Når man slingrer ned af Istedgade og videre ud i de vesterbroske stræder dukker burgerrestauranterne op som perler på en snor: Jagger Burger, Vesterbros Originale Burgerrestaurant, Isted Grill, Tommi’s Burger Joint. Første og sidstnævnte har gjort en dyd ud af no-nonsense burgere, hvor kunderne kan glemme alt om ernæringskorrekte påfund som fuldkornsboller og kål.

Flettet ind mellem burgerbutikkerne og det stadig voksende antal shawarmabarer, titter grøntsagsrestauranterne op: Raw Food, Simply Raw, We Do Food og Juicebaren, hvor du kan slukke tørsten i en blendet salat á la spinatjuice. En af tidens helt store trends.

LÆS OGSÅ Eksperter: Juice er sundt, lange juicekure er ikke

Det er et eksempel på, hvordan det sunde måltid eksisterer parallelt med en næsten fetichistisk dyrkelse af det ekstremt usunde og ernæringsfattige, fortæller en psykolog og en madsociolog, som Foodculture har talt med. Vi vil ud i ekstremerne, når vi spiser - såkaldt clean eating og funktionelle fødevarer går hånd i hånd med curly fries og cheese burgers.

LÆS MERE OM clean eating (eksternt link)

Instagram viser modsætningerne i den ekstreme madkultur

Især Instagram er et sted, hvor vi kan observere, når brugerne den ene dag lægger billeder af burgere ud, og næste dag dokumenterer deres raw food - det er både ekstremt og modsætningsfyldt.

Sofie Seier Helm, Cand Psych.

Parløbet mellem mådehold og hengivelse bliver særligt tydeligt på sociale medier, mener psykolog med speciale i krop og spiseforstyrrelser, Sofie Seier Helm.

“Jeg kan helt klart genkende tendensen med en mere ekstrem madkultur, som jeg særligt ser på Instagram og på Facebook. Især Instagram er et sted, hvor vi kan observere, når brugerne den ene dag lægger billeder af burgere ud, og næste dag dokumenterer deres raw food - det er både ekstremt og modsætningsfyldt.”

Salget af sunde og usunde fødevarer stiger

Det bakkes op af rapportenWe are what we eat – healthy eating trends around the world, som det amerikansk baserede forskningsinstitut Nielsen Research Institute udgav i 2015.

Rapporten kunne fortælle, at salget af både sunde og usunde fødevarer på verdensplan var steget fra 2012-2014. Derimod dalede salget af fødevarer, der lå imellem de to kategorier. I Europa var det endda kun salget af den usunde mad, der var steget.

Alt sammen samtidig med, at 41 pct. af danskerne følger en form for diæt, gerne den meget dedikerede af slagsen som LCHF (low carb, high fat), Paleo (stenalderkost) og 5:2-diæten (2 dage med meget lavt indtag af kalorier).

LÆS OGSÅ 4 ud af 10: Slankeidealer dikterer danskernes kost

Madsociolog: En udvidet udgave af fredagsslik-argumentet

Men hvorfor kan vi ikke bare spise normalt og afbalanceret?

Fordi vi har brug for en ventil fra sundhedsregimet, fortæller madsociolog Jon Fuglsang fra Metropol. Han nikker genkendende til tendensen med, at vesterlændinges madkultur bliver mere og mere polariseret, særligt hos den yngre del af befolkningen.

“Det er lidt en udvidet udgave af fredagsslik-argumentet, hvor vi følger kostanbefalinger en hel uge og så er fuldstændig ligeglade, når det bliver fredag. Den ekstremt usunde mad fungerer i den forstand som en ventil for de andre strikse regimer. Det er meget i den protestantiske ånd, idet vi lever godt med de asketiske måder at spise på, og så bruger vi alkoholen og maden til at afvige,” siger han.

Vi vil have en bred identitet

I diæter, arbejdslivsmønstre, økonomi, forhold og produktvalg veksler forbrugeren mellem alt eller intet, og afviser den forældede forståelse, at mådehold virker.

