Fremtidens forbrugere skal uddannes til at blive fødevarekompetente allerede i vuggestuer og børnehaver. Det er tanken bag et nyt inspirationskatalog til daginstitutioner, som sammenslutningen af organisationer i Måltidspartnerskabet, er aktuel med.

Kataloget indeholder ud over en teoretisk gennemgang af, hvad der skaber madglæde og madmod hos børn, en rækker idéer til konkrete aktiviteter.

Budskabet er, at madlavning, spisning og viden om mad kan være en integreret del af det pædagogiske arbejde og indgå på mange måder i den øvrige hverdag.

Børn lærer gennem sanserne

"På daginstitutionsområdet er der mange forskellige madordninger. Der er frokostordninger, hvor man laver maden selv i institutionerne, madpakker og enkelte steder leveres maden fra et centralt køkken," siger Ellen Ravn Habekost, der har skrevet manuskriptet til inspirationskataloget ’Madleg’.

”Man skal ikke for enhver pris lave maden selv, men hvis man vil noget med mennesker i en pædagogisk kontekst, er måltiderne en arena, der ligger lige for, uanset om man har frokostordning eller ej. Remedierne er der, og efterspørgslen er der også,” siger Ellen Ravn Habekost.

LÆS OGSÅ Far laver snart mad med deres børn i 18 kommuner

Til daglig er hun projektleder i Center for Mad, Krop og Læring og lektor ved lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling, University College Lillebælt.

Ellen Ravn Habekost forklarer, at maddannelse handler om, at børn tilegner sig kompetencer via sanserne. At de bliver i stand til at skrælle en gulerod, røre i en gryde med rigtig mad i, og at de kan hjælpe til i køkkenhaven.

Det er også vigtigt, at børnene får madmod, at de smager på mange forskellige fødevarer, der har forskellig struktur og duft, og at de oplever et fællesskab omkring maden.

Danske børn snitter med rigtige knive

Den tankegang, ’Madleg’ er bygget op omkring, er ifølge Ellen Ravn Habekost, meget lig den måde mange udebørnehaver arbejder på, hvilket fornylig forskrækkede en australsk journalist, som var på besøg i en dansk skovbørnehave.

LÆS OGSÅ Kids Gone Wild (eksternt link – sbs.com)

”I tv-klippet ser man, at børnene snitter med rigtige knive og hopper ned fra høje træer. Det er et rigtigt godt billede på, hvordan vi gerne vil opdrage danske børn. At de opnår viden og selvstændighed ved at opleve og sanse,” siger Ellen Ravn Habekost.

Den australske journalist endte med at blive overbevidst om, at de pædagogiske metoder var til stor fordel for børnene. Og det samme er Ellen Ravn Habekost overbevist om:

”Mennesker skal dannes og udvikles til aktivt at kunne tage stilling og handle. Det er rigtig vigtigt at børn lærer, at mærke, hvad de vil spise, og hvordan de vil spise. Ikke bare fordi nogen siger, at de skal gøre det på en bestemt måde. Det er svært, når man kun er tre år, men man kan lægge grunden til at blive god til det”.

Hun påpeger, at vi i Danmark har vi tradition for at børn lærer gennem leg og sansebaserede erfaringer. Det giver dem et solidt grundlag for at udvikle deres kompetencer og til at kunne begå sig i livet.


LÆS OGSÅ Ny metode: Børn skal lære sunde madvaner allerede i vuggestuen

L&F: Et stærkt materiale

Landbrug & Fødevarers chefkonsulent i ernæring, Line Damsgaard vurderer, at det er et stærkt materiale, Måltidspartnerskabet har udgivet.

Det mener Line Damsgaard dels skyldes indholdet, der bygger på både forskning og konkrete erfaringer, og på grund af de mange indflydelsesrige partnere, der er gået sammen om at få budskaberne ud.

”Vi håber på at kunne give madglæde og interesse for mad videre til børnene, så mad ikke blot bliver afspisning, men også bruges som et pædagogisk værksted. Det er der et stort potentiale i,” siger Line Damsgaard.

Som projektleder på Madskolerne, der er et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, 4H og REMA 1000, har hun set, hvor effektivt det er at bruge en legende tilgang til madlavning:

”At det er nemmere at lære, hvis det er sjovt, giver sig selv. Men hvis man synes, det er sjovt, så er der også større sandsynlighed for, at man vil blive ved med at gøre det, man har lært”.

LÆS OGSÅ Madskoler åbner børns smagsløg for nye madvarer

Nødvendigt med opfølgning i kommunerne

Line Damsgaard håber, at inspirationskataloget vil blive godt modtaget i daginstitutionerne, men hun erkender, at det er en udfordring:

”De har travlt og er pressede i institutionerne, og der er en klar risiko for, at et materiale som det her, som man skal bruge tid på at sætte sig ind i, kan blive væk og drukne i mængden. Derfor vil også følge op og få distribueret inspirationskataloget ud gennem eksempelvis workshops i kommunerne”.

”Institutionerne og medarbejderne skal ikke stå foran et bjerg, hvor maddannelse kommer til at tage al opmærksomhed, men de kan plukke af det, og så kan det være, at det lige så stille kan vokse, så de om to år kan sige, at ’ja, vi arbejder med maddannelse i vores institution’,” siger Ellen Ravn Habekost.

Vigtigt er det også, at de studerende på pædagoguddannelserne bliver introduceret for materialet og tankerne bag, mens de er under uddannelse, så de kan tage det med ud i institutionerne.

LÆS OGSÅ Eksperter: Børn bør arbejde fast i køkkenet i fremtidens skole