Et der noget om snakken, når idemanden bag Torvehallerne i København, Hans Peter Hagens, udtaler, at der er et marked for torvehaller i op mod 50 danske byer?

LÆS OGSÅ Arkitekt: Der er potentiale for torvehaller i 40-50 danske byer

Som foodculture.dk i dag kan fortælle er der allerede en rivende udvikling i gang, når det kommer til torvehaller og andre fødevaremarkeder i Danmark. Men spørgsmålet er, om det kun begyndelsen, når en hel række nye markeder pludselig er på vej i Odense, Aalborg, Aarhus og København? Eller om det hele måske bare er en københavner-smart døgnflue?

LÆS OGSÅ Flere nye torvehaller på vej rundt om i Danmark

Det har foodculture.dk sat sig for at blive klogere på ved at spørge tre forskere, som ved noget om fødevaretrends.

CBS-økonom: ”En meget, meget stærk tendens”

Hvis nogen siger, at der er et potentiale for flere markeder som Torvehallerne i Danmark, så giver det god mening.

Lucia Reisch, CBS

Lucia Reisch er økonom og forsker i forbrugertrends ved Copenhagen Business School. Hun fortæller, at hun ikke selv har forsket i torvehaller, men siger:

”Hvis nogen siger, at der er et potentiale for flere markeder som Torvehallerne i Danmark, så giver det god mening. Der er absolut et marked og et behov fra folk, der ønsker at komme tættere på deres fødevarer."

Hun bakker sine argumenter op ved at skele til udlandet.

"Regionale og lokale fødevarer er en megatrend, på europæisk plan. Og der er en meget stærk forbrugertendens, der handler om at komme tilbage til kilderne, væk fra forarbejdede fødevarer og tilbage til at se, hvor maden kommer fra, hvordan det vokser, og at møde producenterne. Det er en meget, meget stærk tendens," siger hun.

"I bund og grund handler indkøb mindre og mindre om bare at dække de basale behov. Der er mange, mange forskellige ønsker involveret. Der er også psykologiske behov, behovet for at være en del af ’det vidende publikum’, et behov for at støtte de lokale og for at gøre ’det rigtige’," forklarer Lucia Reisch.

Personligt har hun altid haft svært ved at forstå, hvorfor der ikke er mere markedskultur i Danmark.

"Da jeg flyttede til Danmark for 15 år siden, var jeg på udkig efter markeder. Men der var ingen markeder. Der var kun et lille marked ved Frederiksberg Rådhus. Jeg var virkelig overrasket og skuffet, så jeg begyndte at tage ud og købe ind hos landmændene."
I Tyskland, hvor Lucia Reisch kommer fra, er markedskulturen aldrig døet ud på samme måde som i Danmark.

"I enhver tysk landsby, har du typisk et lørdags- og onsdagsmarked. Og i Stuttgart har vi haft en torvehal i 150 år. Det er det samme i Berlin, det samme i München," siger hun.

Fødevare-sociolog: Interessen er kommet for at blive

Det er ikke sådan, at de her markeder vil overtage hele vores fødevaresektor. Men de kan blive et nyt fornøjelsesrum

Lotte Holm, Københavns Universitet

Lotte Holm er sociolog og forsker i sociale og kulturelle aspekter af mad på Københavns Universitet. Hun understreger – ligesom Lucia Reisch – at hun ikke selv har forsket i markeder som Torvehallerne, men hun er ikke i tvivl om, at Hans Peter Hagens og de danske kommuner har fat i noget.

”Vi har haft en gastronomisk revolution i de seneste år. Mange er begyndt at interessere sig meget mere for mad. De vil gerne se mad i medierne, og de vil gerne opleve mad. Samtidig bliver der bygget centre og større og større supermarkeder, så det er ikke sådan, at de her markeder vil overtage hele vores fødevaresektor. Men de kan blive et nyt fornøjelsesrum,” siger hun og uddyber:

”Det er sandsynligt, at det segment, som interesserer sig for hele den her gastronomiske drejning, vil være interesseret i at gå til sådan nogle markeder. Om der er plads til det i 50 byer, det kan jeg ikke sige, men man finder mennesker i det her segment overalt. Og markederne vil nok kunne tiltrække en del turister i sommerhalvåret.”

Tror du, at den her interesse for markeder er kommet for at blive?

”Ja, jeg tror, det er kommet for blive. Nogle siger, at i en tid, hvor meget af vores arbejde har fået en underligt abstrakt karakter – hvor vi bruger det meste af arbejdsdagen med computere, telefoner og så videre – så er det med mad noget meget konkret og sanseligt, som det kan være vigtigt for folk at give sig hen til,” siger hun og uddyber:

”Det kunne være en begrundelse for, at den her markeds-trend er kommet for at blive. Den er ikke bare grebet ud af den blå luft. Der er en substans i det, som jeg tror på er vigtig,” siger hun.

Fremtidsforsker: Byboer hungres efter naturen

Jo mere urbaniseret vi lever, desto mere distancerede bliver vi fra naturen. Og derfor prøver vi at integrere naturen i vores hverdagsliv på andre måder.

Tamira Snell, instituttet for Fremtidsforskning

Tamira Snell forsker i forbrugertrends ved Instituttet for Fremtidsforskning i København. Hun vurderer, den pludselige interesse for madmarkeder bunder i tre såkaldte megatrends – urbanisering, globalisering og den teknologiske udvikling.

De trends er med til at skabe et stigende behov for henholdsvis at få mere natur, nærhed og sanselighed op under neglene. Behov, som torvehaller appellerer til, fordi de typisk byder på et stort udbud af friske, lokale råvarer, autentiske delikatesser og oplevelser for alle sanserne, forklarer hun.

”Vi bliver mere og mere urbaniserede, og det har nogle gigantiske implikationer for den måde, vi lever på og forbruger på. Jo mere urbaniseret vi lever, desto mere distancerede bliver vi fra naturen. Og derfor prøver vi at integrere naturen i vores hverdagsliv på andre måder,” forklarer Tamira Snell.

”Globaliseringen gør også, at det lokale bliver interessant igen. Varer og produkter har ofte været hele kloden rundt, før de ligger pakket og parate i butikkerne, og det kan skabe udfordringer i forhold til gennemsigtighed og bæredygtighed – to forbrugertrends, der er vokset de seneste år. Og her ser jeg torvehaller komme ind i billedet, fordi der ofte er fokus på produkter og delikatesser, der i hvert fald opleves som lokale og autentiske.”

”Og så er der det, at vi – i kraft af den teknologiske og digitale udvikling – på en eller anden måde bliver nødt til at genfinde en forbundenhed til den fysiske virkelighed,” forklarer hun.

”I en verden, hvor vi zapper ind og ud af forskellige midlertidige identiteter og livsstile, både online og offline, bliver følelsen af fælleskab og nærvær essentiel. Hvis vi vil, kan vi shoppe næsten alt på nettet i dag, men dér kan vi ikke dyrke duften af frisk basilikum, synet af smukt anrettede tapas, smagen af nylavet honning, følelsen ved at røre en finslebet, lokalt produceret træskål eller glæden ved at støde tilfældigt ind i en god ven.”

Som hun siger:

”Der er altid modtrends til trends.”

 


Tagget med Forbrug, Innovation, Vækst