Tobisen - en slank, sølvskinnede fisk, der graver sig ned i sandet og kun kommer op for at spise tanglopper på vandoverfladen i sommerhalvåret - er blevet midtpunkt i et spil om milliarder af kroner.

Den lille proteinholdige fisk udgør ifølge en rapport fra Landbrug & Fødevarer den største andel af råvaregrundlaget i fiskemel- og fiskeolieproduktion. Da Danmark er Europas førende producent af fiskemel- og olie samt den 7. største producent i verden, er tobis en vigtig brik i produktionen, der har en samlet eksportværdi på over 3 mia. kroner.

Fiskemelsindustrien og havbiologer er imidlertid ikke enige om, hvor mange tobis der kan fiskes i Nordsøen, før havets fødekæde bliver påvirket negativt.

Industrien efterlyser større tobiskvoter

1. april i år blev fiskeriet af tobis skudt i gang, og det har fået en lovende start, erfarer Foodculture. Det tolker fiskemelsindustrien som et tegn på, at kvoterne godt kunne have været sat højere.

Tobisfiskeriet er reguleret af kvoter, der er opdelt i prædefinerede geografiske områder. Det er et unødigt ufleksibelt system, mener industrien

”EU har mulighed for at hæve en kvote, hvis de reelle fangsttal indikerer, at den har været sat for lavt,” siger Anne Mette Bæk Jespersen, der er direktør i Marine Ingredients Denmark, brancheforeningen for de danske producenter af fiskemel og fiskeolie.

Hun påpeger, at der lige nu er gode forekomster af tobis på de væsentligste fangstområder, og at det kan tyde på, at kvoten har været underestimeret.

”Det burde give mulighed for at hæve kvoten i disse områder,” siger Anne Mette Bæk Jespersen.

DTU Aqua: Fiskerne skummer fløden

Men det er alt for tidligt at sige noget om, hvorvidt kvoterne skulle have være større. Det fastslår seniorrådgiver Morten Vinther fra DTU Aqua.

Han sidder med i det udvalg af eksperter i Det Internationale Havforskningsråd, ICES, som hvert år vurderer, hvor mange tobis der kan fiskes, når der også skal kunne fanges tobis de følgende år og sikres et tilstrækkeligt fødegrundlag for fugle og fisk i havet.

EU fastsætter stort set altid kvoterne for tobis på baggrund af rådgivningen fra ICES.

”Der er altid en vis usikkerhed omkring rådgivningen. Når fiskerne har høje fangstrater, mener de, der er flere fisk i havet. Det kan godt være tilfældet, men det kan være, at fiskerne blot har fundet de få steder med de største koncentrationer. Der skal derfor virkelig være stærke data, der indikerer en større bestand, før vi kan ændre rådgivningen,” siger Morten Vinther og afviser, at det skulle være under opsejling.

Ifølge Morten Vinther er det ikke muligt at vurdere antallet af fisk på grundlaget af fiskeriet i små tre uger. Han mener, at industrien bør have in mente, at fiskernes oplevelse af flere fisk kan hænge sammen med, at der er færre fartøjer på havet i dag. Det vil sige, at de tilbageværende fiskere så at sige ’skummer fløden’.

Tabt omsætning på 400 mio. kroner

Selvom industrien gerne havde set højere kvoter, er de overordnet set glade for niveauet i rådgivningen for 2015, som med en samlet EU-kvote på ca. 350.000 ton går op i forhold til sidste års 207.000 ton.

”Det tyder på en god og sund bestand af denne vigtige fiskeart. Vi er dog bekymrede over, at den nuværende forvaltning af bestanden indebærer, at en ganske stor del af kvoten i år vanskeligt vil kunne fiskes,” siger direktør Anne Mette Bæk Jespersen fra Marine Ingredients Denmark med henvisning til de områder i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, hvor kvoterne er fordelt.

Det nordligste område, område 3, deler Danmark med Norge

”Det er problematisk, fordi område 3 i år er blevet tildelt en usædvanlig stor kvote, men danske fiskere kan ikke få adgang til norsk zone, hvor de største fiskepladser ligger,” siger Anne Mette Bæk Jespersen.

En manglende udnyttelse af kvoten i område 3 svarer, ifølge Anne Mette Bæk Jespersen, til en tabt omsætning for fiskemelsfabrikkerne på ca. 400 mio. kroner.

Samtidig er der ikke nogen form for fleksibilitet mellem kvoteområderne, så fiskerne har heller ikke adgang til at bruge denne kvote i de andre områder af Nordsøen, hvor fiskeriet ellers foregår.

