Der findes masser af potentiale for at blive bedre til at genanvende organiske restprodukter i landbruget. KU Science har igennem en række år samarbejdet med den såkaldte brancheforening for genanvendelse af organiske ressourcer til jordbrugsformål (BGORJ) om netop det.

Foodculture.dk tog en snak med Jakob Magid, forsker fra KU Science om hvad det egentlig er, de arbejder med, hvad potentialet er, og hvorfor vi skal gå op i det?


Vores restprodukter udgør en ressource, som vi igennem en lang årrække ikke har bekymret os om. En del er blevet brændt og destrueret på forskellig vis, men i disse år er der meget mere fokus på bæredygtighed og begrænsede ressourcer end nogensinde. Sådan noget som næringsstoffet fosfor, der giver planterne næring igennem gødning, er et godt eksempel.

Sagen er at fosfor er en udtømmelig ressource. Den findes på nogle få steder på kloden i store mængder, men det er ikke nødvendigvis steder, vi kan regner med at have adgang til. Der er en del i Kina, Marokko, Rusland og noget i USA. USA og Kina har taget skridt til at beskytte deres egne fosforressourcer.

Det er en del af grunden til at man i Europa og i Danmark har besluttet, at man vil have et mere ressourceeffektivt samfund. Udover fosfor er der en række næringsstoffer, der er væsentlige for planteproduktionen. Derudover er der kulstof, som kan lagres i jorden og give bedre dyrkningsmuligheder

Derfor er det også oplagt at blive bedre til at genbruge det, vi har.

LÆS MERE om fosfor

Et af de forsøg, der kører, handler om at gøde landbrugsmarker med komposteret affald fra husholdninger. Hvad er potentialet i de forsøg?

Det er et forsøg, vi kører i øjeblikket ja, og det er faktisk bredere end det. For der er flere forskellige produkter i spil. Der er spildevandsslam, handels- og husdyrgødning og almindelige restprodukter.

Forsøg har indtil videre vist, at der ikke er nogen effekt, der betyder noget, når det kommer til skadelige metaller i afgrøderne.

Ambitionen har været at blive klogere på, om der er reelle problemer ved at recirkulere produkter i landbruget. Derfor har vi været ret ekstreme i forhold til mængder. Vi har brugt større mængder end normalt.

Forsøg har indtil videre vist, at der ikke er nogen effekt, der betyder noget, når det kommer til skadelige metaller i afgrøderne eller i forhold til multiresistente mikroorganismer i restprodukter, selv om vi har brugt mængder, der svarer til mere end 100 års normal gødskning. Der er en række andre studier lavet på forsøgene, som tyder på at vi her har et system, der er robust og meget holdbart og sikkert.

Sagen er simpelthen at tungmetaller stort set ikke bliver optaget igennem planternes rødder og ender i planterne under de forhold der gælder i dansk landbrugsjord, så man skal altså ikke være bange for at tungmetaller ender i aftensmaden igennem gulerødder fra gødet landbrugsjord. For biogødning gælder det generelt at niveauet af tungmetaller er lavt, sammenlignet med eksempelvis råfosfat (de bjergarter, der er råstofferne bag at fremstille fosfat til handelsgødning, red.) og meget handelsgødning. Det er fordi vi er blevet så restriktive i samfundet i løbet af de seneste årtier.

Hvad er udfordringen ved at genanvende biogødning til landbrugsjord? Er der ikke nogle potentielt skadelige bivirkninger?

Udfordringen består i at bruge biogødningen på en hensigtsmæssig måde. Hvis vi snakker biogødning, og det vil her sige spildevandsslam, er det primært en kilde til fosfor, vi taler om.

Det kan være en kilde ved siden af den anden gødning, landmanden bruger. Der er naturligvis nogle krav til, hvordan man udbringer og nedfælder det i jorden, men hvis landmanden overholder de regler – ligesom regler for gødning i øvrigt – kan biogødning være en måde han kan spare penge. Han får jo på den måde nogle næringsstoffer han kan recirkulere. Det har både prisfordele for ham og fordele for samfundet.

 

LÆS OGSÅ Plovløst landbrug beskytter jord og dyreliv

Danmark genanvender, ifølge tal I har indsamlet, mere spildevandsslam end nogensinde til eksempelvis biogødning. I øjeblikket bliver 77 pct. genanvendt. Er det godt nok eller skal det være endnu bedre?

Jeg vil mene, at der er en klar mulighed for at genanvende mere end de 77 pct.


Danmark ligger meget højt når det kommer til genanvendelse. Og højere end de fleste andre europæiske lande. Men jeg vil mene, at der alligevel er en klar mulighed for at genanvende mere end de 77 pct.

Det handler så om at vurdere, om de krav, der ligger, er fornuftige nok. Men jeg mener godt, man kunne genbruge mere end det, der bliver brugt i øjeblikket, hvis man ville.

Sagen er, at der sker mange teknologiske udviklinger i øjeblikket, hvor man forsøger at tage næringsstoffer ud af slammet. Det kan der være en masse teknologiske fordele i. Men egentlig er der ikke nogen jordbrugsgrund til at gøre dem renere. De produkter, der er, er blevet meget bedre igennem de sidste 20-30 år.

Tag det spildevandsslam som produceres i København på Avedøre Holme. Det bliver brændt i dag, men det kunne man anvende til jordbrug i stedet for. For der er intet, der tyder på, at det ikke skulle være en god næringsstofkilde jordbrugsmæssigt. Tværtimod ville der være virkelig mange gode næringsstoffer at vinde ved det.

LÆS OGSÅ Store fordele ved at tillade madaffald som svinefoder

Hvad er det overordnede potentiale på det her område, hvis vi forestiller os at man kaster de nødvendige ressourcer i forskning og i at implementere det?


I første omgang kunne man komme op på en større genbrugskvote end i dag. Så mere bliver brugt på markerne og mindre bliver brændt af.

Og set med de store briller: Så kunne man håndtere affaldet på en anden måde i dag. Hvis man eksempelvis tog urin direkte fra kilden i stedet for efter det er blevet lidt igennem kloakkerne, så kunne man få endnu flere næringsstoffer ud. Det vil kræve en anden teknologi, bestemt. Og det er en langt større udfordring, men der kunne potentielt være meget at vinde. På den korte bane kunne man øge recirkuleringen af ressourcer. Og på den lange bane kunne man få et mere økologisk sammenhængende system.

Det handler jo i virkeligheden om at sortere og håndtere produkterne og strømmene på en anden måde. Man kan i hvert fald sige, at det er noget som kan give en betydelig tilbageførsel af næringsstof til jordbruget og vil kunne føre til, at man vil kunne producere relativt mange flere fødevarer.

Så i en lidt mere ressourceforarmet verden, kunne det være et vigtigt skridt. Ikke mindst når det kommer til at skulle brødføde verdensbefolkningen frem mod 2050. Og det afgørende er jo, at få de her ting på plads og udvikle teknologien, inden vi står og mangler fødevarer.

 


Tagget med Bæredygtighed, Forskning, Landbrug