Hver fjerde af de danske forbrugere mener, at bæredygtighed er vigtigt, når de køber ind. Det viser en befolkningsundersøgelse foretaget af Landbrug & Fødevarer.

Der er imidlertid stor forskel på, hvor vigtigt bæredygtighed er for dem, der bor i hovedstaden og dem, der bor i de andre regioner i Danmark: Hvor 29 pct. af region hovedstadens indbyggere prioriterer bæredygtighed højt, når de køber ind, er det kun 18-20 pct. i resten af Danmark.

”Noget tyder på, at interessen for og prioriteringen af bæredygtighed især er et hovedstadsfænomen. Over den brede kam er det omkring hver fjerde dansker, der har bæredygtighed på radaren. Vi tror dog på, at bæredygtighed vil fylde mere og mere i alle danskernes bevidsthed fremover,” siger Nina Preus, der er forbrugersociolog hos Landbrug & Fødevarer

Hun fortæller også, at det særligt er de unge i alderen 25-34 år, der nævner bæredygtighed som én af de faktorer, de lægger særligt vægt på, når de skal vælge, hvad der skal med hjem i køleskabet.

Usikkerhed omkring betydningen af bæredygtighed

Bæredygtighed er imidlertid et luftigt begreb. Analysen fra Landbrug & Fødevarer peger på, at det er aspekter som effektivt ressourceforbrug, minimering af spild, emballageforbrug, vedvarende energi, minimal miljøbelastning og dyrevelfærd, der gør en fødevarer mere eller mindre bæredygtigt.

LÆS OGSÅ Eksperter: Emballage er en gave til miljøet

Men det er i høj grad stadig op til diskussion, hvad der er et bæredygtigt forbrug.

”Bæredygtighed vil fylde mere og mere i danskernes bevidsthed, og derfor vil vi også se flere diskussioner af, hvordan begrebet defineres, hvor forskellige facetter af ordet vil blive tillagt mere eller mindre værdi i regnskabet’,” siger Nina Preus.

Ifølge John Thøgersen, der er professor i forbrugerpsykologi ved Aarhus Universitet, fortolker forbrugerne bæredygtighed på mange forskellige måder, men et fællestræk er, at danskerne forbinder bæredygtighed med miljømæssig bæredygtighed.

”Der er stor variation i forbrugernes forestilling om bæredygtighed. Men fordi det er så komplekst et område blive nogle ting mere vigtige for forbrugeren end andre – for eksempel er transportens betydning for miljøet ofte stærkt overdrevet hos forbrugerne. Det sker fordi, det er noget konkret, folk kan forstå og forholde sig til,” vurderer han.

Bæredygtige virksomheder og bedrifter er ikke et parameter

John Thøgersen efterlyser, at vores bæredygtige indkøb bliver præget af en mere holistisk forståelse af begrebet. Fx er det sjældent, at det økonomiske livsgrundlag for primærproducenten bliver betragtet som et parameter for bæredygtighed.

Det mener også Nina Preus:

”Det er oplagt at kigge på aspekter som økonomisk soliditet, arbejdstrivsel og fair vilkår for mennesker og dyr som parametre, der er med til at afgøre om noget er bæredygtigt.. For det skal jo kunne hænge sammen – ikke bare for miljøet og de kommende generationer, men også alle involverede nu og her.”

LÆS OGSÅ Prisen på fødevarer er begyndt at spille en mindre rolle for danskerne