Her på Foodculture.dk ringer vi tit til Per Brændgaard, der er cand. scient i human ernæring. Vi snakker også tit med Jon Fuglsang, der er madsociolog på Professionshøjskolen Metropol. Og navnet Arne Astrup, professor på Københavns Universitet, er heller ikke ukendt i vores artikler.

Sådan ser billedet også ud i mange andre medier. Det er ofte de samme eksperter, der går igen.

Det kan være en kilde til irritation og frustration hos andre kilder, der ikke bliver brugt lige så tit. Men det kan især betyde, at vi går glip af vigtig viden og diversitet i ernæringsformidlingen, som de mere ukendte, men også veludannede eksperter, kunne have bidraget med.

LÆS OGSÅ Eksperter: Lidt buttethed kan sagtens være sundt

Brug for flere Astrup’er

På det årlige eksperttræf ’Ernæringsfokus 2015’, som blev afholdt hos Landbrug & Fødevarer den 18. september, stod klinisk diætist Mette Borre frem med budskabet: ”Giv os flere kvalificerede ernæringseksperter i medierne”.

”Der er brug for flere som Arne Astrup og andre kendte, kvalificerede eksperter, der kan styre, hvad den almene befolkning skal mene om ernæring,” siger Mette Borre, der er klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital med speciale i sygdomme i mave-tarm-kanalen.

Ifølge Mette Borre er det problematisk, når tilfældige eksempelvis madbloggere eller andre uden egentlig uddannelse bliver meningsdannere, da deres råd kan være decideret skadelige, fx at man ikke må spise korn eller kød.

”Det er bekymrende, hvis folk lytter til den slags råd,” siger Mette Borre og understreger, at der derfor er brug for, at flere faguddannede tør tage kampen op.

Dem, der larmer mest, bliver hørt

På ’Magasinet Sundhed’ har redaktør Lone Gjørtsvang en klar forventning om, at journalisterne leverer artikler med kvalificerede og veluddannede ernæringskilder, så troværdigheden er i top.

Men hun kan godt forstå, at man som ernæringsfaglig kan have en oplevelse af, at det altid er de samme kilder, der bliver interviewet i medierne.

”Det er dem, der udgiver bøger og er bedst til at markedsføre sig selv - det vil sige, dem der larmer mest, der bliver hørt. Sådan er det inden for alle emner og ikke kun ernæring. Det er Tordenskjolds soldater,” siger Lone Gjørtsvang.

LÆS OGSÅ Lav-kulhydratkure forstyrrer fertiliteten

Ny viden er vigtig

På sundhedsmagasinet ’fit living’ mener chefredaktør Lone Helleskov også, at der i Danmark er opstået en mindre elite af eksperter, der blandt andet er blevet valide gennem deres viden men også massive eksponering. Det er de sikre kort, som man ved, vil stille op, og de leverer varen hver gang.

”Hvis du som journalist vælger at interviewe en ny ekspert, ved du selvfølgelig ikke, hvad du får, men du kan blive positivt overrasket, og det er meget vigtigt for udviklingen,” siger Lone Helleskov.

Hun mener ikke, at det udelukkende er en uddannelse fra universitetet eller en anden højere læreanstalt, der kvalificerer en ekspert til at være med i ’fit living’.  

"Det kan i ligeså høj grad være deres viden og erfaring på området, som de måske har erhvervet sig i udlandet eller herhjemme som diætist eller personlig træner, der er afgørende. Eller de har måske har skrevet en bog om et interessant emne. Det kan få redaktionen til at kontakte vedkommende for at få dem med som ekspert i en artikel.

”Hvis de siger noget, jeg ikke vidste i forvejen, eller de kan formidle viden på en ny måde, har det også stor betydning. Vi vil jo gerne være først med historierne,” siger Lone Helleskov.

Samarbejde er vigtigt

På Ernæringsfokus 2015 er der skepsis i salen, da klinisk diætist Mette Borre kommer med sin opfodring til at komme mere i medierne med den værdifulde ernæringsviden.

Deltagerne er bekymrede for at blive fejlciteret og påpeger, at journalister tit vinkler meget skarpt i overskrifterne. Den bekymring er ikke ny for Mette Borre, som derfor understreger vigtigheden af det gode samarbejde:

”Man kan ikke styre en overskrift nødvendigvis, men man kan være med til at påvirke teksten, så den er korrekt. Hvis der eksempelvis står: Gulerødder er farlige!, så må man hive fat i journalisten igen og sige: ”Nej, gulerødder er ikke farlige.”

Hun er klar over, at det kan være frustrerende, når en halv times optagelser bliver klippet ned til 2 minutter, men det kan journalisten heller ikke altid gøre for. Til gengæld er det god reklame for faget og for ernæring, hvis flere kvalificerede står frem, understreger Mette Borre.