Madforsker Jonatan Leer fra Aarhus Universitet står bag en ny bog om forholdet mellem mad og medier – det er verdens første antologi om emnet.
Han har sammen med lektor i Medievidenskab Karen Klitgaard Povlsen samlet en række danske og internationale bidrag med forskellige vinkler på, hvad sammenspillet mellem medier og mad spiller for en rolle i det moderne samfund.

Foodculture har spurgt Jonatan Leer, hvad vi skal med sådan en bog.

Hvorfor skal vi have en antologi om mad og medier?

Det er simpelthen fordi, at mad fylder rigtig meget i medierne, og medierne fylder meget i køkkener. Det er et emne, der er blevet overset både indenfor madkulturforskning og medieforskning, hvor mad i medier er blevet set som et lidt hverdagsligt område, der ikke har været så prestigefyldt.

LÆS OGSÅ Kvinder er frikadellevendere - mænd er elitegastronomiens bare overkrop

Med antologien vil vi give læseren forståelse af, at mad og medier er meget tæt koblet i dag, men de kobles på meget forskellige måder. Bogen strækker sig over Michelle Obamas engagement i den offentlige maddebat i USA til danske skolebørns brug af mad og medier.

Men er det noget nyt, at mad fylder i medierne?

Det er mange eksempler på mad i medierne som går langt tilbage, der var for eksempel kogebøger i middelalderen. I bogen kommer vi også omkring rejselitteraturen i 1800-tallet, hvor nybyggerne tog til Canada.

Dengang var det eliten, der snakkede om det gode liv, som mad førte med sig – i dag er det blevet meget mere mainstream at snakke om mad. Som når der er mad på dansk tv 60 timer om ugen. Det er ikke længere bare de privilegerede kvinder, men alle typer mennesker.

Og så handler det også rigtig meget om, at der er blevet mange flere madmedieproducenter, end der var før, for almindelige mennesker kan selv blive madbloggere og videreformidle mad i medierne.

Hvilken betydning har maden synlighed for vores madkultur?

Det har det på mange forskellige måder: Der er så mange af vores måltider, hvor medierne er med ved enten at slå en opskrift op eller tage billeder af maden. På den anden side, er der også nogle bestemte måltider, der aldrig når i medierne – fx skålen med havregryn hver morgen.

Det skaber et meget mere differentieret landskab, hvor der opstår en masse smagsfællesskaber. Inden for den brede middelklasse, er der jo opstået en masse smagsstammer, hvor folk sværger til forskellige ting: Palæo, veganermad osv.

LÆS OGSÅ Skyl en slimet burger ned med spinatjuice

Der er slet ikke nogen konsensus på den måde – men sundhed er ofte en fællesnævner på tværs af de smagsfællesskaber, som medierne skaber. På den måde er medierne en konstant kampplads for debatter som for eksempel: Hvad er sund mad?

Men mad og medier er også i høj grad en kampplads for identitetsdebatter, som den kontroversielle udsmidning af Gunnar i Den store bagedyst, fordi hans kage ikke var maskulin nok. Her blev DR kritiseret via de sociale medier, og det gav den enkelte mulighed for at deltage i den kulinariske kampplads.

Hvilken indvirkning har det stærke forhold mellem mad og medier på forbruget?

Det etiske forbrug vinder frem hos en vis del af middelklassen, og det tror jeg, er betinget af medierne, fordi flere mennesker er kommet igennem med deres budskaber.

Samtidig sker der jo også nogle mærkelig ting med den mellemrolle som mange tv-kokke får, som fx Jamie Oliver. På den ene side er han madaktivist og meget politisk, og på den anden side er han et brand, for eksempel når han anbefaler i sine kogebøger, at man skal købe alle hans gryder og pander for at lave hans mad.

LÆS OGSÅ Blogs er det vilde vesten uden sheriffer