Spørgsmålet er slet ikke, hvordan der kan være plads til en festival mere. Spørgsmålet er, hvorfor danskerne ikke allerede har efterspurgt mere af de festivaller, der allerede er, hvis man skal tro Ulrik Ørum-Petersen, direktør og idémand bag en Heartland festival, der for første gang ser dagens lys i anden weekend af juni i år.

Han står bag en festival, der langt fra ligner alle de andre.

”Der er differentieringsstrategier og produktudviklingsstrategier. Vi kører på differentiering. Skulle vi lave produktudvikling, skulle vi konkurrere på navnene, men vi skal ikke nødvendigvis have kæmpe hovednavne på plakaten,” siger Ulrik Ørum-Petersen.

Om fem år er alle råvarer fra Fyn

Vi vil gerne - sammen med lokale interessenter - tage fat i fynske råvarer og benytte lejligheden til at få sat Fyn på mad-landkortet.

Festivalen forener musik med samtidskunst, såkaldte livesamtaler, det vil sige en mindre scene med talere, hvor tilhørerne ikke er flere, end der bliver plads til spørgsmål, og sidst, men absolut ikke mindst: En idé om at festivalgængerne skal smage på det bedste lokalområdet har at tilbyde på madscenen – i dette tilfælde Fyn, idet festivalen foregår ved Egeskov slot på Sydfyn.

Andre festivaller fokuserer da også på mad, kunne man indskyde, men ikke på dette niveau. Blandt andet skaber Per Hallundbæk, køkkenchef på Falsled Kro, skal sammen med Mark Lundgaard fra Kong Hans Kælder og Jesper Koch (tidl. Brdr. Koch) en treretters menu under navnet Heartland banquet. En menu som Mette Martinussen (1.th og tidl. Madeleines teater) er blevet hyret til at anrette, så hele oplevelsen sidder i skabet.

De gæster, der ikke har mod på at købe billet til det arrangement, skal dog ikke snydes for lokale madoplevelser. Langt størstedelen af de madboder, der udbyder mad på festivalpladsen, tilbyder mad fra fynske producenter. Det betyder, at festivalen overordnet tilbyder mad med 75 pct. fynske råvarer. Og det skal gerne op på 100 pct. inden for de næste fem år

I vil gerne være Danmarks første terroir-festival, som tager udgangspunkt i, at folk skal smage på det område, de befinder sig i. Hvorfor tror I at festivalgængere vil gå op i det?

Det gør vi, fordi det, at lave en festival, også er at eksperimentere med samfundsformer, fordi vi har folk samlet på et afgrænset sted og i et afgrænset tidsrum. Det her er også en mulighed for at flytte på folk og give folk alternativer til, hvordan de lever deres daglige liv. I den forstand præsenterer vi dem for en ny virkelighed og med nogle forslag til, hvad gæsterne også kan gå op i. Det er i den forstand ikke nyt. Roskilde Festival, Skanderborg Festival og Northside gør det allerede.

På en måde laver vi et parallelsamfund i en weekend, hvor vi kan prøve ting af. Og vi vil gerne - sammen med lokale interessenter - tage fat i fynske råvarer og benytte lejligheden til at få sat Fyn på mad-landkortet.

Helt overordnet handler det dog snarere om – hvorfor skulle folk ikke ville gå op i det? Vi ser allerede en masse trends mod bæredygtighed og fokus på lokale fødevarer og her tager vi egentlig blot et koncept, som allerede har været prøvet af med succes i flere andre lande.

Men talrige nye festivaler er netop skudt op de senere år i Danmark. Hvorfor mener I, at I med jeres festival har skabt et initiativ, der er levedygtigt over de kommende år?

Helt overordnet har det format, vi laver nu, manglet i Danmark.

Helt overordnet har det format, vi laver nu, manglet i Danmark. Vi har allerede set det fungere med succes i Beneluxlandene og i Storbritannien (Ulrik Ørum-Petersen er festivaldirektør i Live Nation, der også står bag flere udenlandske festivaller, red.).