Chris Sanderson, The Future Laboratory

Sofie Seier Helms tolker de to parallelle og ekstreme madretninger som et udtryk for, at individet søger at iscenesætte sig med en så mangfoldig identitet som muligt. Her er drivkraften, at vi vil efterleve så mange af samfundets krav som muligt i et samfund, hvor vi skal være omstillingsparate.

På den ene side er mådehold ikke særlig populært, men omvendt vil vi også gerne vil være sunde og leve længe, og derfor må vi sørge for at passe på at spise ordentligt, lyder hendes argument. Og det bliver så til en polariseret madforståelse:

”Et eksempel kan være, at vi stræber efter kvaliteter, som evnen til at begrænse sig, passe på sig selv, og have selvdisciplin, som når man viser et billede af et salatmåltid. Det står overfor evnen til at hvile i sig selv og sin krop, ikke fornægte sig noget og leve i nuet, som det kommer til udtryk gennem et billede af et mere kalorieholdigt måltid,” fortæller Sofie Seier Helms.

En tendens, som Chris Sanderson, der er CEO and grundlægger af The Future Laboratory and trends network LS:N Global kalder polaritets-paradokset. I en artikel i The Guardian skriver han:

”I diæter, arbejdslivsmønstre, økonomi, forhold og produktvalg veksler forbrugeren mellem alt eller intet, og afviser den forældede forståelse, at mådehold virker. Det er en del af en livsstilstrend, der kaldes polaritetsparadokset, hvor forbrugeren i sigende grad skifter mellem polariserede ekstremer i jagten på flere belønnende oplevelser.” 

Fødevarer som identitet: Mad er blevet det nye tøj

Mad er i dag en del af modebilledet, hvor der, ligesom det har været med tøj i mange år, hersker en korrekthed.

Jon Fuglsang, Metropol

Ifølge Sofie Seier Helms kan tendens føres tilbage til, at det moderne menneske ikke længere har nogen store fortællinger at læne sig op af, som det har været tilfældet med religion, derfor bliver identitetsskabelse med blandt andet mad vigtigt, fordi mad har en symbolværdi på linje med andre redskaber vi bruger til at forme identitet.

Og eftersom maden og måden vi spiser på er blevet genstand for modeluner, er det blevet endnu vigtigere, hvordan vi spiser, fortæller Jon Fuglsang.

“Mad er i dag en del af modebilledet, hvor der, ligesom det har været med tøj i mange år, hersker en korrekthed. Både på individplan og gruppeplan er der ikke så meget prestige i at være på diæt hele tiden, fordi der er et krav om, at vi også skal slå os løs,” siger han og lægger vægt på, at muligheden for at jonglere mellem ekstremt sund og usundt kun eksisterer for nogle dele af befolkningen:

“Det gælder kun så længe, du overholder det overordnede sundheds- og skønhedsideal om at være slank. Det ligger lidt i den polariserede madkultur, at du kan kontrollere nydelsen.”

Balanceret kost er bedre for madfællesskaberne

I forhold til ernæring er den polariserede madkultur ikke nødvendigvis problematisk, men den ekstreme måde at spise på er ikke god for det sociale aspekt af måltidet, mener Jon Fuglsang.

“Jeg kunne godt ønske mig, at der i stedet blev spist mere varieret i hverdagene, i stedet for at dyrke det ekstreme. Det ville være meget bedre for vores madfællesskaber, hvor der ville være meget mere trivsel, hvis måltidet ikke var så hængt op på at spise på en bestemt måde”

Hvad ville der ske, hvis jeg lagde et billede på Instagram af et helt almindeligt og afbalanceret måltid?

”Det ville nok ikke blive liket særlig meget. Medmindre det havde en ironisk ledsagertekst,” svarer Sofie Seier Helms.

 


Tagget med Forbrug, Sundhed