Gennem årene har danskerne skulle spise mere fuldkorn, mindre fedt, drikke mere vand, spise mere salt og forholde sig til en række ændringer i spisevanerne, der skulle forbedre den generelle folkesundhed. 

Men det skal være slut med løftede pegefingre om kostvaner, lød det fra Fødevareminister Esben Lunde Larsen. Han mener, at nogle kostråd og adfærdskampagner bærer præg af for mange påbud, der fortæller danskerne, hvad de ”bør” gøre, i stedet for blot at tilvejebringe information.

Derfor har Foodculture spurgt tre personer, der beskæftiger sig med kampagner, fødevarer og sundhed:

Virker kampagner, der skal forbedre vores sundhed? 


Bente Halkier: Det er svært at måle, men det er noget vrøvl, at adfærdskampagner ingen effekt har.

Bente Halkier er professor ved Sociologisk Institut på KU. Hun har netop afsluttet et større forskningsprojekt om kampagner på Roskilde Universitet.

Kostkampagnerne har nogle udfordringer, og det er svært at måle på deres effekt, men det er noget vrøvl, at de slet ingen effekt har. For eksempel har man med kampagner som ”Skrab brødet” og ”Sovsen Jensen” kunne måle en langtidseffekt.

Der rigtig mange ting, der påvirker folks valg i sundhed - som det at få en hverdag til at køre rundt - og her har myndighederne ikke så godt øje for, at sundhed ikke altid er centralt i folks liv. Det som folk spiser, overlapper med andre aktiviteter, som det at indgå i et arbejdsliv og få et familieliv til at hænge sammen.

 Der rigtig mange ting, der påvirker folks valg i sundhed - som det at få en hverdag til at køre rundt - og her har myndighederne ikke så godt øje for, at sundhed ikke altid er centralt i folks liv.

Forskningen viser, at jo mere konkret en kampagne er jo bedre, for så er der en chance for, at folk tager det op, fordi de kan omsætte det til noget praktisk, som det for eksempel er tilfældet med skrab brødet. Men det er de ressourcestærke, der kan gøre det. Man kan kritisere de mere generelle kampagner, som for eksempel dem, der handler om at spise mindre salt eller mere fisk - for hvad betyder det egentlig?

Noget af det, som folk står af på, er, hvis de bliver talt ned til. Der kan også komme antireaktioner ud af kampagner med løftede pegefingre, for folk vil ikke føle sig bebrejdet for noget, som de ikke følger, de har ansvaret for.

 

 

 

 

Karen Hækkerup:  En løftet pegefinger gøre, at forbrugerne får den indstilling, at de bare vil være i fred.

   

Karen Hækkerup er adm. direktør i Landbrug & Fødevarer. Inden da har Karen Hækkerup bestredet en række ministerposter for Social Demokratiet, herunder fødevareminister .
  

Adfærdskampagner generelt har selvfølgelig en effekt, men det handler om, hvordan de er indrettet, og hvordan de er målrettet. Man kan godt forsøge at sætte viden ind i folks hoveder, men vi er ikke rationelle mennesker, når vi står nede i supermarkedet med børnene i ulvetimen. Derfor er oplysning er ikke nok, og det er bedst at gå flere veje, hvis vi vil påvirke folks sundhed, og tænke på sådan noget som nudging i stedet for kun at øse ud af information.

 Men kampagner må aldrig skælde ud, for det er ikke alle mennesker, der har de samme ressourcer til at tænke i sundhed.

Det kan holde helt op med at virke, hvis forbrugerne bliver bombarderet med kampagner, som de bare kan slå sig selv i hovedet med. For alle ved jo godt, at de skal spise 600 gram grøntsager om dagen, men vi spiser kun lige under 400 gram om dagen. En kampagne som 6 om dagen er med til at skabe bevidsthed og et vidensgrundlag i en tid, hvor der er så mange selvbestaltede sundhedsguruer. Men kampagner må aldrig skælde ud, for det er ikke alle mennesker, der har de samme ressourcer til at tænke i sundhed.

Det bedste er vel, hvis opmærksomheden på sundhed kan være med til at skabe en forbrugerinteresse, som igen kan påvirke virksomhederne til for eksempel at reducere saltindholdet, så forbrugerne i sidste ende får præsenteret nogle fødevarer af en mere lødig karakter, og ikke hele tiden skal føle, at de ikke er sunde nok, når de køber ind.

Eksempelvis kan en tilbagevendende løftet pegefinger gøre, at forbrugerne får den indstilling, at de bare vil være i fred. Så kan det ende ud i, at man helt firkantet afviser dem med: ”Vi skal jo dø af et eller andet”. 

 

                                                        

 Susanne Tøttenborg: Kampagner er et vigtigt redskab til at ændre normerne for sundhed

 

Susanne Tøttenborg er seniorkonsulent i området for sundhed og fedme hos Kræftens Bekæmpelse.

Kampagner kan især være med til at øge folks viden og skabe opmærksomhed om et emne. De er et vigtigt redskab til at ændre normerne for sundhed, og de får også nogle til at ændre adfærd. Her er rygning et godt eksempel på, at adfærdskampagner virker. Danskernes rygning faldt i årevis på grund af informationskampagner, og det var inden rygeloven og andre lignende restriktioner.

 Jeg synes, mange sundhedskampagner har både humor og overraskende pointer, som er til at forstå for almindelige mennesker.

Mennesker er vanedyr og styret af normer. Derfor kræver adfærdsændringer både en langvarig indsats i form af kampagner, som sætter spot på problemet, og tiltag, der gør det nemmere at gøre det sunde og besværligt at gøre det usunde. Det ved folkene bag kampagner godt. Derfor ønsker man typisk kampagnerne ledsaget af støttende tiltag i form af lovgivning, afgiftsændringer, nudging, eller hvad der velegnet til formålet.

Jeg har endnu til gode at høre, hvilke konkrete kampagner, ministeren mener, fungerer som løftede pegefingre. Jeg synes, mange sundhedskampagner har både humor og overraskende pointer, som er til at forstå for almindelige mennesker. Andre har måske et dystert udtryk, men det er alvorlige ting, vi taler om. Fuldkornskampagnen er et godt eksempel, hvor en langvarig indsats med faktuel information har fået danskerne til at spise næsten dobbelt så meget fuldkorn.

Læs også Coop: Danskerne vælger fødevarer ud fra deres selvbillede