Områdeinddelingen er begrænsende

Danmarks Fiskeriforening mener, at områdeopdelingen er begrænsende for fiskeriet. Her så man gerne en større fleksibilitet mellem områderne.   

”Der er ingen tvivl om, at vi i dansk fiskeri er meget utilfredse med den områdeopdelte forvaltning. Vi mener, at fiskerne skal have lov til at fange tobis, hvor der er flest tobis, i stedet for at være tvunget til at holde sig inden for bestemte områder,” har formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, for nyligt udtalt til Fiskeritidende.

Anne Mette Bæk Jespersen fra Marine Ingredients Denmark siger, at erhvervet arbejder tæt sammen med biologerne på at fastholde et bæredygtigt fiskeri, men biologerne sætter for mange forsigtighedsgrænser op. Det betyder, at fiskerimulighederne varierer betydeligt fra år til år, hvilket er en stor udfordring for fiskeriet og forarbejdningsindustrien.

Hun kritiserer haveksperternes rådgivning af EU for at være blevet til på et usikkert grundlag.

”Biologerne estimerer bestandens størrelse på baggrund af skrabetogter udført sidst på året, hvor de tæller, hvor mange fisk der er. Det sammenlignes med modeller for den fulde bestand samt fangstdata. Der er selvsagt en del usikkerhed forbundet med denne rådgivning,” siger Anne Mette Bæk Jespersen.

Svært at tælle fisk i havet

Seniorrådgiver Morten Vinther fra DTU Aqua er enig i, at det er svært at kortlægge, hvor mange fisk der er i havet. Specielt for tobis, hvor der fiskes på hovedsagelig 1-2- årige fisk, som man ikke har mange målepunkter for. Dette er i modsætning til eksempelvis rødsætte, hvor der fanges fisk fra langt flere årgange, som man har indsamlet data for gennem en årrække på de årgange, der fiskes.

”Vi er nødt til at arbejde med en stor forsigtighedsmargen, fordi det her felt er forbundet med så stor usikkerhed, men jeg mener ikke, vi er overforsigtige,” siger Morten Vinther.

Han forklarer, at DTU har tal for bestandene helt tilbage til 1983, der viser mængden af ’forældrefisk’, og hvor meget tobisyngel der har produceret i de enkelte år. Det gør det muligt at se, hvilke grænser bestandene ikke må komme under for at sikre, at bestanden kan reproducere sig selv. Det er denne grænse, kombineret med en sikkerhedsmargen, der bestemmer, hvor meget der må fiskes i det enkelte år.

Rådgivningen skal opprioriteres

Fiskemelsindustrien ser gerne, at man fra dansk side opprioriterer en indsats, der kan styrke rådgivningsgrundlaget for tobisfiskeriet, der udgør en så massiv faktor i dansk økonomi. 

”Et godt alternativ til den nuværende forvaltning, hvor tobisbestanden i Nordsøen deles op i områder, med hver sin kvote, kunne være en model, hvor man – på samme måde som for andre fiskerier - sætter én samlet kvote og lader fiskerne fiske der, hvor de vurderer, at der er bedst forekomster af tobis, ” siger Anne Mette Bæk Jespersen, der er direktør i Marine Ingredients Denmark.

Hun forklarer, at løbende overvågning af fiskeriet samtidig kunne sikre, at fiskeriet blev indstillet, hvis der eksempelvis findes meget yngel i de prøver, som fiskerne løbende tager af deres fangster.

Anne Mette Bæk Jespersen understreger, at fiskerierhvervet er meget indstillede på at samarbejde med forskerne for at finde de bedste løsninger.

Tobisfiskeri skaber arbejdspladser

I Landbrug & Fødevarer forstår sektorchef Tilda Huttunen godt industriens frustration.

”Fiskeri, fiskeopdræt og fiskeforarbejdning er vigtige erhverv for det danske samfund, og de er meget afgørende for udviklingen i de områder af Danmark, hvor der i forvejen er få arbejdspladser. Erhvervene bidrager således til at skabe en geografisk balance i samfundet,” siger Tilda Huttunen.

Hun påpeger, at en forøgelse af råvaregrundlaget er essentiel for de fiskeproducerende erhverv.

”Der er gode perspektiver for fremtidens fiskemel og fiskeolieindustri set i lyset af, at den globale efterspørgsel er fortsat stigende. Produkterne har samtidig den fordel, at produktionen sker på en bæredygtig måde, fordi en del af den baserer sig på restprodukter fra konsumindustrien. Et af parametrene for fortsat vækst i erhvervet er at sikre, at råvaregrundlaget er tilstrækkelig til produktion af de eftertragtede produkter,” siger Tilda Huttunen.