”Alger har potentiale til at udgøre en signifikant del af markedet for foderingredienser, kosttilskud og vækstfremmere, og de har også potentiale som råvare for farmaceutisk produktion af blandt andet præbiotika,” fortæller Søren Laurentius Nielsen, der forsker i alger ved Roskilde Universitet.

En af de algearter, der har et stort potentiale, er sukkertang. Og dén har gode vækstbetingelser i Danmark.

Klar til brug om 5-10 år

Per Andersen er biolog og seniorrådgiver i den rådgivende ingeniørvirksomhed Orbicon. Han deltager i grundforskningsprojektet MAB3, hvor forskere og virksomheder er i gang med at undersøge forretningspotentialet for sukkertang i Danmark.

”Det forretningsmæssige potentiale for at producere rigtig store mængder af tang i Danmark er til stede," siger Per Andersen.

Han vurderer, at en storskalaproduktion vil give økonomisk mening om 5-10 år.

Kilde til mange højværdi-produkter

Biolog Susan Holdt, der forsker i sukkertang på DTU Fødevareinstituttet, bakker op om den tidshorisont.

Hun vurderer, at forskere af en enkelt ladning sukkertang om få år vil kunne udvinde:
- Protein til fiske- og dyrefoder
- Konsistensmidler til fødevarer
- Pigmenter
- Antioxidanter
- Omega 3-fedtsyrer
- Vitaminer og mineraler

Når de værdifulde stoffer er udvundet, kan resten bruges til at lave biogas. Og de sidste rester kan bruges som gødning på markerne. Det er i hvert fald tanken.

LÆS OGSÅ Tang til sushi og salat

Alger er godt som gødning

I Lille Skensved i Østsjælland finder man en forsmag på fremtidens forretningsmodel. Her har virksomheden CP Kelco i årtier udvundet konsistensmidler af makroalger. Virksomheden har nu indgået et samarbejde med DTU Fødevareinstituttet om at undersøge, hvordan der kan udvindes flere højværdistoffer fra algerne.

Når stofferne er udvundet, kører en anden virksomhed, Hede Danmark, resterne ud som gødning til landbruget.

Forretningsområdechef i Hede Danmark, Sune Aagot Sckerl, fortæller:

”Tang er absolut et billigt alternativ til kunstgødning. Det minder i kosteffektivitet om husdyrgødning.”

Og Søren Laurentius Nielsen fortæller fra en algekonference i Ungarn:

”I Østeuropa er det meget normalt at udvinde forskellige vækstfremmere fra alger, som man sprøjter på frøene eller på planterne. Men indtil videre er der for lidt viden om, hvad der er i de her alger, der får for eksempel tomatplanter til at sætte flere tomater.”

Styrker økonomien i havbrug

Udover at være en kilde til dyrebare produkter og gødning, så kan alger også skabe værdi ved deres blotte tilstedeværelse ude i havet.

”Der et betydeligt miljøaspekt i, at vi kan bruge tangen som biofilter ude ved havbrug - som middel til at fjerne kvælstof,” siger Susan Holdt.

Tangen spiser simpelthen det kvælstof og næringssalte, som for eksempel fiskene udleder.

Desuden kan det styrke et havbrugs økonomi, hvis man dyrker alger, fisk og muslinger på det samme areal, fordi de forskellige arter høstes på forskellige tidspunkter af året.

”På den måde bliver det muligt at bruge sine skibe, sit mandskab og sine bygninger i så store dele af året som muligt,” siger Per Andersen fra Orbicon.

LÆS OGSÅ Alger er fremtidens super-biomasse

Produktionssystemer er ikke klar

Per Andersen oplyser dog, at der fortsat ligger en stor forskningsindsats forude, og at man mangler produktionsteknisk know how.

”Hvis du kom til mig med 100 millioner i morgen, så vil jeg nok sige: Det lyder rigtig spændende, men jeg tror, at du skal slå koldt vand i blodet; vente 5-10 år og se, hvordan man får udviklet produktionsmetoderne,” siger han.

Vil man have en forsmag på den forestående algerevolution, så kan man købe flere og flere fødevarer, som indeholder tang. For eksempel producerer Nordisk Tang tangpesto.

 


Tagget med Forskning, Landbrug