Landdistrikter, yderområder, Udkantsdanmark eller Produktionsdanmark?

Der er mange mulige betegnelser for de store dele af danske lokalsamfund, der igennem årene har været igennem mediemøllen for typisk at måtte acceptere at en del danskere flyttede fra områderne og ind til de større byer.

Forhåbentlig kan vi bruge bidragene til at bygge en konstruktiv bro.

Tina Mellergaard, Landbrug & Fødevarer

Med det såkaldte hashtag #BrugLandet har det været tanken fra Landbrug & Fødevarer på sociale medier, herunder særligt twitter, at åbne en dialog - potentielt en debat om - hvad der reelt rører sig rundt om i Danmark. Hvis noget skal ændres, hvad skal så til? – har også været en grundlæggende bevæggrund bag. Hashtagget er allerede blevet brugt på Twitter og tanken er, at debatten også skal have liv på andre sociale medier, herunder i høj grad på facebook.

”Vi kunne rigtig godt tænke os at få flere forslag ind fra borgerne, fordi der er så mange muligheder for at tage fat på det her emne. Vi har tænkt at sociale medier netop åbner for en platform, hvor både store og små, konstruktive som mindre konstruktive forslag nemt kan komme til orde,” siger Tina Mellergaard, head of social, Landbrug & Fødevarer og pointerer:

”Pointen er, at vi forhåbentlig kan bruge bidragene til at bygge en værdifuld bro ved at gå videre med dem. Afhængig af, hvad forslagene er, må vi se hvordan, men først og fremmest skal forslagene på banen.” 

Fødevareklyngen beskæftiger 12 pct. i yder- og landkommuner

Et af de posts, der allerede ligger på væggen lyder: Fødevareklyngen binder Danmark sammen. I dag og i fremtiden #BrugLandet #dkbiz

Der er en meget god græsrodseffekt i danskerne generelt.

Henning Otte Hansen, Københavns Universitet

Den post er lagt op af Landbrug & Fødevarer selv, der via et Danmarkskort, giver eksempler på hvordan den danske fødevareklynge beskæftiger omtrent 12 pct. af det samlede antal beskæftigede i yder- og landkommunerne. Men alle emner og bidrag er velkomne, fastslår Landbrug & Fødevarer.

Ifølge Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, ligger det dybt i danskerne gerne at ville bidrage til en debat som denne.

"Det ligger helt tilbage fra den Grundtvigianske opdragelse med højskoletanken, at mange gerne vil give deres besyv med i den demokratiske proces og det inkluderer også at deltage i debatten. I denne sammenhæng handler det mest om at folk føler deres bidrag bliver hørt og kan bruges i debatten på den ene eller anden måde,” siger Henning Otte Hansen.

Ville du kunne finde på at skrive et bidrag til debatten?

”Ja, helt bestemt.”

Flere oplever fremgang i lokalsamfund

Inspirationen til emner kan eventuelt stamme fra januar, hvor Landbrug & Fødevarer offentliggjorde en rapport, der konkluderede at flere danskere oplever en fremgang i deres lokalsamfund. Således mener 46 pct. af befolkningen i den repræsentative undersøgelse at deres lokalsamfund er i fremgang, mens det tal var 37 pct. i 2013.

Samtidig viste rapporten dog også, at der er stor forskel imellem de forskellige kommunetyper. Det er særligt folk i bykommunerne, der mener at lokalsamfundet er i fremgang (55 pct.), mens det kun er 20 pct. af beboerne i yderkommunerne, der peger på at kommunen er i fremgang.

Region Sjælland skiller sig ud

Dertil kommer at region Sjælland skilte sig ud fra de andre regioner. 34 pct. af danskerne fra denne region mener deres lokalsamfund er i fremgang, mens andre regioner tegner sig for tal imellem 46-49 pct. 23 pct. af region sjællænderne mener samtidig at deres region er i tilbagegang. I de andre regioner ligger procentsatsen imellem 8-14 pct.

”Det er tankevækkende at sjællænderne halter sådan efter i tiltroen. Det kunne jo i høj grad være interessant at få belyst i en debat som denne, men ellers tror jeg at hele regeringens pakke med udflytning til landkommuner har skabt noget optimisme. Gode eksempler er Ringkøbing, Varde og Holstebro, hvor man allerede snakker om positive effekter af den strategi,” siger Henning Otte Hansen.

Yderkommuner er sværeste hurdle

Han ser en anderledes udfordring i at løfte optimismen for yderkommunerne.

”Snak om dårlig økonomi og landbrugets pessimisme i forskellige sammenhænge kan nogle gange smitte af og der er ingen tvivl om at det er svært at ændre noget her på kort sigt. Det er en lang sej vej, hvor investeringslyst bliver en helt afgørende drivkraft. Så det er vel også her, de allermest spændende bud på ændringer kan komme.”

 


Tagget med Beskæftigelse, Innovation, Landbrug, Landbrug & Fødevarer