Fire halve med kødpålæg er et almindeligt syn i danske skolebørns madpakker. Faktisk så almindeligt, at børn i alderen 4-14 år er en af de befolkningsgrupper, der har det højeste indtag af forarbejdet kød.

Især drenge i skolealderen har et højt indtag af forarbejdet kød. Men pigerne er også godt med og har et signifikant højere indtag end de voksne kvinder. Skolebørnene toppes dog af de ældste drenge og mændene, der har det højeste forbrug af rødt kød og forarbejdet kød af alle.

Det viser en ny rapport om ’Køds rolle i kosten’ fra DTU Fødevareinstituttet udarbejdet på foranledning af Landbrug & Fødevarer.

”Pålægsindtaget er meget udbredt i Danmark. Det er noget, vi lærer at spise fra den første overgangskost, hvor vi får små hapsere med leverpostej,” siger Anja Pia Biltoft-Jensen, der er medforfatter på rapporten og seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet.

Rapporten viser, at pålægget udgør størstedelen af det forarbejdede kød hos de 4-14-årige skolebørn.

Fødevarestyrelsen råder til begrænset indtag

Kødpålæg, der er færdigproduceret, og forskellige former for forarbejdet kød, eksempelvis pølser, indeholder typisk meget salt. Ofte er det røget og fedt. Tilsætningsstoffer som eksempelvis konserveringsmidlet nitrit kan også være tilsat.

Faktorer, der af flere forskellige årsager, kan have en negativ indflydelse på sundheden og resultere i livsstilsygdomme. Derfor råder Fødevarestyrelsen, WHO og Kræftens Bekæmpelse til at begrænse indtaget af forarbejdet kød.

Budskabet er dog ikke helt trængt igennem til madpakkesmørerne, der i udstrakt grad stadig sværger til den traditionelle madpakke, hvor rugbrød er toppet med spegepølse, rullepølse og leverpostej.

LÆS OGSÅ Hver tiende dansker kender kostrådet om kød

Rugbrød trækker madpakkerne op

Jeg tænker, der er plads til forarbejdet kød, men med måde.

Anja Pia Biltoft-Jensen, DTU Fødevareinstituttet

Seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, Anja Pia Biltoft-Jensen, forklarer, at kødpålæg er nemt og praktisk, når man ikke så godt kan give børnene en varm ret med i skole; derfor er det så udbredt. Indtaget af kødpålæg falder med alderen, især hos kvinderne, da de voksne tit har andre muligheder, eksempelvis i form af en kantine på arbejdspladsen:  

”Børn har ikke de samme muligheder. Men det er ikke, fordi børnene ikke kan lide deres madpakker. De er vant til at få dem - og det, man kender, er som oftest også det, man foretrækker.”

Det positive aspekt ved madpakkerne er, at pålægget som regel følges med rugbrød. Børnene efterlever således anbefalingerne om indtag af 75 g fuldkorn/10 MJ om dagen bedre end de voksne. Alligevel er det ifølge Anja Pia Biltoft-Jensen værd at tænke over den udbredte brug af forarbejdet kødpålæg:

”Jeg tænker, der er plads til forarbejdet kød, men med måde. Set i lyset af de seneste kræftrapporter kan man godt sætte spørgsmålstegn ved, om det er rigtige, vi gør, når vi i Danmark i så stor udstrækning smører madpakker med forarbejdet kødpålæg til børnene.”

Fornuft i at begrænse pålægsforbrug

Det er ikke lavet undersøgelser af, om der er sammenhæng mellem børns indtag af forarbejdet kød og udvikling af kræft som voksne - og dermed ved man heller ikke, om forarbejdet kød som kødpålæg kan øge risikoen for at udvikle kræft.

Det betyder ikke, at børnene ikke må spise kødpålæg, men det er vigtigt at variere det.

Anne Tjønneland, Kræftens Bekæmpelse

Men studier udført på voksne viser en klar sammenhæng mellem et højt indtag af forarbejdet kød og udviklingen af tarmkræft. Ifølge Politiken har WHO konkluderet, at hver portion på 50 gram forarbejdet kød om dagen, øges risikoen for tarmkræft med 18 procent.

”I forhold til et sikkerhedsprincip er det en god idé at tænke over at give børnene nogle flere valgmuligheder. Det betyder ikke, at de ikke må spise kødpålæg, men det er vigtigt at variere det,” siger Anne Tjønneland til foodculture.dk.

