Krydderier i metervis. Oliven i store baljer. Friske fisk, der bliver smidt i frituren, når du peger på dem.

Og lokale ostespecialiteter som ’Rotterdamsche Oude’, der prikker dig på tungen med sprøde saltkrystaller og - tung som en curlingsten - venter på, at du køber den med hjem.  Det er måske ikke meget anderledes end det, du kan opleve i Københavns Torvehaller - eller på et ethvert andet fødevaremarked i verden, men så er det alligevel bare helt anderledes.

Markthal i centrum af Rotterdam er ikke bare en torvehal, men også et boligkompleks og en restaurantbygning og et gigantisk kunstværk. Det hele er bygget op som et stadion, hvor begivenhederne finder sted nede hos de små forretningsdrivende på madmarkedet. Maden er i centrum - både i kunsten og i boligerne. Og storslået er det ord, der bedst betegner det største overdækkede fødevaremarked i Holland.

Foodculture.dk tager dig med på en visuel tur i den særprægede torvehal.

LÆS OGSÅ
Torvehaller er en verdensomspændende trend

Kunstværk er et kæmpe overflødighedshorn

Billedet: Bystyret i Rotterdam var enige om, at der skulle gøres plads til et ekstraordinært byggeri på pladsen ved Laurentkerk. Området er i forvejen kendetegnet ved bemærkelsesværdige bygningsværker som eksempelvis Pencil Building, der ses gennem vinduerne i Markthal. (Foto: Daria Scagliola / Stijn Brakkee)

 

Du føler dig som et insekt, når du står under det (maleriet i hvælvingen). Det er hele ideen bag.

Arno Coenen, kunstner, fortalt til Vice Media

Markthal er blevet kaldt alt fra ’The Sistine Chapel of Rotterdam’ til ‘The Biggest Artwork In The World’ på grund af det enorme kunstværk, der dækker hele loftet i markedshallen. Samt ‘Rotterdams triumfbue’ på grund af bygningens hesteskofacon, hvor lejligheder er bygget op i en bue omkring torvehallen, og halvdelen har vinduer ind mod markedsområdet.

Men Markthal minder ved første øjekast mest om en sportshal. Stor, tung og grå. 

Når lyset står rigtigt på den massive konstruktion i sten, glas og stål, åbner hallen sig som Bifrost for de Rotterdams foodies, og det bliver muligt at kigge tværs igennem hallens buede midte.

Lægger du hovedet en anelse tilbage, åbner endnu en dimension sig, for det enorme hvælvede loft er beklædt med et kunstværk på størrelse med to fodboldbaner. 

Kunstneren bag det gigantiske værk er hollandske Arno Coenen. Han fortæller til Vice Medias The Creators Project, at idéen er, at du skal føle dig som et insekt eller som Alice i Eventyrland, når du træder ind i Markthal.  

Kunstværket har titlen ’Horn Of Plenty’, overflødighedshorn, og forestiller en myriade af oversize frugt, grønt, bier og sommerfugle på en bund af græsstrå og skarp sommerhimmel. 

LÆS OGSÅ Artist In Rotterdam Creates The Biggest Artwork In The World (eksternt link - thecreatorsproject.vice.com)

Billedet: ’Horn of Plenty’ er et kunstværk i flere lag bygget som et puslespil af 4000 brikker. Det første lag er himlen, som ved et hurtigt blik ser overskyet ud, men kigger man grundigt efter, viser det sig, at himlen faktisk består af blomkål. (Foto: Ossip van Duivenbode)

Pølser i mere end 100 varianter

Rotterdam er en by med over 170 forskellige nationaliteter, og det viser sig i udvalget hos Markthals stadeholdere. Oliven, krydderier, nødder og tørret frugt ses hos flere af de små erhvervsdrivende, og du kan købe et måltid mad fra hele verden i torvehallen eller handle i et velassorteret asiatisk supermarked, som har fået plads i hesteskoens buede væg. 

Kødvarer, ost og hjemmelavede pølser er særligt populære målt på kølængde. Holland er kendt for sine krydrede og kogte pølser, der kan købes i mere end 100 varianter på markedet.

På en almindelig onsdag eftermiddag så foodculture.dk mest folk, der kom for at købe varer med hjem, og kun få, der havde slået sig ned for at spise, men siddepladser er der heller ikke mange af i selve torvehallen, højst et par høje barstole ved de mest snackvenlige stader.

Billedet: Du kan købe alverdens slags delikatesser i Markthalle, men der er kun få spisepladser i selve torvehallen. Du kan dog være heldig at finde en barstol. I hesteskoen uden om hallen er der til gengæld flere restauranter. (Foto: Ossip van Duivenbode)

The Guardian: ”Byggeriet forsøger for hårdt at være sjovt”

Mange mener, at Markthals arkitektur er på grænsen til det overdrevne. Blandt andet skriver The Guardian’s Oliver Wainwright:

Vi ønskede ikke nutidens ’poshness’, eller at det skulle føles som Harrods madafdeling.

