Fisk fra dam- og havbrug udgør i dag størstedelen af de fisk, vi spiser. Om blot fem år vil de opdrættede fisk helt overhale mængden af vildtfangede fisk på markedet, når man ser på den samlede produktion, der også udgør dyrefoder.

Udviklingen er på mange måder positiv, lyder det i en analyse fra Landbrug & Fødevarer. For det første fordi det kan give øget vækst og beskæftigelse. For det andet fordi, at verdens bestande af vilde fisk ser ud til at være stabil i samme periode.

Imidlertid foregår størstedelen af fiskeopdrættet i lande uden for EU - og med undtagelse af Norge, drejer det sig ofte om lande, der ikke har så stor opmærksomhed på miljø og bæredygtigt opdræt.

Der er brug for øget fokus på ansvarligt opdræt, lyder det fra både erhvervet og WWF Verdensnaturfonden.  

LÆS OGSÅ Minister vil fjerne forhindringer for insekter i foder

Større lyst til fisk driver global efterspørgsel

Vandløb og havbund forurenes, landskaber bliver ødelagt, sygdomme spredes fra opdrætsanlæggene og undslupne fisk konkurrerer med lokale fisk

Christoph Mathiesen, WWF

Analysen fra Landbrug & Fødevarer viser, at mængden af opdrættede fisk bl.a. vil stige, fordi flere ønsker at spise fisk. Verdens befolkning forventes at forbruge knap 30 mio. tons flere fisk om 10 år. 

”Det skyldes, at velstanden stiger, og der er en stigende bevidsthed om, at fisk er sundt,” siger Brian Thomsen, der er direktør i Dansk Akvakultur, brancheforeningen for primærproducenter indenfor dambrug, havbrug og åleopdræt.

Den støt stigende globale efterspørgsel på fisk vil gøre det nødvendigt at producere flere fisk i akvakultur, fordi der ikke er nok fisk i havet. Det betyder, at der fremover vil blive produceret flere fisk fra akvakultur, end der vil blive fanget vilde fisk for at kunne imødekomme den voksende globale efterspørgsel efter fisk.

Mens der kun forventes at blive fanget 1 pct. flere fisk i naturen over de næste 10 år, så ventes produktionen af fisk fra akvakultur at stige 38 pct. 

Figur 1: Global produktion af fisk ventes at nå 196 mio. tons i 2025

WFF: Gå efter ASC-mærket fisk

Selvom opdrættede fisk ofte er i vælten af sundheds- eller miljømæssige årsager behøver fisk og skaldyr fra akvakultur ikke nødvendigvis at være en miljøsynder, hvis der er god forvaltning lyder det fra WWF. Men udviklingen af akvakultur rundt om i verden er sket uhyre hurtigt og uden tilstrækkelig respekt for konsekvenserne:

I EU halter væksten bagefter, og det har den gjort i mange år

Brian Thomsen, Dansk Akvakultur

”Vandløb og havbund forurenes, landskaber bliver ødelagt, sygdomme spredes fra opdrætsanlæggene og undslupne fisk konkurrerer med lokale fisk,” siger Christoph Mathiesen, der er seniorrådgiver i fiskeri, akvakultur og fødevarer i WWF Verdensnaturfonden.

For at påvirke produktionen i en mere positiv retning har WWF de seneste 10 år været i tæt dialog med opdrættere, myndigheder, virksomheder og eksperter. Det har ført til udviklingen af miljømærket ASC (Aquaculture Stewardship Council), der nu findes på flere opdrættede fisk og skaldyr i detailhandlen. 

”Det er fantastisk, at vi kan opdrætte fisk og skaldyr. Det skal bare gøres ordentligt og ansvarligt,” siger Christoph Mathiesen og råder forbrugerne til at kigge efter ASC-mærket, når de køber opdrættet fisk og MSC-mærket, når de køber vilde fisk.

”Vi skal stadig passe på vores vilde fisk i havet, så vi kan få genopbygget bestandene, og de kan genvinde deres position” siger Christoph Mathiesen.

LÆS OGSÅ Kamelmælk får skub af danske eksperter

Kina er verdens største producent af fisk fra akvakultur

En stor del af den fremadstormende akvakultur kommer ifølge analysen fra Landbrug & Fødevarer fra Asien og specielt Kina, som står for ca. 60 pct. af den globale akvakultur.

For at dække efterspørgslen efter fisk i EU sker der en stigende import fra lande uden for EU.

”Hvis man kigger mere detaljeret på tallene, så sker væksten i dambrug stort set i alle lande uden for EU. Især Norge og Kina. I EU halter væksten bagefter, og det har den gjort i mange år,” siger Brian Thomsen, direktør i Dansk Akvakultur.

Danmark har en stor eksport af opdrættede fisk, men andelen har været stabil i mange år og kunne være endnu større, mener Dansk Akvakultur.

Brian Thomsen peger på, at de europæiske producenter har meget at byde på i kraft af en stor miljøbevågenhed og ærgrer sig derfor over, at det ikke i højere grad er producenter i EU, herunder danske producenter, der er med til at dække den stigende efterspørgsel efter fisk.

LÆS OGSÅ EU-rekord i eksport af fisk og skaldyr går til Danmark 

Ny vækstplan for akvakultur kan sætte skub i produktionen

Dansk Akvakultur har oplevet, at skiftende danske regeringer gennem årene har gjort for lidt for produktionen af opdrættet fisk, selvom forskellige tiltag er blevet iværksat. Det har bidraget til at holde produktionen konstant, men ikke til at øge den.

EU-Kommissionen har dog meldt ud, at medlemslandenes produktion af akvakultur skal boostes ved blandt andet at reducere de administrative byrder og gøre det lettere at etablere dam- og havbrug. Og ved at udnytte de fordele europæiske virksomheder har i form af højkvalitetsprodukter og høje sundheds- og miljøstandarder.

Fødevare- og landbrugspakken som blev vedtaget i folketinget i februar 2016 giver også branchen håb om bedre tider. Pakken indeholder en vækstplan for akvakultursektoren, herunder tildeling af ekstra kvælstofkvote til både hav- og dambrug, der ifølge Landbrug & Fødevarers analyse skønnes at kunne øge produktionen af akvakultur med halvtreds tusind tons og skabe 1.050 arbejdspladser.

”Vi får grundlæggende ændringer i rammevilkåren, ny lovgivning og en ny bekendtgørelse samt mulighed for at vækste, ” siger Brian Thomsen.

Figur 2: 60 pct. af produktion af akvakultur kommer fra Kina

Kilde: Landbrug & Fødevarer

LÆS OGSÅ Q&A: Virker kampagner der skal forbedre vores sundhed?

 


Tagget med Bæredygtighed, Beskæftigelse, EU, Fødevareforsyning, Forbrug, Landbrug & Fødevarer, Miljø, Økonomi, Vækst