”Jeg mener, at der vil være et marked for torvehaller i 40-50 byer i Danmark – i graduerede størrelser. Og i København kunne du snildt have en på Amager, en på Østerbro, en på Nørrebro, en på Vesterbro og så videre.”

Sådan lyder det fra initiativtageren til og arkitekten bag Torvehallerne på Israels Plads i København, Hans Peter Hagens, der til daglig driver tegnestuen Arkitekturværkstedet i København.

Der var ikke mange, der troede på idéen, da han i 1997 i en kronik i Dagbladet Politiken offentliggjorde sin vision om at etablere en torvehal på Israels Plads.

LÆS OGSÅPå historiens grønne spor(eksternt link til Hans Peter Hagens kronik i Politiken, 2. marts 1997)  

Jeg mener, at hvis du har en by med 25.000-30.000 indbyggere, så har du potentiale for en lille torvehal.

Men efter mange års kompliceret tovtrækkeri og flere konsulentrapporter fra ejendomsadministrationsselskabet Datea, der dødsdømte projektet, gik kommunen med på idéen, og Hans Peter Hagens endte med at tegne det, der kom til at hedde Torvehallerne, for bygherren Jeudan.

LÆS OGSÅ
Rapport for møde i bygge- og teknikudvalget, hvor Dateas pointer bliver fremlagt

Resten af historien kender vi: Torvehallerne, der åbnede i 2011, har i dag omkring 5 millioner besøgende årligt, og publikumssuccesen kan bevidnes alle ugens dage på Israels Plads i København, et stenkast fra Nørreport Station. Nu mener Hans Peter Hagens, at det er tid til at tage skridtet videre, og at der bør etableres lignende torvehaller i en lang række danske provinsbyer.

LÆS OGSÅTorvehallerne overgår ejerens forventninger(eksternt link)

”Jeg mener, at hvis du har en by med 25.000-30.000 indbyggere, så har du potentiale for en lille torvehal. Og jo større byen er, desto større kan torvehallen også værre,” siger han.

Som foodculture.dk kan fortælle i dag, bliver der i øjeblikket planlagt torvehaller og street food-markeder i Aalborg, Aarhus og Odense, som er inspireret af Torvehallerne og Copenhagen Street Food i København. Men markedskonceptet har altså endnu bredere appel, mener Hans Peter Hagens.

 

LÆS OGSÅ Flere nye torvehaller på vej rundt om i Danmark

Penge at hente for lokale producenter

Hans Peter Hagens har siden 90’erne studeret verdens torvehaller og skrevet en bog om emnet med titlen ’Torvehallerne i København – og verden rundt’. Han definerer en ’rigtig’ torvehal som en markedsplads, hvor individuelle erhvervsdrivende kan leje små arealer.

Det er meget, meget vigtigt, at man i lokalplanen skriver ind, at det er små enheder, det drejer sig om.

”Det er meget, meget vigtigt, at man i lokalplanen skriver ind, at det er små enheder, det drejer sig om,” siger han, mens han klemmer tommel- og pegefinger sammen og læner sig ind over mødebordet.

For det er de små enheder, der adskiller en torvehal fra supermarkeder og discountbutikker.

Men hvorfor er det en smart måde at gøre tingene på?

”Det giver mulighed for, at småproducenter kan få et sted at sælge deres varer. Og der vil være gode penge at hente for småproducenter og landdistrikter, hvis man kan få det kørt i stilling flere steder i landet. Verdens bedst fungerende torvehaller bliver båret oppe af lokale basis-fødevarer og er kendt for deres markante betydning som ’ambassadører for landdistrikterne’,” argumenterer Hans Peter Hagens.

I nogle torvehaller kan hobbyproducenterne også være med.

”I Gøteborg kan private for eksempel leje en udendørs stadeplads for 60 svenske kroner om dagen. Og i Sverige er der masser af svampe. Så når du er der i svampesæsonen, er der pludselig 50 eller 100 små borde med kantareller eller Karl Johan’er. Og det giver en dynamik, som du aldrig vil se i klassiske supermarkeder,” siger han og tilføjer:”Men hvis det skal fungere, kræver det et meget bevidst fokus fra den pågældende kommunes side om, at det man laver, virkelig også er en torvehal. Det er ikke et supermarked, hvor der er en grøntsagsafdeling og et kasseapparat for enden. Det er de små enheder, der er grundstenen: At du kan leje for eksempel 10 kvadratmeter i en dag, en uge, en måned eller et år,” siger Hans Peter Hagens.

Kan skabe nyt liv i bymidter

Der er det ikke uvæsentlige aspekt, at en torvehal skal ligge i bymidten. For det giver jo byliv.

Torvehaller kan også være med til at vække døde bymidter til live og afhjælpe kriminalitet i bymidten, mener Hans Peter Hagens.

”Da jeg begyndte at tegne Torvehallerne, lå der kun en Statoil på Israels Plads omgivet af en masse P-pladser, og der var kriminalitet i aftentimerne. Og i dag er der mange danske byer – ikke mindst i Jylland, på Fyn og Sjælland – hvor bymidternes byliv er fuldstændig uddøet. Jeg var i Skive for at undervise, og jeg var fuldstændig chokeret. Bymidten var næsten livløs, og de centrale bypladser var stort set overladt til parkering.”