LÆS OGSÅ WHO: Kød kan give kræft (Eksternt link – pol.dk)

Spis kødpålæg med måde   

Landbrug & Fødevarers forbrugerøkonom, Marianne Gregersen, mener heller ikke, at pålægget skal vælges fra, men derimod spises med måde:

”Som forældre kan man vælge magre typer kødpålæg, som skinke, kylling og kalkun, eller den fedtfattige leverpostej og nøglehulsmærkede pålægspølser, som også fås i detailhandlen. I Danmark bruger man heller ikke nitrit i økologiske pølser, og sådan er der mange muligheder for at navigere.”

LÆS OGSÅ Om Økologiske fødevarer - fra jord til bord (se side 2 om nitrit)

I hendes optik handler det om basal sund fornuft og at huske, at der også er fordele ved at spise kød:

”Det handler jo igen-igen om at spise alt med måde - ikke mindst pålæg. Det er vigtigt for børnene at få et måltid, der mætter, og hvis børnene godt kan lide kødpålæg, er der den fordel, at de får godt med kerner og andet godt via det rugbrød, der næsten altid følger med. Desuden er kød og kødpålæg også er en god kilde til protein,” siger Marianne Gregersen.

Hvis man er bekymret, kan man ifølge Marianne Gregersen læne sig op ad den såkaldte ’Gi’ madpakken en hånd-model’, der viser, hvad der bør være i en sund madpakke til børn. Her er kødpålæg på listen. I modellen symboliserer de fem fingre, at en sund madpakke bør sammensættes af brød, grønt, pålæg, fisk og frugt.

LÆS OGSÅ Gi madpakken en hånd (eksternt link - altomkost.dk)

Svært at rykke ved fasttømrede madtraditioner

Preben Vestergaard, der er lektor i human ernæring ved Professionshøjskolen Metropol, påpeger, at det positive ved madpakketraditionen er, at børnene jo får noget mad - frem for at stå nede ved bageren. At der følger fuldkornsbrød med, er et stort plus.

Det er et svært og sejt træk, for de traditioner vi har i forhold til madkultur, er meget svære at rykke på.

Preben Vestergaard, Metropol

”Hvis kødpålægget var ledsaget af toast, var det en dobbelt problemstilling. Hvis man skærer tykke skiver og lade være med at anvende så meget fedtstof, kan man sige, at kødpålægget ikke har så stor betydning. Det opvejer lidt den negative side,” siger Preben Vestergaard.

I de madpakker, hvor kødpålægget bliver dominerende, er der dog plads til forbedring. Alt for ofte bliver madpakken et venstrehåndsarbejde i de små hjem. Ifølge Preben Vestergaard er det bemærkelsesværdigt, at spegepølse- og leverpostejsmadpakkerne har kunnet overleve i så mange år.

”Det er en kvalitetsdiskussion, vi skal have frem. Det kan altså gøres bedre, og vi skal tage ansvaret på os. Det er et svært og sejt træk, for de traditioner vi har i forhold til madkultur, er meget svære at rykke på,” siger Preben Vestergaard og påpeger, at der er masser af muligheder for at innovere madpakkerne.

LÆS OGSÅ Skrot madpakken: Skolemad er fremtiden

Innovative pålægsproducenter flytter grænserne

Der er blevet gjort meget for at produktvikle gennem forskellige forskningsprojekter.

Marianne Gregersen, Landbrug & Fødevarer

At spegepølse og leverpostej har kunnet opretholde populariteten skyldes ifølge Landbrug & Fødevarers forbrugerøkonom, at industrien har gjort meget ud af at lytte til forbrugerne og udvikle nye produkter med eksempelvis mindre fedt og/eller salt.

”Udfordringen er, at det kan være svært at rykke ved en faktor som eksempelvis saltindholdet i kødpålæg uden at ødelægge fastheden og strukturen, men der er blevet gjort meget for at undersøge mulighederne og produktvikle gennem forskellige forskningsprojekter - eksempelvis hos Teknologisk Institut,” siger Marianne Gregersen.

Baggrunden for arbejdet med saltreducering er tanken om, at hvis producenterne langsomt sænker indholdet af salt i fødevarerne, vil forbrugerne vænne sig til smagen.

Undersøgelser viser nemlig, at det kræver tilvænning. Det har været - og er fortsat - et af målene i Saltpartnerskabet, en sammenslutning af organisationer, heriblandt Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer og Forbrugerrådet Tænk.

LÆS OGSÅ Industrien vil have forbrugere til at kræve mindre salt (om saltpartnerskabet)

 


Tagget med Fødevareforsyning, Forbrug, Landbrug & Fødevarer, Sundhed, Sygdom