I dag offentliggør Fødevarestyrelsen de nyeste tal for restkoncentrationer af skadelig medicin og antibiotika i animalske produkter produceret i Danmark.

Rapporten viser, at dansk kød, mælk, æg og honning er blandt EU’s bedste, når det kommer til at være fri for skadelige rester af medicin. Det er både godt for danskerne og den danske eksport, mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

”Det er godt at få bekræftet, at danske forbrugere trygt kan drikke et glas koldt mælk, slå hul på et æg eller sætte tænderne i en svinekotelet uden at få skadelige rester af medicin med. Det er desuden vigtigt for tilliden til vores eksportprodukter, at branchen er bevidst om at overholde reglerne for anvendelse af medicin. Prøveresultaterne sætter en tyk streg under Danmarks renomme som et land med høj fødevaresikkerhed,” siger Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

I alt 12.500 prøver blev taget i 2015

Tallene tyder på, at landmændene har helt styr på at overholde de krav, der findes.

Jan Dahl, Landbrug & Fødevarer

12.500 prøver blev sidste år udtaget fra blandt andet kvæg, svin, mælk, æg og honning og alt tyder på, at landmænd og producenter har helt styr på at overholde de såkaldte tilbageholdelsestider, der sikrer, at alle spor er af lægemidler er ude af systemet, før det behandlede dyr igen må indgå i fødevareproduktionen. Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvor meget antibiotika, der bliver brugt.

Ifølge Jan Dahl, chefdyrlæge i Landbrug & Fødevarer, bliver der, ifølge Landbrug & Fødevarers egne tal, det såkaldte egenkontrolprogram, hvert år fundet omtrent 1-3 kontaminerede prøver ud af ca. 18.000 stikprøver om året udelukkende indenfor griseproduktion, hvilket han karakteriserer som lavt.

”Tallene tyder på, at landmændene har helt styr på at overholde de krav, der findes. Det er en fordel for dem selv, for det giver et godt ry i udlandet og gavner eksporten, men det sikrer også tillid fra forbrugerne herhjemme,” siger Jan Dahl.

Landmænd har styr på reglerne

Fødevarestyrelsen kontrollerer hvert år rester af veterinære lægemidler, forbudte stoffer og stoffer, der kan være skadelige for miljøet, de såkaldte miljøkontaminanter, i dyr og animalske produkter, Grænseværdierne for hvor store mængder stoffer de enkelte produkter må indeholde er fastsat i EU.

Der bliver årligt taget omtrent 15.000 prøver fra svin, kvæg, får, heste, fjerkræ, akvakultur, mælk, æg, vildt og honning for rester af hormoner, antibiotika og anden medicin til dyr samt forurenende stoffer, der kan finde vej til foder eller drikkevand.

En sammentælling lavet af foodculture.dk for perioden fra 2011 til 2014 viser, at der - ifølge Fødevarestyrelsens tal – i alt 29 gange blev fundet spor af lægemidler eller andre stoffer, der overskred grænseværdierne eller som er forbudt at anvende i Danmark, da de kan medføre skadelige effekter hos mennesker, selv hvis de optages i små mængder gennem fødevarer.

Det svarer altså til lidt over 7 tilfælde om året i gennemsnit, men de tal dækker også over alle de andre sektorer og altså ikke kun svinesektoren.

Danmark er blandt duksene

Det generelle antibiotikaforbrug er en helt anden problematik. Om vi anser forbruget i Danmark for at være stort eller lille kommer meget an på, hvilke øjne man ser det med.

Christian Friis, Landbohøjskolen

Sammenlignet med andre lande er Danmark og de skandinaviske lande generelt blandt duksene i klassen, når det gælder om at overholde grænseværdierne, fortæller Jan Dahl, og han bakkes op af professor ved Landbohøjskolen Christian Friis, der også er med til at fastsætte grænseværdierne, i det han er ekstern ekspert i det udvalg, der rådgiver EU-Kommissionen om lægemidler og grænseværdier for medicinrester i fødevarer.

”Det er generelt rigtig svært at sammenligne med andre lande, da vi alle har forskellige måder at opgøre tallene på. Inden for EU skal alle overholde de samme grænseværdier, og når vi kigger på restkoncentrationer, så klarer vi os altid rigtig flot,” siger Christian Friis, der mener, at de nuværende grænseværdier ligger præcis som de bør.

Han påpeger dog, at det positive resultat af Fødevarestyrelsens kontrol kun er et udtryk for, om landmænd og fødevareproducenter overholder reglerne og holder sig inde for grænseværdierne. Det er ikke ensbetydende med, at vi bare kan læne os tilbage og sige, at alt er fint.
Det er vigtigt stadig at forholde sig til det generelle antibiotika- og medicinforbrug i landbruget.

”Det generelle antibiotikaforbrug er en helt anden problematik. Om vi anser forbruget i Danmark for at være stort eller lille kommer meget an på, hvilke øjne man ser det med. Sammenlignet med andre europæiske lande har vi et meget lille forbrug, men vi kan altid gøre det bedre,” fastslår Christian Friis.

Antibiotikaforbrug stadig en udfordring

Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer er lige præcis antibiotikaforbruget faldet med omkring 20 pct. siden 2010, hvor Fødevarestyrelsen indførte den såkaldte Gult kort-ordning, der betyder, at hvis en landmand overskrider de fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug, får han en advarsel – et gult kort – og påbud om at reducere forbruget i produktionen.

Hos Dyrenes Beskyttelse har de primært fokus på dyrevelfærd og det generelle forbrug af antibiotika i landbruget, som Fødevarestyrelsens rapport som nævnt ikke har set nærmere på.

Når det er sagt er de også positive overfor landbrugets gode takter i forhold til at overholde tilbageholdelsestiderne, men holdningen er generelt, at grænseværdierne for antibiotika- og medicinrester kunne sættes endnu lavere, fortæller Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent for landbrug, fisk, fjerkræ, kvæg og mærkeordning.

”Det kan godt være, at kødet i sidste ende er rent i forhold til grænseværdierne, men vi mener stadig, at man også er nødt til at forholde sig til niveauet af antibiotika- og medicinrester i hele produktionsfasen og ikke kun i det endelige produkt,” siger Pernille Fraas Johnsen og fastslår:

”Man vil aldrig komme ned på nul restkoncentrationer af de tilladte stoffer, for syge dyr skal behandles korrekt, og det betyder selvfølgelig, at der til tider skal gives antibiotika eller andre former for medicin, men vi så da gerne at restkoncentrationerne blev endnu lavere, end de er i dag.”

 


Tagget med Antibiotika, Dyrevelfærd, Fødevareforsyning, Landbrug, Landbrug & Fødevarer