Winy Maas, arkitekt MVRDV


“Et fireetagers højt hindbær tumler forbi en buket broccoli på størrelse med et træ, mens gigantiske rejer dykker ned i en bunke mega-sukkerærter. Og som om det ikke var ’trippy’ nok, opdager du så et soveværelsesvindue, der titter ud fra en citron, og at nogen vasker op inden i en avocadosten”.

På samme måde er han heller ikke udelt begejstret for Markthals ydre design, som han sammenligner med skrifttypen Comic Sans, fordi det ’forsøger lidt for hårdt at være sjovt’.

Det er arkitektvirksomheden MVRDV, der er kendt for sin specielle og udfordrende stil, der har tegnet Markthal. 

"Rotterdam har en stor arbejderklassebefolkning, så bygningen skulle være pop. Vi ønskede ikke nutidens ’poshness’, eller at det skulle føles som Harrods madafdeling,” siger direktør og arkitekt Winy Maas til The Guardian. 

Han forklarer, at den grå beklædning er den samme kinesiske granit, som Rotterdam er brolagt med, og at formålet er at forlænge gaden op over bygningen, mens den aparte form er designet til at indgå i det omgivende miskmask af specielle arkitekturformer, der har samlet sig i den del af Rotterdam.

LÆS OGSÅ Rotterdam's Markthal: Superdutch goes supersized in psychedelic marketplace (eksternt link, theguardian.com)

Entreprenør: ”Sydlandske torvehaller er for mørke”

Ifølge entreprenøren, Provast, findes kombinationen af et højhus, der omkranser et madmarked med ferske råvarer, restauranter, et supermarked og en underjordisk parkering ikke andre steder i verden.

Formålet har fra starten været at skabe noget spektakulært på pladsen ved Laurentkerke, hvor bygninger som ’Pencil Building’ og ’Cube Houses’ i forvejen sætter et specielt præg på området.

I den sydlige del af Europa har vi set, at den slags torvehaller ofte er mørke, indadvendte bygninger med ringe forbindelse til det omgivende byområde

Krystle de Koster-Heselaars, kommunikationsansvarlig i Provast

Bystyret ville gerne have mere liv i Laurentkvarteret, der ligger i en central del af Rotterdam. Hver weekend er der et stort udendørs fødevaremarked på pladsen, men i tråd med tidens trend var ønsket en indendørs torvehal i sydlandsk stil for at komplimentere det udendørs torvemarked.

Projektets entreprenører eller arkitekter så dog visse ulemper ved det sydlandske opdrag.

”I den sydlige del af Europa har vi set, at den slags torvehaller ofte er mørke, indadvendte bygninger med ringe forbindelse til det omgivende byområde,” siger Krystle de Koster-Heselaars, der er kommunikationsansvarlig i Provast.

Derfor fandt de på at give Markthal store glaspartier i stenbuen, så bygningen ved lysindfald fremstår mere åben. Den eksperimenterende stil er kendetegnede for Rotterdam i disse år, og de kreative projekter får stor opbakning fra byens beslutningstagere.

Det gælder også Tropicana, et tidligere badeland, som er ved at blive omdannet fra forfalden ruin til en arne for iværksættere i bæredygtighed.

LÆS OGSÅ Ramponeret badeland bliver til bæredygtigt byikon

Ejer: ”Markthal er både for lokale og turister”

På pladsen foran Markhal taler et par turister om, hvorvidt de lokale rotterdammers (indbyggere i Rotterdam, red.), egentlig gider at handle i den spektakulære hal, eller om de køber deres varer et andet sted.

Det mener Eva Lambooij, der er PR- og kommunikationsmanager i virksomheden Klepierre, som ejer Markthal, dog godt, at de gider.

“Det er rigtigt, at turister udgør en langt større procentdel af de besøgende, end vi havde regnet med før åbningen, men det er ikke ensbetydende med, at den almindelige indbygger i Rotterdam ikke besøger Markthal,” siger Eva Lambooij.

Hun forklarer, at Markthal har mere end otte mio. besøgende om året, både fra Rotterdam og udefra. Til sammenligning har Torvehallerne i København omkring fem mio. besøgende om året. 

Klepierre mener, at der er noget for alle pengepunge i Markthal. 

“Vi prøver at opretholde et sundt mix mellem forskellige slags fødevarer og restauranter. Vi har både luksuriøse butikker og discountbutikker. Du kan bade få et dyrt stykke cote de boeuf, men der er også stader, hvor du kan få et kg af en billigere udskæring. Med andre ord, så kan du besøge Markthal og handle dine daglige varer akkurat lige så dyrt eller billigt, som du vil have det,” siger Eva Lambooij. 

LÆS OGSÅ
Hvad kan vi lære af La Boqueria?


SE FLERE FOTOS AF ROTTERDAMS MARKTHAL:


 


Tagget med Beskæftigelse, EU, Fødevareforsyning, Food service, Forbrug, Økonomi, Udveksling, Vækst