræver tilvænning. Det har været - og er fortsat - et af målene i Saltpartnerskabet, en sammenslutning af organisationer, heriblandt Dansk Industri og Forbrugerrådet Tænk.

Men det er ikke så let bare at sænke saltniveauet - for salt har også andre funktioner end smag; både tilberednings- og konserveringsmæssigt, forklarer projektleder Anette Granly Koch fra Danish Meat Research Institute.

Ingen oplagt erstatning for salt

Salt holder på vandet i kødet, så kødet forbliver saftigt, det giver fasthed og struktur, og så er det velkendt og billigt konserveringsmiddel.

”Der er ikke en erstatning for salt, der kan alle de ting på én gang. Vi kan godt bruge andre ting, men så bliver ingredienslisten længere og dyrere,” siger Anette Granly Koch og fortsætter:

”Hvis du reducere saltindholdet, kan du komme ud for, at din skinke smuldrer. Du kan få en kedelig smag og konsistens, og større kogesvind. Du er nødt til at bruge noget andet, noget dyrere. Det er noget, man skal produktudvikle sig ud af, og det er rigtig svært, og der kan være reaktioner fra forbrugerne,” siger Anette Granly Koch.

LÆS OGSÅ Vi vil gerne spise mindre fedt og salt

Kommunikation om saltreducering bliver blokeret

DI’s chefkonsulent Mette Peetz-Schou, mener, det er for svært for virksomhederne at få lov til at gøre forbrugerne opmærksomme på, at en vare er saltreduceret, og hvad fordelene er ved det. Det indskrænker virksomhedernes incitament for at kaste sig ud i dyr og tidskrævende produktudvikling

Ud over kampagner målrettet forbrugerne, så hun derfor gerne, at det først og fremmest blev muligt skrive på pakken, at varen er saltreduceret, så forbrugeren kunne vælge varen til og forstå, hvorfor produktet måske ikke smager helt som tidligere. Det er ikke tilladt i dag; kun hvis drejer sig om en større reduktion, hvilket kræver, at produktet ændres markant – det vil sige bliver til et helt nyt produkt.

”En af de udfordringer, der er ved at lave store udviklingsprojekter som saltreduktion, er, at man vil gerne fortælle om det, men som det er i dag, er der ikke mulighed for at kommunikere om det,” siger Mette Peetz-Schou.

Forbrugere: Efterspørgsel skal fremmes

Forbrugerrådet Tænk er enig med Dansk Industri i, at det er vigtigt at fremme forbrugernes efterspørgsel efter mindre salt i fødevarer.

”Det er selvfølgelig bedst, hvis det går begge veje. At forbrugerne også efterspørger det, så det bliver et positivt salgsparameter,” siger projektleder Sofie Søndergaard Risborg fra Forbrugerrådet Tænk.

Rådet deltager i en undergruppe af Saltpartnerskabet, hvor mulighederne for at kommunikere saltreduktion bliver diskuteret.

”Det er dog vigtigt, at det ikke kommer til at virke vildledende,” siger Sofie Søndergaard og nævner Nøglehullet, som en god løsning, fordi det også tager højde for andre parametre som fedt og sukker.

DI: Nøglehullet er for restriktivt

Men ifølge DI er Nøglehullet ikke løsningen - i hvert fald ikke sådan som mærkningsordningen er skruet sammen i dag. Hvis kravene blev løsnet en anelse, kunne det til gengæld være en mulighed.

”Nøglehulskriterierne er så restriktive, at vi sætter spørgsmålstegn ved, om almindelige mennesker kan lide den mad. Det appellerer kun til 5-10 procent af befolkningen, der spiser så sundt, og så bliver incitamentet for virksomhederne mindre, fordi målgruppen er lille,” siger chefkonsulent Mette Peetz-Schou.

LÆS OGSÅ
L&F: Spegepølsen fortjener sin egen nøglehulskategori