”Hvis vi ser på Rasmus Kofoed, René Redzepi og Thomas Rode, er de vor tids rockstjerner. De har enten uniform på eller bar overkrop, og ikke mindst Thomas Rode spiller på en hypermaskulin sejhed.”

Sådan betragter Jonatan Leer, ph.d. i maskulinitet og mad i mediebilledet, den danske kokkeelite. De berømte kokke har puttet dansk mad i internationale munde, og vakt en ellers tabt, dansk madkultur til live. Og så har de en plads i himlen, hvor der sjældent slipper kvinder ind.

Kun 2 ud af 18 danske Michelinrestauranter har en kvindelig køkkenchef. Og kun én kvinde har nogensinde vundet det uofficielle verdensmesterskab i madlavning, Bocuse D’Or. Hun var fra Luxembourg.

Det giver et indtryk af, hvorfor kvindekønnets repræsentanter for kokkerier ikke er de første, der falder på vores læber, når vi skal snakke gastronomi.

Kokkeforbillederne er mænd

En umiddelbar årsag er, ifølge Jonatan Leer, at kvinderne skyer den berygtede kokkebranches ophedede køkkenjargon, 12-timers vagterne og de skæve arbejdstider på de finere restauranter. Men forklaringen er også en anden:

”Hvis man kigger på tv-kokkene, så afspejler kvinderne stadig i høj grad husmoderidealet og hverdagsmaden, og den mandlige kok er den professionelle. Han står for den finere mad, der ikke har noget at gøre med hverdagen,” siger han og understreger, at der op gennem historien og indtil i dag er et fravær af kvinder i mediebilledet, der beskæftiger sig med mad som profession.

”Selv om der selvfølgelig er undtagelser er et godt eksempel, at mændene tit optræder i uniform og kvinderne i mere uformelt tøj, når de laver mad på tv.”

Kvinder har aldrig været kokke

Det her med, at kvinder værner om madlavningen og mændene om gastronomien er ikke noget nyt. Nanna Friche har forsket i maskulinitet, mad og uddannelse ved RUC, og hun understreger, at det aspejler den arbejdsdeling, der har været mellem kønnene i forhold til mad gennem historien.

”Der har længe været et skel mellem husmødre og økonomaer på den ene side og så de mandlige mesterkokke på den anden. Mesterkokkene har lavet mad på de finere restauranter, og på den måde har hierarkiet har altid været der,” fortæller hun.

Nanna Friche fortæller også, at det er det, der har været med til at sætte kvinder i kassen som ”frikadelle-vendere” og mænd som ”mesterkokkene”.

Kønsfordeling på uddannelserne afspejler kønsroller

Det er den samme historie, som tal fra restaurationsuddannelser fortæller. Mens der er en klar overvægt af kvinder på ernæringsskolerne, smørrebrødsjomfru-uddannelsen og lignende fag, viser en rundspørge foretaget af foodculture.dk, at omtrent 3 ud af 4 på kokkeuddannelsernes hovedforløb er mænd.

Både mænd og kvinder beskæftiger sig med mad, men det er mænd, der sætter sig på de mere prestigefyldte og konkurrenceprægede linjer, som kok.

”Kokkefaget er meget konkurrenceorienteret, alle skal hele tiden været bedst. Der er en stærk kultur om at være præstationsorienteret. Det her med at lave sund mad og rigtig mad er overvejende nogle kvindelige værdier,” siger Nanna Friche.

Blomsterberg-effekten giver flere konditorer

Mediebilledets konkurrencedygtige elitegastronomer er altså ofte en mand, og de kvinder, der toner frem på skærmen, laver ofte sund, nærende, jordnær eller familievenlig mad.

En effekt man kan spejle faget i, mener Marianne Kragh fra hotel- og restaurantfagets brancheorganisation Horesta:

”Man har valgt at udstille den ene mandlige tv-kok efter den anden på tv, og så sidder mødrene derhjemme og siger ”åh sønnike, du skal da være kok. Det er det samme, der er sket med den stigende interesse fra pigerne på konditoruddannelserne – vi kalder det Mette Blomsterberg-effekten,” siger Marianne Kragh.

Og lige netop Mette Blomsterberg er et billede på en af de kvinder, der bliver eksponeret med samme professionalisme som sine mandlige kolleger, mener Jonatan Leer:

”Af de kvindelige madmodeller er der Mette Blomsterberg. Hun har uniform på og er en autoritet og en overdommer, men vi er også med hjemme hos hende og se hendes børn. Det er på en måde en forhandling med det professionelle. Det ser man ikke hos mændene i samme udstrækning.”

Behovet for at skabe en maskulin distance

På 100-årsdagen for kvindernes stemmeret, kan det ifølge Jonatan Leer undre, at der – selvfølgelig med vigtige undtagelser – stadig tegner sig et billede af maderhvervet som stærkt bundet på kønsroller. Men det er fordi, kokkefaget stadig har noget at tilbyde machokulturen.

”Der er meget stor usikkerhed om den moderne mands rolle, men her får man nogle mandemodeller og en machokultur i køkkenet, hvor man råber og skriger af hinanden. Man kan sige, at den kultur reproducerer sig selv, så det bliver ved med at være mænd, som kender koderne, der er i toppen.”

Jonatan Leer fremhæver den temperamentsfulde køkkenchef og de krævende arbejdsforhold, der er vigtige for ideen om det maskuline køkken.

”Man er nødt til at maskulinisere det, for at gøre det professionelt. Skræddere var også altid et mandefag, selvom syning i hjemmet klart var en kvindeting.”

LÆS OGSÅ Madkulturen: Vi skal ikke løbe efter mandlige kokke