Orkanen Sandy lagde New York øde i 2012. Manhattan blev oversvømmet, og både små og store fødevarebutikker blev ramt. Butikkernes varer rådnede op, og samtidig blev ø-bydelen afskåret fra friske forsyninger fra de omkringliggende landbrugsstater, da veje, broer og tunneller var ufarbare.

”I den rigeste del af New York var der mangel på fødevarer,” siger den hollandske arkitekt, Peter van Wingerden, der besøgte byen i kølvandet på Sandys ødelæggelser. 

Det gav ham idéen til at skabe en ny form for fødevareforsyning, centralt i byerne, der kunne modstå stigende vandmængder og andre klimaudfordringer og samtidig fungere som et oplysningstempel for de landbrugsforskrækkede byboere.

I efteråret 2016 kan nysgerrige få en rundvisning i hans projekt, verdens første flydende kostald, når World Dairy Summit bliver afholdt i Rotterdam. Og i begyndelsen af 2017 kan køerne efter planen gå ombord.

1200 liter mælk fra flydende stald

Verdens første flydende kostald bliver præsenteret på det årlige topmøde i den globale mejerisektor, IDF World Dairy Summit, som bliver afholdt i Rotterdam i efteråret 2016.Billedet: Verdens første flydende kostald bliver præsenteret på det årlige topmøde i den globale mejerisektor, IDF World Dairy Summit, som bliver afholdt i Rotterdam i efteråret 2016.

Vi ændrer på reglerne og bringer gården til forbrugerne.

Peter van Wingerden, Beladon

”Jorden består af 70 pct. vand, og vi mangler land. Hvorfor så ikke fokusere på vandet?” spørger Peter van Wingerden, der er partner i virksomheden Beladon, der har specialiseret sig i at designe og bygge flydende bygninger som hoteller, natklubber og nu også landbrugskonstruktioner.

Ifølge Peter van Wingerden er det ulempen ved storbyerne, at indbyggerne kommer længere og længere væk fra den primære fødevareproduktion. Det skaber en fremmedgørelse og en uvidenhed om, hvor vores mad kommer fra.

”Vi ændrer på reglerne og bringer gården til forbrugerne,” siger Peter van Wingerden.

Der bliver plads til 40 køer i verdens første flydende kostald, og han forventer at de dagligt vil kunne give 1.200 liter mælk. Tanken er, at forbrugere skal have mulighed for at købe frisk mælk direkte fra stalddøren midt i byen. Derudover vil mælkefarmen få et uddannelsesformål, fordi skoleklasser får mulighed for at gå ombord og opleve, hvordan mælk bliver produceret.

LÆS OGSÅ Eksperter: Børn bør arbejde fast i køkkenet i fremtidens skole

Noma re-åbner med flydende landbrug

Flydende landbrug er et nyt interesseområde, og det er endnu ikke så mange eksempler på de flydende konstruktioner rundt om i verden. I Japan og Indien har ingeniører eksempelvis bygget flydende solcellefarme for at genere elektricitet.

Men et spansk designfirma, Smart Floating Farms, har designet en flydende farm i tre etager beregnet til en kombination af grøntsagsproduktion og akvakultur. Den skulle efter firmaets udsagn kunne producere 10 tons fødevarer om året uden at bruge jord eller vand (kun afsaltet vand, red.). Så vidt foodculture.dk erfarer, er den idé dog endnu kun på tegnebrættet.

Herhjemme har Nomas medejer og køkkenchef René Redzepi meldt ud, at den to-stjernede Michelin-restaurant lukker nytårsaften 2016 og først åbner igen engang i 2017.

Ifølge René Redzepi vil restauranten blive åbnet med et nyt koncept, der inkluderer eget landbrug - delvist flydende på en pram - komplet med en fuldtidsansat landmand og et drivhus på toppen af restauranten. Den nye beliggenhed skulle blive i udkanten af Christiania.

LÆS MERE og se film om Nomas fremtidsplaner på noma.dk

Professor: Det er landsbytankegangen på ny

Det er den gamle landsby- og selvforsyningstankegang der er på spil, - nærheden, og hensynet til de kommende generationer, der også skal vide, hvordan jorden bliver dyrket, og maden bliver til.

