I mange lande er landbrugsarealerne næsten fuldt udnyttet, mens verdens befolkning vokser og vokser. Så hvordan får man i fremtiden plads til at opfylde det stigende behov for biomasse til foder, fødevarer, brændstof og så videre?

Flere og flere forskere mener nu, at en del af løsningen er at dyrke alger på havet.

En ny råvare til alt

Anne Belinda-Bjerre, professor og fagleder ved Teknologisk Institut, fortæller om perspektiverne:

"Alger er en ny råvare til alt. Når du skiller dem ad, har du næsten til alle de produkter, du kan komme i tanker om. Det er et fantastisk substrat. Jeg kan love dig for, at det bliver fremtiden.”

Anne-Belinda Bjerre er leder af det danske grundforskningsprojekt MAB3, der har kørt siden 2012 og har modtaget 20 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd.

Her samarbejder forskere og virksomheder om at dyrke brunalger på reb i Nordsøen, der bliver omsat til blandt andet bioethanol, biogas og protein i fiskefoder.

Brunalger tilhører kategorien makroalger – eller tang på almindeligt dansk. På engelsk kalder man det seaweed: havukrudt.

LÆS OGSÅ Tang-is gjorde reklame for Danmark

Fra ukrudt til guldmine

Det interessante er, at makroalgerne er langt nemmere at arbejde med, end forskerne troede.

”Alger er - sammenlignet med andre biomasser som halm – meget lettere at konvertere. Processen består i at formale og hælde enzymer på, så skilles algebiomassen ad. Desuden indeholder alger langt flere interessante stoffer end landbaserede planter. Og ud fra alger kan du fremstille næsten alle de produkter, du kan komme i tanker om: For eksempel gødning, bioethanol, biogas, fødevareingredienser og kosmetikprodukter,” siger Anne-Belinda Bjerre.

LÆS OGSÅ Sukkertang kan blive big business for Danmark


Hun fremhæver, at der desuden er masser af protein i alger – med en ekstremt interessant aminosyreprofil.

”Forskere kan trække antioxidanter og medicin ud af dem. Det er muligt at udvinde sukkerarter til mælkesyreproduktion (som blandt andet kan bruges til at producere plastic, red.). Eller trække alginater (salte som udgør hovedbestanddelen i algernes cellevæg, red.) ud, som herefter er muligt at omdanne og spinde til nye tekstiler. Og det er muligt at omdanne algesukkerarter til kemiske byggesten til eksempelvis plastik,” fortsætter hun.

Næste projekt, MAB4, kommer til at handle om at udvinde ingredienser til blandt andet fødevarer og medicin.

Tanken er, at der i et bioraffinaderi – ud fra én enkelt algemasse – skal udvindes mange forskellige stoffer. Metoderne til at gøre det er ved at blive udviklet over hele verden.

Forskningen tager fart

Den globale forskning i alger har taget fart på det seneste, fortæller Ziaoru Hou, Ph.d. ved Teknologisk Institut og som deltager i MAB3-projektet.

”Udnyttelsen af marin biomasse – eksempelvis makroalger - er i kraftig vækst. Det baserer jeg på boomet i mængden af videnskabelige artikler, ansøgninger til tang-relaterede projekter og deltagere på konferencer, workshops og symposier om tang-relaterede emner rundt omkring i verden,” fortæller hun.

Også virksomhederne bruger penge på innovation. Ét eksempel er det europæiske At-SEA-projekt, hvor 11 virksomheder udvikler nye former for tekstiler, som algerne skal vokse på.

I det svenske projekt SeaFarm udvinder forskere biogas fra alger. Den islandske virksomhed Marinox arbejder på at udvinde bioaktive stoffer fra alger, som kan bruges til blandt andet kræftbekæmpelse. Og der er mange andre eksempler.

LÆS OGSÅ Havet skal være verdens spisekammer

Store usikkerheder skal overvindes

Forskerne slås dog med en række udfordringer, som er nødvendige at løse, inden en industriel storskalaproduktion kan tage fart. Én af flaskehalsene er, at det er svært at kontrollere den kemiske sammensætning i de alger, forskerne får ind fra havet. For eksempel er niveauet af glukose og protein voldsomt omskifteligt og sæsonafhængigt.

”I forbindelse med industrielle bioraffinaderier har vi brug for en mere stabil forsyning af biomasse, og vi har brug for at designe en passende bioraffineringsproces, som kan tage højde for variationerne i biomassens sammensætning,” siger Xiaoru Hou.

 


Tagget med Beskæftigelse, Forskning, Landbrug