”Hele formålet med det her program er at komme længere ud til folk i køkkenerne via skærmen. Det er det klart vigtigste, for jeg har set det gå grueligt galt.”

Jesper Koch kigger over på først Jakob Mielcke og bagefter på Thomas Castberg. Alle tre sidder om et ovalt bord på gourmetrestauranten Mielcke & Hurtigkarl, hvor Jakob Mielcke er partner, mens der løbende bliver serveret lækre smagsprøver på restaurantens formåen.

Alle tre er kokke, kogebogsforfattere og så udgør de dommertrioen, der skal vende tommelfingeren op eller ned til en bunke nye aspiranter i endnu en sæson af madunderholdningsprogrammet MasterChef, hvor helt almindelige danskere konkurrerer på kokkeevner. Den nye sæson rullede fra 1. februar.

Niveauet i masterchef er højere end nogensinde

Reelt er årets program slut inden det overhovedet er blevet vist, for da interviewet foregår mangler kun finalen at blive optaget. Dermed har de tre også et udførligt indblik i årets deltagere og er enige om én ting: Niveauet blandt de deltagere, der gik videre, har aldrig været højere.

Samtidig har alle tre dommere hver deres forhåbning om, at programmet betyder noget for danskerne - og i sidste ende gør dem bedre til at lave mad.

”Når jeg har været ude til børnefødselsdage ved jeg jo, hvor skidt det kan stå til ude i de danske hjem bare med at lave mad,” siger Jesper Koch.

”Der er børn, der kommer hjemme ved mig og spiser, som kun vil have én type hvid pasta og ketchup til, så jeg véd, at der er behov for at gøre noget. Hvis man kan få unge fanget ind, fra de er 13-14 år til at se masterChef og fortælle dem, hvad der er gode råvarer, så er det fantastisk.”

Kokke har pligt til at hjælpe med bedre råvarekendskab

I Jakob Mielckes øjne har det aldrig været vigtigere for kokke at gå foran og hjælpe med at give danskerne et bedre kendskab til råvarer. Han meldte sig for langt nemmere at kunne kommunikere bredere til flere mennesker for at hæve den fælles madbevidsthed.

”Sagen er, at mine børn og mine venner nok skal få god mad, men der er kommet så meget spam om mad rundt omkring. Det er længe siden at mormødrene er forsvundet, så køkkenet hænger lidt frit i luften lige nu. Derfor ligger der meget ansvar på vores skuldre, altså kokkenes, for at være med i alle mulige foreninger til at hjælpe med at udbrede råvarekendskabet, så danskerne spiser bedre mad,” siger han.

Ifølge ham er der sket et klart skred for også hans egen gennemslagskraft.

”Jeg kan mærke, at der er mange børn og unge, der virkelig lytter til, hvad jeg og de to andre dommere i konkurrencen har at sige. Den oplevelse er for mig ligeså stor, som at have nogen fra bord 12, der går herfra og siger, at ”det er det bedste mad, jeg nogensinde har fået”. Det andet betyder ligeså meget for mig i dag.”

LÆS OGSÅ Madprogrammer giver danskerne større madglæde

Programmet kan kun skubbe i den rigtige retning

Thomas Castberg er enig i at programmet har en effekt, men er mere mådeholden i formuleringen.

”Der er meget snak om det her for tiden med, hvilken effekt noget har på noget andet. Men et program, som dette, der har mange seere, og i hele dna’et hylder udviklingshistorie, kvalitet og det at blive bedre til noget, kan kun skubbe på i den rigtige retning. Vi kan måske ikke måle, om der er kommet flere madinteresserede af et se masterchef, men der er i hvert fald ikke kommet færre,” siger Thomas Castberg.

Castberg: Skolen bærer ikke ansvaret for maddannelse

Hvis emnet er maddannelse, er et interessant spørgsmål også, hvem der fortrinsvis bærer ansvaret for at lære danske unge at lave mad. Ifølge Thomas Castberg er det ikke den danske folkeskole, der bør klandres for ikke at tage ansvar.

”Jeg ved ikke, om skolen har svigtet. Der er mange andre steder i verden, hvor de ikke lærer meget om mad i skolen, men alligevel har en væsentligt stærkere madkultur, end vi har. Skolen kunne sikkert godt gøre mere, men det er ikke nødvendigt at sige, det er skolens opgave. Ansvaret mener jeg bør hvile på forældre og forbrugere.”

Skal man alligevel pege på forslag i folkeskolen, har Jesper Koch et forslag til, hvad man kunne gøre:

”Jeg tænker, at hvis man kan få nogle topkokke til at fortælle i et par timer for hver årgang i 5.-7. klasse om råvarekendskab og hvad der sker med din krop, når du spiser chips og pomfritter, så tror jeg det ville give en platform til noget at snakke om. Lige ligesom politiet fortæller om færdselsloven og en sygeplejerske kommer ind og giver seksualundervisning,” siger Jesper Koch.

LÆS OGSÅ Unge trodser ringe madlavningskompetencer

Mielcke: Engagementet er vigtigst

En ting er at lære om mad, noget andet bare at kaste sig ud i det. Ifølge Jakob Mielcke er det slet ikke viden, men en anden drivkraft, der bør prioriteres højst, når det kommer til danskernes maddannelse.

”Maddannelsen kræver ikke engang viden, det kræver at man er passioneret. Mine børn må gerne blive undervist af nogen, der ikke ved særlig meget om mad, men som går op i det,” siger Jakob Mielcke og pointerer:

”Jeg synes, det er fint, at mine børn får et helt andet billede af madlavning, end det jeg ville give dem. Så længe det er nogen, der engagerer sig i det, der lærer dem det, for er du ikke engageret i det, kan du heller ikke få andre til at synes, det er interessant.”

LÆS OGSÅ ”De lyttede til alt, hvad jeg prøvede at lære dem”

 


Tagget med Event, Innovation