Landbruget er gennem tiden blevet skildret på mangfoldig vis i massemedierne.

Fra romantisk idyl på hvidkalkede bondegårde i filmatiseringerne af Morten Korchs populære romaner.
Til 80’ernes skildringer af det hårde liv som kriseramt selvstændig på landet og til 00’ernes reality-programmer, hvor landmænd kunne date giftelystne kvinder i alle aldre.

Seneste skud på stammen er DR’s Radiodrama Axelborg.
Stykket bliver beskrevet som ’on demand radio om de multiresistente MRSA-bakterier’.

Lig i Sydhavnen

Vi følger dokumentaristen Georg Larsen, der efterforsker sin vens død.

Forfatteren Morten Holms lig er blevet fundet i sluserne i Københavns Sydhavn en uge efter orkanen Bodil. Retsmedicinerne vurderer, at Morten er druknet, da de finder saltvand i lungerne.

Til trods for at han også har svære læsioner på kroppen, konkluderer politiet, at der var tale om en soloulykke under orkanens hærgen.

”Politiet mener, det var en ulykke. Jeg tænker noget andet,” siger Georg Larsen.


LÆS OGSÅ
Mælkekrise: Landmænd på bankens nåde 

Magtliderlighed hos Landbrug & Fødevarer

Som stykket skrider frem finder vi ud af, at Morten var på sporet af noget. Han var i gang med at skrive en bog om landbruget.  Men manuskriptet er væk.

DR oplyser, at den virkelige Georg Larsen, forfatteren til dramaserien, fik ideen, en dag han sad og så 'Game of Thrones'. Penge, magt og grådighed. Han fik et billede af landbrugets ”imposante bygning Axelborg”, som var det en af borgene i 'Game of Thrones'. En magtfaktor midt i København.

Hvad ville der ske, hvis man satte sig op imod denne magt?

Ifølge DR er informationerne i radiodramaserien hentet fra virkeligheden, og mange af scenerne er skrevet på baggrund af virkelige fortællinger og hændelser.

Ingen mord på Axelborg

Den virkelighed, der skildres i radiodramaet ’Axelborg’, bør nu ikke give grund til bekymring, understreger Landbrug & Fødevares kommunikationsdirektør Leif Nielsen.

”Mig bekendt har man ikke fundet noget lig, der kan relateres til Landbrug & Fødevarer,” siger han med et glimt i øjet og afviser i samme ombæring at skulle have ombragt nogen. Hvilket ellers indikeres i serien.

”Det var en fornøjelse at høre den. Der er brugt en spændende reportagestil, men jeg oplever det som fiktion, og tror også, at andre vil opfatte det sådan. Når man møder os i virkeligheden er vi jo meget imødekommende. Vi er faktisk alt andet end det, vi bliver fremstillet som, i serien,” siger Leif Nielsen.


LÆS OGSÅ
Overlæge: MRSA-frygt ude af proportion

Problematisk hvis svært at skille fakta og fiktion

At skildringen i ’Axelborg’ ikke er realistisk, bliver bekræftet af DR’s dramachef, Piv Bernth.

”Det er slet ikke vores opgave. Vores opgave er at lave fiktion. Vi tager udgangspunkt i ting, der kunne være sket og bruger det dramatisk,” siger Piv Bernth.

Hun forklarer, at tingene helt sikkert bliver sat på spidsen, da det ellers ville være kedeligt at se på/lytte til.

Kommunikationsdirektør, Leif Nielsen fra Landbrug & Fødevarer, mener dog godt, det kan gå hen og blive svært at gennemskue, hvad der er virkelighed, og hvad der fiktion i visse tilfælde. Det kommer an på, hvilke forudsætninger målgruppen har, påpeger han.

Derfor reagerede Landbrug & Fødevarer også for et par år siden, da DR i tv-dramserien Borgen lod en pencillin-allergiker blive alvorligt syg af antibiotikabehandlet svinekød.

”Der er ikke registrerede fortilfælde, hvor mennesker har spist svinekød og efterfølgende er blevet syge, fordi de havde antibiotika-allergi,” var Leif Nielsen efterfølgende ude at slå fast. Men seriens medforfatter Adam Price henviste til, at det rent faktisk var sket i Indien engang i 1960’erne.

Myter kan skade eksporten

Hvor det er let for folk at gennemskue, at der ikke bliver begået mord på Axelborg, kan det være svært at vurdere episoden i Borgen, da kun få har en veterinær baggrund, mener kommunikationsdirektør Leif Nielsen.

”I fiktion vil der altid være noget, der er opdigtet, og noget der ikke er, og jeg vil let kunne afgøre, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion, hvis jeg har forudsætningerne til det. I Borgen optrådte en sygdom, der lød plausibel og kunne forekomme. Derfor var vi usikre på, om folk kunne vide, det var fiktion, eller om de troede, det godt kunne lade sig gøre,” siger Leif Nielsen og forklarer, at den største bekymring gik på de udenlandske markeder:

”Serien skulle efterfølgende vises i England, og hvis fiktion gik hen og blev opfattet som fakta, kunne det få betydning for eksporten af svinekød”.

LÆS OGSÅ DR’s dramaserie Borgen skaber myter 

DR: ”Vi dikterer ikke forfattere”

Hos DR lytter Piv Bernth til kritikken og vedkender sig ansvar for at skildre verden nuanceret. Men ikke for at holde sig strikt til virkeligheden.

”Vi har kunstnerisk frihed og kan ikke diktere vores forfattere, at de ikke må træde bestemte mennesker eller organisationer over tæerne. Det kommer vi ingen vegne med,” siger DR’s dramachef Piv Bernth.

Hun fastslår, at DR bestemt ikke har en dagsorden om ikke at kunne lide landbruget. Nogle gange bliver det skildret på én måde, og andre gange på en anden måde. Desuden har kun tillid til danskernes kritiske sans:

”Jeg tror godt folk kan kende forskel på virkelighed og fiktion. Seerne er så drevne - de ser så meget. De er ikke nogle små uskyldige naive pus, som ikke forstår, hvad der foregår”.

Forsker: ”Seerne køber ikke alt”

Medieforsker og forfatter, Ib Bondebjerg, der er professor på Københavns Universitet, har forsket i dokumentariske skildringer gennem tiden.

”Jeg tror ikke, landbruget behøver at være så bekymret,” siger Ib Bondebjerg:

”Det er klart, at virkelig spektakulære afsløringer kan have en forstærkende virkning på folks opfattelse. Men film og medier virker ikke som en injektionsnål. Det sætter os til at tænke, men vi køber ikke alt”.

Han forklarer, at man i fiktionens verden kan tillade sig mere end i en nyhedsudsendelse:  

”Helt generelt skal man have lov til at lave det, man vil. Det er også det, vi forventer som publikum. Som helhed er vi vant til at blive udsat for lidt af hvert. Selvfølgelig kan der være tilfælde på grænsen, men vi er rimelig gode til at forholde os til det, og ellers kommer der en debat om det bagefter,” siger Ib Bondebjerg og understreger, at det er det gode ved det åbne samfund.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra radiodramaet ’Axelborgs’ forfatter.