Selvom unge mellem 18-25 år er den befolkningsgruppe med de dårligste madlavningskompetencer, laver de lige så svær mad som de ældre og langt mere erfarne befolkningsgrupper, der kan deres køkkenhåndværk til fingerspidserne.

Det viser Madindeks 2015, som er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidspraksis, der pejler sig ind på den madkulturelle udvikling i Danmark.

”Det er en virkelig god nyhed,” siger Judith Kyst, som er direktør for Madkulturen.

Laver mad på trods af manglende viden

Hun er begejstret over, at de unge trods knappe gastronomiske kompetencer alligevel kaster sig ud i lige så svære middagsretter som deres ældre medborgere, der ifølge undersøgelsen besidder både mere viden om mad og har mere styr på gryderne end de unge.

”De unge laver mad på trods af, at de ved ikke så meget. Men selvom de er kreative og har mod på at kaste sig ud i nye retter, er det stadig vigtigt, at de bliver klædt ordentligt på, for en ting er, hvordan man snitter en gulerod, noget andet er, hvordan man håndterer fødevarerne på en forsvarlig måde. Når det er sagt, er jeg ikke pessimistisk med den nye generation, ” siger Judith Kyst.

Ifølge Boris Andersen Boris, ph.d. og forsker i unges madsvaner ved Integrerede Fødevarestudier på Aalborg Universitet, handler de unges trang til at lave mad af en vis sværhedsgrad om, at de vil vise, at de vil bruge tid på hinanden.

”For mange unge behøver retten ikke at sidde i skabet, være perfekt første gang, men det, at man oplever, at nogen har brugt tid på en ved selv at lave maden, betyder meget for de unge, og derfor vælger de i højere grad at udfordre sig selv i køkkenet. Når de skal lave mad til andre, så bliver de simpelthen mere frygtløse og tør udfordre sig selv, ” siger Boris Andersen.

LÆS OGSÅ De rige spiser mere fisk - højtuddannede spiser færrest kartofler

Forsker: Nutidens unge er dygtige i et køkken

Han mener ikke, at der grund til at være bekymret over den unge generations madkulturelle niveau. Under arbejdet med sin ph.d. erfarede han tværtimod, at de unge havde meget madmod, når de gik til gryderne.

”De bruger hinanden og ringer hjem til mor og far for at få viden, eller de orienterer sig på nettet. Faktisk tror jeg aldrig nogensinde, der har været så mange unge, der kunne finde ud af at lave mad, som der er i dag,” siger Boris Andersen, men tilføjer dog, at der er store forskelle på, hvor engagerede forskellige typer af unge er. Det er vigtigt, at vi arbejder på, at få alle unge med, så madlavningslyst ikke kun er forbeholdt dem, der kan i forvejen.

LÆS OGSÅ Hver fjerde betragter madlavning som en sur pligt

Mediebølgen må ikke brydes

Judith Kyst ser den aktuelle gastronomiske mediebølge som en væsentlig faktor for uddannelse og inspiration.

”Der er ingen tvivl om, at alle programmerne i tv om mad betyder utrolig meget for madkulturen. Jeg håber virkelig, at mad bliver ved med at være populært på tv, for ændrer den trend sig, tror jeg faktisk, det vil få ret negative konsekvenser for særligt de unge, som vi ved orienterer sig meget via medier,” siger Judith Kyst.

 


Tagget med Forbrug, Forskning