Det er enormt ressourcekrævende, men har samtidig været enormt belønnende at arbejde med formaterne. Mest fordi det kræver stabil finansiering indenfor nogle rammer, der ikke er afprøvede. Men her handler det om, at vi er gået sammen med de bedste for at lave det bedste.

Udover kokkene, der laver menuen og de mange madboder, har vi også et samarbejde med Frugtformidlingen (som rådgiver danskerne mod at spise mere grønt, red.) og Smagen af Fyn (der arbejder for at udbrede kendskabet til fynske råvarer, red.).

Vi har Ruth Rodgers fra The River Café (Michelin-restaurant i London, red.), den danske kok Camilla Plum og Peter Sisseck kendt for Pingus-vinene på programmet. Vigtigst af alt er dog nok at jeg har set det virke på tidligere festivaller.

Det handler om at give folk noget, de ikke har fået før. Og hvis de endda ikke vidste, de havde brug for det, før du præsenterede det, så kan du noget.

Hvilken type af festivalgæster forventer I at tiltrække?

Vi har en ret stor aldersspredning. Kernen er de 26-34-årige. Af billetsalget kan vi se, at det er dem, vi har ramt flest af. Men derudover er spredningen ret stor, og vi har ret bevidst fra begyndelsen arbejdet med, at vi ikke har nogen aldersdemografi.

Vi vil gerne tiltrække alle, der har et kulturforbrug og interesserer sig for kunst og kultur. Det er ikke vigtigt, hvor de er fra eller hvor gamle, de er. Vi har eksempelvis også en del af festivalen, vi kalder Hjerteland som vi laver med Danmarks Radio og Det Kongelige Teater. Det er for børn. Så i princippet kan 3 generationer tage på festival. Det skal jeg selv, og jeg kender flere venner, der gør det samme.

Det her handler om et getaway. Det er – med al respekt – en krimifestival på en enkelt dag eksempelvis ikke. Vi kræver noget af folk – ikke mindst at folk er og bor i det tilbud, vi kommer med. Så sammenligningen med ting der lukker kl. 19 om aftenen eller en enkelt koncert i Odense holder ikke.

I et interview til Fyens Stiftstidende fortæller du, at det er tanken at opbygge Heartland Festival som et brand. Hvad mener du med det?

Vi har den flotteste og smukkeste festivalplads, måske i hele verden. Dermed kommer vi ikke til at gå ind i hovednavnsræset.

Vi konkurrerer ikke på musikalske hovednavne. Hos os er det oplevelse, der er i centrum. Min drøm er, at når folk snakker om os, så snakker de om en totaloplevelse. Vi har den flotteste og smukkeste festivalplads, måske i hele verden. Dermed kommer vi ikke til at gå ind i hovednavnsræset.

Herhjemme er Skanderborg Festival allerede et stærkt brand. De kan melde udsolgt allerede inden musikprogrammet er annonceret. I England kan Glastonbury sælger 200.000 billetter på 30 minutter. Og i Californien i USA kan Coachella noget tilsvarende. Det viser, at det kan lade sig gøre. Så hvorfor skulle vi ikke kunne?


LÆS OGSÅ
Heartland Festival: Vi er et nyt bud på en festival (eksternt link)

Hvad kan gæster, der har købt den treretters menu, forvente sig, som de ikke kan få andre steder?

Iscenesættelsen af det bliver helt særlig. Det specielle for os er, at menuen er sammensat med tre forskellige mennesker. Og så krydderiet med Mette, der skal få det hele til at spille sammen. Hun kommer til at skulle se det hele lidt oven- og udefra og kan gøre, at også det sidste er på plads til at give gæsterne en servering, de aldrig har oplevet før.

Derudover har vi fundet et ret flot telt, og så er det da bare fantastisk, at kunne nyde en treretters menu lavet af nogle af landets dygtigste kokke på en to-dages musikfestival.

 


Tagget med Event, Innovation