Det er muligvis en fordom, at rige spiser østers, og fattige spiser sovs og kartofler og pommes frites, men ifølge en undersøgelse fra Madkulturen, det såkaldte Madindeks 2015, findes der nu data, der bakker fordommene op.

Således udgør fisk og skaldyr 17 pct. af højindkomsternes (over 600.000 kr. om året) aftenmåltider, mens alle andre indkomstgrupper kun spiser fisk og skaldyr til 12 pct. af deres måltider.

Jeg tror ikke, at prisen er det afgørende her.

Judith Kyst, Madkulturen

Hvad angår kartofler, spiser husstande med grundskole som højeste uddannelsesniveau kartofler til 54 pct. af alle deres aftensmåltider, mens husstande med gymnasial uddannelse som højeste uddannelse spiser kartofler til 37 pct. af deres aftensmåltider. Samtidig spiser husstande med erhvervsfaglig uddannelse og videregående uddannelse kartofler til hhv. 45 pct. og 37 pct. af deres aftensmåltider.

Judith kyst, som er direktør i Madkulturen, ser ikke prisen som en ekskluderende faktor. Hun vil kæmpe for at flere kommer til at spise fisk.

”Jeg tror ikke, at prisen er det afgørende her, for vi har faktisk set flere discountsupermarkeder, som sælger frisk fisk til priser, der er til at komme i nærheden af for det fleste. Jeg tror i stedet, at det bunder i, at den befolkningsgruppe (over 600.000 kr. om året) i højere grad eksperimenterer og vælger sunde fødevarer, som fisk er,” siger Judith Kyst.

LÆS OGSÅ Hver fjerde betragter madlavning som en sur pligt

Dødsangste for kulhydrater

Den analyse får ikke opbakning fra livsstilsekspert Christine Feldthaus.

Jeg har ikke et menneske tilbage i min omgangskreds, der spiser kartofler.

Christine Feldthaus, livsstilsekspert

”Jeg synes overhovedet ikke, det er overraskende. De rigeste har bedst fat i kostrådene, de holder sig orienteret, dem på samfundets bund har ikke overskud til at give 120 kr. for et kg torsk. Der er et sammenfald i målgruppen her. Mange ved, det er smart, men de fravælger fisken på samme måde, som de fravælger den økologiske kylling. Det handler om penge og uddannelse,” siger Christine Feldthaus.

Det samme gælder kartofler, vurderer livsstilseksperten.

”Jeg har ikke et menneske tilbage i min omgangskreds, der spiser kartofler. De sidder i speltsiloen og er dødsangste for kulhydrater. Mantraet er, at vi skal holde os evigt lækre, og der passer kartoflen bare ikke ind, ” siger Christine Feldthaus.

Kartoflen er dømt ude

Ifølge Judith Kyst er det helt forventeligt, at kartoflen vælges fra blandt de veluddannede.

”Der ligger helt klart et kurelement i det her. Moderne mad fortrænger kartofler. Jeg taler den ikke ned, men, jeg tror, den er dømt lidt ude, og jeg ser den ikke vende tilbage som solotilbehør som før i tiden,” siger Judith Kyst.

LÆS OGSÅ Unge trodser ringe madlavningskompetencer

Flere fisk kræver erfaring

Hvis man skal have flere til at spise fisk, som det er hensigten i de officielle kostråd, kan man ifølge Judith Kyst med fordel lære af Madkulturens erfaringer fra organisations såkaldte Food Jams, hvor folk på for eksempel festivaller kan få lov at lave mad. Her er meldingen nemlig, at folk med vejledning og hænderne i gryderne får øjnene op for fisken og madlavning i det hele taget.

”Der skal sættes ind for at få flere til at spise fisk. Kampagner har ikke nået alle målgrupperne, og der skal inspiration til på andre måder end de klassiske kampagner. For eksempel er fisk en del af idealet om sund mad, som i høj grad appellerer til kvinder. Skal man nå nogle andre målgrupper, skal fisken også iscenesættes som andet end sund, f.eks. nem, smagfuld og mættende. Og så skal man nok ned i supermarkederne, hvor folk er og tilbyde dem det samme, vi gør i vores Food Jams. Men det er selvfølgelig en opgave, der vil kræve en del ressourcer”, siger Judith Kyst.

 


Tagget med Forbrug, Sundhed