Tommy Dalgaard, Aarhus Universitet

Tommy Dalgaard, der er professor i jordbrug og bæredygtig ressourceanvendelse ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, beskriver udviklingen med flydende marker og dyrehold, som helt i tråd med de ’urban gardening’ og ’urban farming’ projekter, der for tiden myldrer frem i hele verden.

”Folk dyrker jorden, hvor de har plads til det. Det kan være i altankasser, på tomme industrigrunde, på toppen af tagene eller som hængende haver. Eller måske holder de klappekøer på den lokale fælled,” siger Tommy Dalgaard. 

Han ser det som en positiv ting, at jordbruget bliver bragt ind i byen igen, for når en by breder sig, er det traditionelt den dyrkede jord, der bliver inddraget, og de grønne arealer bliver til parker og fritidslandskab i stedet for. 

”Det er den gamle landsby- og selvforsyningstankegang der er på spil, - nærheden, og hensynet til de kommende generationer, der også skal vide, hvordan jorden bliver dyrket, og maden bliver til,” siger Tommy Dalgaard.
 
LÆS OGSÅ Bybørn skal dyrke deres egne grøntsager

Et vestligt overflodsfænomen

Besøgende vil få mulighed for at komme ombord og hilse på køerne. Der vil dagligt blive solgt frisk mælk og andre mælkeprodukter. Skoleklasser vil også kunne bruge farmen til at få indblik i mælkeproduktion. Billedet: Besøgende vil få mulighed for at komme ombord og hilse på køerne. Der vil dagligt blive solgt frisk mælk og andre mælkeprodukter. Skoleklasser vil også kunne bruge farmen til at få indblik i mælkeproduktion.

Fremtidens landbrug bliver dog langt fra flydende marker eller taghaver alene, mener Tommy Dalgaard. Det er allerhøjest et supplement, ikke en konkurrent til det etablerede landbrug.

”Urban farming er primært et high end fænomen. Det kan ikke forsyne hele superbyer som Shanghai eller New York, eller for den sags skyld København med fødevarer. Det er som oftest velstillede mennesker, der med deres overskud ønsker at bidrage til, smage på - og følge frembringelsen af de fødevarer, de spiser. Men det er slet ikke en dårlig idé,” siger Tommy Dalgaard og fortsætter:

Vi kan se, at køerne i virkeligheden hader sol og regn og at trampe rundt i mudder.

Peter van Wingerden, Beladon

”Det er meget bedre at bruge vores velstand og kræfter på at forbruge den slags ting end så meget andet, selvom man kan diskutere, om de, der har så travlt med at dyrke bæredygtigt i byerne, ikke hellere skulle investere i bæredygtig produktion ude på det rigtige land.”

”Det er en bevægelse og en reaktion, og hvad enten der er fornuft i det eller ej, så kan det drive en dagsorden, og man skal helt klart tage initiativer som flydende farme alvorligt,” siger Tommy Dalgaard. 

LÆS OGSÅ”På den her måde kan man producere flere fødevarer” 

  

 

Arkitekt: Køerne foretrækker at være inde

I Rotterdam drømmer arkitekt Peter van Wingerden fra Beladon om på sigt at skabe selvforsynende byer på vand. Selvforsynende økosystemer ved hjælp af solenergi, vandfiltrering, grøntsagsdyrkning og en mindre husdyrproduktion. Han ser den kommende kostald som en prototype.

”Vi har lavet en konstruktion, som vi kan sætte alle steder i verden. Den kan tilpasses, så den kan blive stor og lille, og det er et cirkulært system, så den er med til at opretholde sin egen drift,” siger Peter van Wingerden. 

Beladon har planlagt at dække en del af havnearealet, som den flydende farm støder op til, med græs, så køerne komme på land, når de har lyst - dog mest for at tilfredsstille dem, der mener, at græssende køer er gladest.

”Vi har lavet et frit system, så de kan gå ind og ud, men vores test har vist sig, at køerne foretrækker at være indendørs på det bløde gulv. Der er skygge, rent, og de er tæt på maden. Vi kan se, at køerne i virkeligheden hader sol og regn og at trampe rundt i mudder,” siger Peter van Wingerden.

SE FLERE BILLEDER AF PROJEKTET:

 


Tagget med Bæredygtighed, Dyrevelfærd, EU, Event, Fødevareforsyning, Forbrug, Forskning, Innovation, Klima, Landbrug, Mejeri, Miljø, Økonomi, Skole, Teknologi, Vækst