Den svenske forening LivsWäx ville gerne gøre det lettere for svenske forbrugere at vælge lokalt-producerede fødevarer. Derfor udviklede foreningens producenter sammen det røde segl, der skulle være deres egen mærkning for lokale producenter, der lavede kvalitetsvarer.

Indtil videre har 36 forskellige producenter leveret 200 produkter, der tæller forarbejdede fødevarer, kød og grøntsager, under mærkningen “Lokal Mat”.

Og salget af varerne fra de producenter er steget med gennemsnitligt 20 pct., siden 2011, hvilket har ført til mere end 60 arbejdspladser i regionen Dalarna, Gästrikland og Hälsingland i Sverige.

“Varemærket har bidraget til tydelig øget mersalg for medlemmerne. Medlemsforetagendet tager markedsandele, skaber vækst og bidrager til flere arbejdspladser og dermed den regionale udvikling,”siger Rolf Lindquist, der er formand for LivsWäx.

Mærkningen skulle gøre det lettere at vælge den lokale mad

På dansk jord efterlyser forbrugerne mere synlighed på de lokale produkter. Mange ved ganske enkelt ikke, hvorvidt det produkt, de står med i hånden, er lokalt produceret, men de danske forbrugere vil gerne købe mere lokalt, viser en undersøgelse, som Forbrugerrådet Tænk har lavet.

LÆS OGSÅ Tænk: Danskerne vil have lokal mad på bordet

Klaus G. Grunert, der er professor i forbrugeradfærd ved MAPP, center for forskning i forbrugerforhold i fødevaresektoren. Han er ikke overbevist om, at en mærkningsordning som den svenske Lokal Mat vil få de danske forbrugere til at købe mere lokalt. Han mener, der skal mere til:

”Som udgangspunkt er det begrænset, hvor meget information forbrugerne opfatter, når de køber ind. Der kommer flere og flere mærker på produkterne, og de færreste er motiveret til at sætte sig ind i, hvad de betyder. Hvis det skal virke, skal det være enkelt og relevant.”

Markedsføring kan ikke bæres af samfundsargumenter

Ifølge Grunert er den lokale mad en verdensomspændende trend, og den stigende interesse for lokale, regionale og traditionelle fødevarer, kan give vind i seglene til en mærkning, der fortæller forbrugerne, hvad der er lokal mad.

Men Klaus G. Grunert forudser, at en markedsføring af lokal mad ikke udelukkende kan være båret af samfundsrelaterede argumenter, som når det svenske Lokal Mat markedsfører deres varer med med, at det skaber arbejdspladser, eller at det er bæredygtigt at investere sine indkøbskroner i lokale varer.

”Lokal mad bliver efterspurgt på grund af kvaliteten. Det er selvfølgelig ikke nok, at det er lokalt. Det er kun hvis det lokale tilfører produktet noget særpræg i form af smag, anvendelighed, udseende og så videre, at det giver merværdi for forbrugerne,” siger han.

Mærkning har stor betydning for de mindre producenter

Det er dog ikke alle, der er enige med Klaus G. Grunert i, at den svenske model ikke kan bruges i Danmark.

Modsat det svenske Lokal Mat, fortæller logoet for Regional Madkultur Sjælland udelukkende, at varen er produceret i området. Lokal Mat skilter i butikkerne med, hvilken effekt lokale fødevarer har, som at det skaber arbejdspladser at købe lokalt.

Og derfor så Inger Vaaben, der er formand for Regional Madkultur Sjælland, gerne, at man videreudviklede markedsføringen af Regional Madkultur Sjælland efter svensk forbillede.

”Vi er helt vilde for at komme videre, og vil også gerne lave noget nyt og komme på en ny tankegang. Det er på vores liste over ting, vi gerne vil, men det handler også om, at der ikke er nogen penge i kassen til at ansætte en person, der kan tage sig af det,” siger Inger Vaaben.

Mærkninger kan støtte dem der gerne vil udvide

Formand for det nationale producentnetværk Smagen af Danmark, Laurids Siig Christensen bakker op om mærkningsordninger til de mindre producenter:

“Der er masser af potentiale i at profilere på regional mad som et modstykke til konventionel mad. Jeg synes i høj grad, at der er brug for mærkningsordninger, som anpriser kvalitet ved lokal mad.”

Coop ikke afvisende overfor samarbejde

Informationsdirektør hos Coop, Jens Juul Nielsen mener, at man gør en tilstrækkelig indsats for at gøre de lokale varer synlige på hylderne i Coops butikker.

“Der er skilte i butikken, der fortæller om lokale varer. I SuperBrugsen er vi længst med det, og vi kommer også til at skilte med det i de andre kæder.”

Indtil videre kører projektet med lokale fødevarer kun i SuperBrugsen og andre udvalgte forretninger, men man planlægger at udvide til flere af kæderne i Coop. Der er imidlertid flere SuperBrugsen-butikker, hvor der er meget få eller ingen lokale varer. Det skyldes i følge Jens Juul Nielsen, at der ikke er tilstrækkeligt med lokale producenter, der tilbyder deres varer til butikkerne.

 "Vi kan ikke trylle, hvis ikke der er nogle leverandører i lokalområdet. Jeg synes, at vi gør rigtig meget, og vi har gjort rigtig meget, vi har startet en revolution," siger han.

Lokal Mat markedsføres i butikkerne

Udover at mærke varerne med “Lokal Mat” samarbejder den svenske forening LivsWäx med supermarkederne, ved at supermarkederne blandt andet laver hylder, der synliggør de lokale produktioner.

”Vi er ikke afvisende overfor sådan et samarbejde i Coop,” siger Jens Juul Nielsen og pointerer:

“Vi ville være meget åbne for at diskutere det. Vi har en fælles interesse i at profilere de lokale varer så tydeligt som muligt, men foreløbig klarer vi selv profileringen.”

 


Tagget med Bæredygtighed, Forbrug, Landbrug, Mærkning