Men som Hans Peter Hagens siger:

”Der er det ikke uvæsentlige aspekt, at en torvehal skal ligge i bymidten. For det giver jo byliv.”

Omvendt vil en torvehal have svært ved at overleve, hvis ikke den bliver placeret op ad en central færdselsåre, fortæller han.

”Torvehallerne i København ligger rigtig godt, fordi Nørreport, Metro og en stor underjordisk p-kælder ligger lige ved siden af. På samme måde lå en af de største torvehaller i datidens romerrige ud mod floden Tiberen og leverede Middelhavets bedste varer til Rom. I Barcelona ligger byens mest berømte torvehal, La Boqueria, lige ud til byens mest befærdede strøg, Ramblaen. I Venedig ligger torvehallen ud til Canal Grande. Og så videre,” siger han.

Hvorfor døde markedskulturen i Danmark?

Det hele kan lyde som noget nyt og smart. Men det er det ikke. For 100 år siden foregik en stor del af københavnernes handel med fødevarer på markeder som Torvehallerne, fortæller Hans Peter Hagens. Han viser fotografier frem fra starten af 1900-tallet, hvor hundredvis af små stadeholdere gør sig til på Israels Plads og Højbro Plads, Fisketorvet, Flæsketorvet og på Gammeltorv med videre.

Barcelona alene har 38 torvehaller

i Danmark har man fra 60’erne og frem været mere fokuseret på at lave butikscentre i randen af byerne og traditionelle supermarkeder inde i byerne. Man har haft en trang til at rationalisere, og man har sagt, at torvehaller er noget gammeldags noget.

Men den danske markeds-kultur tog et markant dyk, efter at supermarkederne og discountbutikkerne indtog landet i anden halvdel af det 20. århundrede. Omvendt har markedsplads-kulturen overlevet – og lever fortsat i bedste velgående – i andre europæiske lande, såsom Tyskland, Sverige, Frankrig, Spanien, Italien, Grækenland og Kroatien.

”I et land som Frankrig er der torvehaller i de fleste større byer, og i Barcelona alene er der 38 af dem. Men i Danmark har man fra 60’erne og frem været mere fokuseret på at lave butikscentre i randen af byerne og traditionelle supermarkeder inde i byerne. Man har haft en trang til at rationalisere, og man har sagt, at torvehaller er noget gammeldags noget,” siger Hans Peter Hagens og pointerer:

”Med tiden har man lidt glemt det sanselige aspekt ved salget af fødevarer. Og dét er noget, der er meget vigtigt i en klassisk torvehal: den direkte kontakt mellem forbrugeren og producenten. Du kan møde landmand Olsen og ham, der har dyrket æblerne. Og dét, tror jeg, man er begyndt at savne i dag: Fortællingen om råvaren. Og kvaliteten i råvaren.”

Det handler om kritisk masse

Hvis en torvehal skal have succes, er det dog afgørende, at den etableres efter tre simple grundprincipper, lyder Hans Peter Hagens konklusion. Verdens mest velfungerende torvehaller har følgende tre ting til fælles, siger han:

- En masse små enheder, hvor individuelle erhvervsdrivende kan sælge sine varer.
- Central beliggenhed.
- Et overdækket areal, gerne kombineret med et udendørs areal.

Det er disse principper, der har fået markeder som La Boqueria i Barcelona til at blomstre i hundredvis af år, vurderer Hans Peter Hagens.

Hvis ikke en torvehal etableres efter disse principper, risikerer man, at man ikke kan tiltrække en kritisk masse af forhandlere, siger han. Og kan man ikke tiltrække den kritiske masse, gider forbrugerne ikke at komme.

”I en by som Aalborg skal der være minimum 30-40 stadeholdere, der skal dække hele fødevarespektret. Men det er klart, at en mindre by vil kunne klare sig med færre. I Kerteminde vil der måske skulle være 10-20 stadeholdere,” siger Hans Peter Hagens.

”Det er afgørende, at en torvehal som minimum har en slagtehandel, en fiskehandel, en ostehandel og stader med grønt, frugt, brød, krydderier og søde sager. Du skal kunne få alle slags fødevarer, og du skal helst kunne købe til en hel, samlet middag.”

Advarer mod ’kulissetolkninger’

Samtidig ser Hans Peter Hagens med bekymring på, hvordan begrebet ’torvehal’ gradbøjes rundt omkring i landet.

”Mange steder i Danmark er der poppet torvehalslignende ’kulissetolkninger’ op i de seneste år,” siger han – med henvisning til diverse supermarkeder og storcentre, der eksperimenter med små stader eller torvehalsstemning, såsom City 2 i Taastrup og Lyngby Storcenter.

”Det sker desværre sjældent i samspil med de principper, der forbindes med en klassisk torvehal - på trods af at enhver større dansk by med sikkerhed ville kunne få et lokalt torvemarked til at blive rentabelt, hvis det skrues sammen med de universelle principper for torvehandel.”

”Det bliver spændende at se, om Odense, Aarhus, Aalborg og så videre tager udgangspunkt i den klassiske og historiske viden om torvehaller – for det er forudsætning for, at de får økonomisk og folkelig succes,” vurderer han.

 


Tagget med Forbrug, Innovation, Vækst