Innovationsfonden investerede 1,6 mia. kr. i små 500 projekter i 2015 – heraf har 61 modtaget støtte på 5 mio. kr. eller mere. Foodculture.dk har spurgt Peter Høngaard Andersen, direktør for Innovationsfonden, hvad der karakteriserer et projekt, der fortjener støtte i dagens Danmark?

Der er stor forskel på store og små projekter.

Ved de små skal man indenfor 1-2 år kunne se et payback – altså kunne se et produkt, der kommer ud af det, eller have en dims eller et emne færdigt, som kan give et udbytte.

Det er anderledes for de større projekter, hvor nogle af dem har en meget lang tidshorisont. Tag strategisk forskning, hvor man skal bygge viden op på et område. Det kunne være big data, hvor alle forventer at fremtiden tilhører Industri 4.0, også kendt som den fjerde industrielle revolution, eller the internet of things (at man eksempelvis bygger mikrochips ind, som kan måle intelligente ting, red.). Af samme grund vil der være en eksplosion i big data og derfor har vi i 2015 bevilget toficrede millionbeløber til to meget store projekter for at opbygge en vidensbase som andre kan få gavn af senere.

LÆS MERE om den fjerde industrielle revolution (eksternt link)

Derudover er der samarbejder imellem private of offentlige institutioner. Det vigtige er, at det er samarbejder, for udgifterne ved teknologien er så stor, at der ikke er nogen, der kan løfte det alene.

Ved de største af alle vores projekter taler vi om en investering i underkanten på 100 mio., men det kan gå op til i underkanten af en halv mia.

Er der sket en udvikling i, hvilke projektansøgninger I fik for nogle år siden, og hvilke I får i dag?

Det store skifte fra 2014 til 2015 betød, at vi ikke længere så ansøgninger fra de meget nørdede universitetsprojekter.

Nu er det med forbehold for, at jeg kun har siddet som direktør for innovationsfonden i to år, men i 2015 implementerede vi en ny strategi, der råt og brutalt fastslog, at vi ikke ville investere i projekter, hvor slutbrugeren ikke var involveret. Den viden, der bliver opbygget, skal omsættes til produkter.

Det store skifte fra 2014 til 2015 betød, at vi ikke længere så ansøgninger fra de meget nørdede universitetsprojekter. Dem som kun har deltagere fra universiteterne og som reelt er meget grundforskningsprægede.

Universiteterne har sagt, at det er svært i en universitetsopsætning altid at omsætte projekter til værdi, men vores svar er, at hvis folk kan stille med en måde at destillere deres viden via rette samarbejdspartnere, vil vi gerne investere i det. Og det kunne vi i 2015 se var muligt.

Et fremragende eksempel er Effort-projektet med økologisk grisefoder. På grund af nogle regler om grovfoder, sidder man i dag og optimerer tilvæksten ad andre veje. Forventningerne er, at hvis du tilpasser foderet til behovet fra grisene, kan du få større tilvækst og dermed større værdi for landmændene. Det er ikke mindst vigtigt at pointere, at universitetet virkelig spiller en nøglerolle i den sammenhæng.

Er der projekttyper, I gerne så flere ansøgninger fra?

Lad os tage landbruget. Det er ikke nogen hemmelighed, at landbruget er en anelse presset på økonomi og at økologiske produkter har en højere prissætning på markedet. Allerede i dag er der mange produkter, der arbejder på at imødekomme det, men vi så gerne flere ansøgninger, der kan hjælpe med at knække den kode.

Et andet eksempel er planteproduktion og arbejdet med ad naturlige veje at øge nitrogenindholdet i jorden, så man kan øge afkastet for landmanden. Men det kunne også være områder inden for energi eller sundhed.

Hvor mener du skillelinien går imellem projekter, der bør falde, hvis de ikke kan stå, og projekter, der fortjener at blive investeret i?

Et godt eksempel på noget, der har bevist sit værd og har en fremtid, er Silicon valley i USA.

Når du skal slå hul på et nyt område, er det naturligt, at det offentlige sætter retningen. Derfor er områder som den økologiske fødevareproduktion, personlig medicin og grøn energi gode eksempler på felter, hvor det er vigtigt, at det offentlige bryder isen og sætter retningen.

Alle erfaringer fra den store verden viser, at det offentlige er nødt til at sætte retningen for at skabe nye store forretningsmæssige gennembrud.

Et godt eksempel på noget, der har bevist sit værd og har en fremtid, er Silicon valley i USA. Alle siger det er venture capital (støttet af private investorer og fonde, red.), men sagen er, at det er en langsigtet investering, hvor ikke mindst staten Californien tidligt i forløbet har postet mange penge i universiteterne og været med til at vise vejen – specielt inden for IT-området.

Et af de projekter, der har fået penge fra Innovationsfonden er mediet Zetland, der har fået en halv million kroner i støtte. Hvilke tanke har I gjort jer om, hvilke medier der fortjener støtte i Danmark?


Jeg mener, at man tydeligt skal kunne se, at der er tale om et ambitiøst projekt og et nybrud. Og det synes jeg, vi kunne se her.

For øjeblikket får danskerne ti liniers nyheder fra nettet hele tiden. Af samme grund ser vi, at hovedparten af dagbladene er kommet på mellemhånd. For de leverer 20 linier på noget, som allerede er halvandet døgn gammelt.

Af analyser, vi har kigget på, ser det ud som om, at et nyt vindue har åbnet sig, fordi alt er online hele tiden. I den umætteligt strøm er der brug for mere dybdegående journalistik, som ser på noget dybere analyse. Vores vurdering var, at Zetland fylder det hul ud. Og så vidt vi kunne verificere, var der allerede eksempler fra andre lande, der havde implementeret lignende initiativer, der virker. Tag USA, hvor jeg lige har været ovre i 14 dage. Her er der flere, der arbejder på den her måde.

LÆS OGSÅ
Innobooster hjælper Zetland med innovativt nyhedskoncept (eksternt link) 

 


Tagget med Forskning, Innovation, Teknologi, Vækst