I Norge er der over 500 godkendte Green Care behandlingssteder, der arbejder med at integrere udsatte og sårbare personer i landbrugsarbejdet og dyrehold.

Green Care er en samlet betegnelse for behandlingstilbud, der foregår i grønne omgivelser. Det kan være psykisk sårbare med fx autisme eller udviklingsforstyrrelser, kriminelle, misbrugere, rehabilitering for stressramte eller skolebørn med ADHD, der indgår i landbrugsarbejdet på en gård eller det daglige arbejde på et gartneri.
Danmark er det land i Europa, der er længst tilbage i arbejdet med at certificere Green Care-gårde og lave en strategi for grønne omsorgsprojekter.

LÆS OGSÅ Fængselssvin gavner kriminelle

Endnu ingen dansk strategi for grøn omsorg

Den grønne omsorg har vundet indpas i de andre nordiske lande og en række europæiske lande, men er endnu ikke etableret som samlet indsats på dansk jord. På baggrund af nationale strategier steg antallet af sociale landbrugsprojekter i Holland fra 75 i 1998 til 720 i 2006.  

En national strategi betyder blandt andet, at gårdene kan få tilskud til at tage folk i behandling, og at gården og medarbejderne er godkendt som et grønt behandlingssted.

Pædagog Carsten Ørting, der er en af Green Care-fortalerne i dansk regi, fortæller, at der findes et hav af forskellige initiativer i Danmark, som falder ind under konceptet Grøn Omsorg. Men i modsætning til de fleste andre lande, så har Danmark ikke en samlet strategi for grønne omsorgsprojekter. Det vil ellers komme både udsatte og landbrugene til gavn.

Kontakt med dyr kan være terapeutisk

Seniorforsker Karen Thodberg, der forsker i husdyrs adfærd ved Aarhus Universitet er også dedikeret til projektet. Hun beskæftiger sig med, hvordan terapeutisk kontakt med dyr påvirker mennesker og mener, at selvom der mangler evidensbaseret viden, peger al erfaring på, at håndtering og interaktioner med dyr i en landbrugsmæssig kontekst kan have en positiv effekt på sårbare mennesker.

”Jeg tænker desuden, at det kan virke mere meningsfuldt, end meget andet, den gruppe ofte bliver sat til. Det er meget der tyder på, at kontakt til dyr kan have beroligende effekter og på andre måder være stimulerende, men der behøves mere forskning” siger Karen Thodberg.

Carsten Ørting inddrager også naturen og dyrene i sit arbejde som pædagogisk leder på et behandlingstilbud for handicappede borgere, Damsgaarden på Sjælland.

Carsten Ørting arbejder for, at Danmark får en certificering af Green Care i Danmark.

Han fortæller, at: ”Det er virkelig rørende at se, hvad der kan ske med et menneske, der er vant til at tage i mod omsorg, og se dem give dyr og planter omsorg. Det rykker virkelig meget.”

LÆS OGSÅ Møllerup Gods vil gøre hamp til hverdagsmad

Green Care certificering er nødvendig for at rykke

Også seniorforsker i landskabsanalyse og –planlægning Ole H. Caspersen enig i Danmark går glip af goderne ved at udbrede, samle og certificere Green Care.

Ole H. Caspersen har beskæftiget sig med Green Care eller Social Farming, som det også kaldes, i en længere årrække. Han oplever en stigende interesse for Green Care og alternative projekter i landbruget.

”Jeg får en del henvendelse fra flere, som gerne vil i gang, men jeg synes, at mange af initiativerne vanskeliggøres af, at der ikke er etableret en egentlig hjælpefunktion, som indebærer kontakt og dialog på området,” siger Ole H. Caspersen og forslår et videns- og rådgivningscenter for Green Care. Noget han mener, kræver opbakning fra Social- og Indenrigsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. 

Fra hygge til målrettet indsats

De grønne omsorgsprojekter betragtes både som en vinder for de mennesker, der har brug for behandling og gårdene, der kan tilbyde behandling.

Carsten Ørting fortæller, at der findes forskellige måder at bruge Green Care på. Han mener, at konceptet egner sig til social-økonomiske virksomheder inden for det multifunktionelle landbrug, men også andre steder. På landbrugsuddannelser i Østrig er der eksempelvis muligheder for at tage tillægsfag i Green Care.

Men, påpeger Carsten Ørting, ligegyldigt hvordan Green Care konceptet søsættes, er der behov for, at der på nationalt plan bliver lavet en certificering af de grønne omsorgsprojekter.

”Det kan gøre den forskel, at jo bedre vi får struktureret arbejdet, des tydeligere bliver de metoder, de forskellige indsatser arbejder med. Det er ikke nok, at det er sødt og sjovt, det er vigtigt, at vi får arbejdet med validiteten i de metoder, vi arbejder med,” siger han.

Karen Thodberg understreger også, at arbejdet for en certificering af Green Care også handler om at kvalitetssikre projekternes effekt. Hun mener, at der mangler viden om, hvad der rent faktisk virker, og hvad der ikke gør.

Sammen med forskere fra andre nordiske lande har Karen Thodberg startet et forskernetværk og en workshop til november, der har til formål at skabe mere viden om Green Care konceptet.

LÆS OGSÅ Landmænd får et nyt redskab til at måle bæredygtighed

Landzoner og deltidslandmænd vil have godt af samarbejder

Udover at være et behandlingstilbud har det også muligheder for at give nye arbejdspladser for nogle typer landbrug. Det mener forkvinde for Familieudvalget i Familielandbrugssektionen Inger Skamriis Andreasen.

Inger Skamriis Andreasen forslår, at Green Care-projektet kan være en god mulighed for både deltidslandmænd og mindre landbrug.

” Green Care-gårde er en mulighed for at skabe arbejdspladser i landdistrikterne, og vi opfordrer deltidslandbokvinder og deltidslandmænd til at sætte sig ind mulighederne for det her. Måske kan en faglig uddannelse - der for nuværende anvendes udenfor bedriften - sættes i spil i Green Care konceptet og kombineres med landbrugserhvervet,” siger Inger Skamriis Andreasen, der deltager på efterårets workshop om Green Care.

LÆS OGSÅ Hollændere introducerer en flydende kostald