En frikadelle lavet af kunstigt kød. En anden lavet af produkter, der ellers var endt som madspild. En lavet af alger og endnu en skabt af en 3D-printer.

Alle fire emner berører nogle af de bæredygtige alternativer til nutidens fødevareproduktion, og netop derfor har et fremtidslaboratorium i Kødbyen i København ved navn Space10 skabt i alt otte forskellige såkaldte visualiseringer på plakater, der alle tager fat i emnet ved – helt enkelt – at illustrere en kødbolle, også kendt som en frikadelle, på forskellige måder. Titlen er: ”Morgendagens kødbolle – En visuel udforskning af fremtidens fødevarer”.

Skulle tage hul på en debat

Hvorfor er der ingen politikere, der snakker om udfordringen ved vores fødevareproduktion?

Simon Caspersen, Space10

Det hele blev til ved en idé om netop at sætte gang i en debat.

”Vi spurgte os selv tilbage ved klimakonferencen Cop21 i december: Hvorfor er der ingen politikere, der snakker om udfordringen ved vores fødevareproduktion?,” siger Simon Caspersen, kommunikationsdirektør i Space10. Det var også i december at projektet blev lanceret

”FN estimerer, at vi skal producere 70 procent mere mad indenfor de næste 35 år for at følge med den eksplosive befolkningstilvækst, og samtidig er vores nuværende fødevareproduktion allerede en af vores største klimaudfordringer, så hvad er alternativet?”

LÆS OGSÅ Omdiskuteret shitstormforsikring deler vandene

Scenarier har allerede skabt større mediebevågenhed

De otte scenarier viser en kødbolle, der er blevet til på otte forskellige måder og tilgangen har allerede skabt større bevågenhed rundt om i verden.

Udover bred dækning i internationale medier som Huffington Post, MSN og Discovery Channel fik holdet bag også stor bekræftelse for nylig til Tecnoport, en større konference i Norge.

”Anna Kirah (Chief Experience Officer i den norske digitale virksomhed Making Waves, red.) blev så begejstret for projektet, at hun ændrede hele sin keynotetale kort før hun skulle på scenen og roste projektet til skyerne. Det er et godt eksempel på, at det her projekt virkelig har meget momentum rundt omkring i øjeblikket,” siger Simon Caspersen.

”Et rigtigt fint projekt”

Men hvad kan projektet egentlig bidrage med, og hvordan er opgaven løst? Foodculture.dk bad to eksperter give deres vurdering af projektet.

Vi har ikke den store tradition for at tænke så meget ud af boksen i denne branche i Danmark.

Anna Thygesen, Geelmuyden Keese

”Det er et rigtig fint projekt, der overordnet er velskrevet, lækkert og har en god rød tråd,” lyder den overordnede dom fra Louise Byg Kongsholm, administrerende direktør i trend- og livsstilsbureauet PEJ-gruppen.

”Det er utvivlsomt et spændende og veludført projekt,” tilføjer Anna Thygesen, seniorrådgiver i kommunikationsbureauet Gelmuyden Keese og tilføjer:

”Fødevarebranchen har på sigt nogle globale udfordringer, men vi har ikke den store tradition for at tænke så meget ud af boksen i denne branche i Danmark, så derfor er det her projekt så spændende. I USA er der større tradition for at skabe omtale og slå til projekter som disse. Det kan godt være at Arla, Landbrug & Fødevarer og andre tænker i større markedsføringsbudgetter indenfor fødevarer herhjemme, men ellers fylder det ikke nær så meget i Danmark.”

LÆS OGSÅ Brug for flere kvalificerede ernæringseksperter i medierne

Undrer sig over at projektet er overset i danske medier

Det er fuldt forståeligt, at gruppen bag dette projekt er gået målrettet efter det internationale publikum.

Louise Byg Kongsholm, PEJ-gruppen

De bemærker begge, at det er kuriøst at projektet netop har været bredt omtalt i internationale medier, men samtidig forbigået i danske.

”Nu skal man passe på ikke at træde andre medier over tæerne,” siger Louise Byg Kongsholm. ”Men det er fuldt forståeligt, at gruppen bag dette projekt er gået målrettet efter det internationale publikum. I en global sammenhæng er Danmark bare et meget lille land.”

Simon Caspersen bekræfter at interessen fra danske medier ganske rigtigt har været lille:

"Det er ærgerligt at danske nyhedsmedier ikke tager videnskab, tech og fremtiden seriøst redaktionelt. Inden for det område skriver de mest om gadgets eller spøjse historier. Ikke de store spørgsmål. Men sådan er det bare. Jyllands-Posten har en dygtig featurejournalist i Rasmus Palludan og TV2 prøver også, men ellers er det sparsomt. Havde vi lavet en kødbolle som handlede om islam, rørte ved en personsag i dansk politik eller kunne stille din p-skive, så var den nok blevet samlet op.”

Kampagne målrettet internationale medier

Men har I ikke fra begyndelsen målrettet kampagnen til internationale medier og platforme?

”Jo, det er rigtigt. Hos Space10 tænker vi globalt. Det vigtigste var, at vi nåede bredt ud i medier, som ikke kun beskæftiger sig med mad eller miljøspørgsmål i forvejen og satte en debat i gang langt bredere end blot blandt the usual suspects,” siger Simon Caspersen.

LÆS OGSÅ Musikfestivaler er blevet en rampe for bæredygtighed

Et first mover-projekt

Hvis målgruppen ikke kan se et formål med projektet er det no go – mere i Danmark end andre steder.

Anna Thygesen, Geelmuyden Keese

I både Anna Thygesens og Louise Byg Kongsholms optik er det, der fungerer godt ved projektet, er at budskabet er gennemtænkt. Anna Thygesen forklarer:

”Hvis målgruppen ikke kan se et formål med projektet er det no go – mere i Danmark end andre steder. Men det kan man tydeligt her. I Danmark er vi stadig generelt gammeldags med back to basic og eksempelvis fokus på nordisk mad. Det kan godt være, at Noma laver bemærkelsesværdige ting, men det har ikke ret meget med resten af danskerne at gøre. Så på en måde er det her projekt temmelig first mover.”

Louise Byg Kongsholm supplerer:

”Det her er ikke målrettet små fødevareproducenter, der vil have svært ved at omsætte det her. Det her projekt lægger snarere op til debat og til at interesseorganisationer og politikere får øjnene op for emnerne. Men til det formål synes jeg gruppen lykkes ret godt.”

SE DE 8 VISUALISERINGER HER:

 


Tagget med Bæredygtighed, Fødevareforsyning, Forbrug, Innovation, Klima, Landbrug, Miljø, Teknologi, Vækst