Pølser, kødudskæringer, frugter, store bokse med nødder og krydderier og alt muligt andet: Der er rå madvarer overalt, de er ikke pakket ind, og man bliver en anelse overvældet af bombardementet af farver og dufte. Vi befinder os i La Boqueria - et af Barcelonas mange pulserende madmarkeder.

Godt 270 individuelle stadeholdere sælger friske råvarer eller serverer mad og drikke bag hvert deres kasseapparat. De sælger alle sammen fødevarer – intet andet.
Nogle af staderne har ligget der i få år, mens andre har ligget der i årtier. La Boqueria har nemlig en meget lang historie.

Det hele startede i 1217, hvor et udendørs marked begyndt at tage form. Markedet blev ved med at vokse, og det samme gjorde behovet for at få tag over hovedet. Byggeriet tog form op gennem 1800-tallet, og den nuværende bygning stod klar i 1914.

Ifølge arkitekten bag Torvehallerne i København, Hans Peter Hagens, er La Boqueria en af verdens mest velfungerende torvehaller og har af samme årsag fungeret som inspiration i hans arbejde med at designe Torvehallerne i København. Og nu, hvor nye torvehaller er på vej i Aarhus, Odense, Aalborg og København, er det oplagt at spørge: Kan det løbe rundt? Og hvad kan Danmark lære af La Boqueria?

LÆS OGSÅ Flere nye torvehaller på vej rundt om i Danmark

Stadeholdere: Der er penge i det

Joan Ortega sælger kød i slagterboden Ramon. Boden har ligget i La Boqueria siden 50'erne, og forretningen går strygende, fortæller Joan Ortega.
Billedet: Joan Ortega sælger kød i slagterboden Ramon. Boden har ligget i La Boqueria siden 50'erne, og forretningen går strygende, fortæller Joan Ortega.

Der kommer mange mennesker udefra for at købe skinke her. Folk fra Hong Kong, folk fra Frankrig og fra hele Europa.

Joan Ortega, Ramon

I slagterboden Ramon, der har ligget i La Boqueria siden 50’erne, fanger foodculture.dk ekspedienten Joan Ortega på 32 år. Man kan dårligt se ham for de mange forskellige pølser, der hænger ned fra loftet, så Joan Ortega må ud på asfalten for at tale med foodculture.dk. De fleste af hans produkter er fra Catalonien. Resten er fra øvrige dele af Spanien.

”Alt er spansk eller catalansk,” siger han.

Hvor god en forretning er det at være her?

”Vi har masser af turisme lige nu, og de lægger en masse penge. Der kommer mange mennesker udefra for at købe skinke her. Folk fra Hong Kong, folk fra Frankrig og fra hele Europa,” siger han.

Francesca Rosi mangler heller ikke noget at lave. Hun er 26 år og arbejder som ekspedient i butikken Puerto Latino, der har solgt gademad i La Boqueria i fem år.
Langs loftet hænger der farvede stykker af papir, som nogen har klippet mønstre i.

 

Hvor godt går det for forretningen?

”Det er et rigtig godt sted. Alle, der har et sted i La Boqueria, klarer sig godt,” siger Francesca Rosi.

Diego Mico sælger frugt i frugtboden Fruits Micó. Han kan ikke huske, hvor lang tid boden har ligget der, men det er omkring 50 år, mener han.
Billedet: Diego Mico sælger frugt i frugtboden Fruits Micó. Han kan ikke huske, hvor lang tid boden har ligget der, men det er omkring 50 år, mener han.

Diego Mico har heller ikke svært ved at tjene penge. Vi finder ham i frugtboden Fruits Micó. Ananas og appelsiner hænger ned fra loftet og dækker for hans hoved, så han må dukke sig for at tale med foodculture.dk. Han kan ikke huske, hvor længe stadet har eksisteret, men boden er gået i arv og har ligget der er i omtrent 50 år, vurderer han.

Hjemme i Danmark fortæller Hans Peter Hagens:

”Der er mange, der har en tendens til at undervurdere, hvad man kan tjene på sådan et marked. For mange mennesker kan der være en kæmpe omsætning, hvis staderne og torvemarkedet skrues sammen ud fra de klassiske og universelle torvehandelsprincipper.”

LÆS OGSÅ Arkitekt: Der er potentiale for torvehaller i 40-50 danske byer (interview med Hans Peter Hagens om potentialet i torvehaller)

Et supplement til supermarkeder

Folk er søde, der er masser af skøre mennesker, og der er masser af farver. Og alle kender hinanden. Det er som en familie.

Francesca Rosi, Puerto Latino

Hans Peter Hagens er i sin research nået frem til, at der er 38 markeder i Barcelona. La Boqueria skiller sig ud fra de fleste andre af dem ved, at det primært frekventeres af turister: I slagterboden Ramon fortæller Joan Ortega, at omkring 90 procent af de besøgende er turister. Men på Barcelonas øvrige markeder er det primært de lokale, der handler.

Joan Ortega fortæller: ”Jeg kommer selv på markeder, som det her. Der er et marked tæt på, hvor jeg bor. Og hvis jeg skal have en god skinke, så bryder jeg mig ikke om at købe det i et supermarked.”

Når Joan Ortega kigger på sit eget netværk, ser han dog en dalende interesse for de mange markeder.

”Jeg har på fornemmelsen, at det er nedadgående. At mine forældres generation kommer mere på markederne end den yngre generation,” siger han.

Men 26-årige Francesca Rosi fra Puerto Latino køber også en stor del af sine fødevarer på Barcelonas markeder.

”Mine venner køber dem også på det her marked – ligesom mig,” siger hun.

Hvad er det, der tiltaler dig ved det her sted, hvis vi sammenligner det med et supermarked?

”Folk er søde, der er masser af skøre mennesker, og der er masser af farver. Og alle kender hinanden. Det er som en familie,” siger hun.

Mor og datter fra Danmark: Derfor er La Boqueria så interessant

La Boqueria byder på en tilsyneladende uendelig mængde af friske frugter - primært fra Catalonien og det øvrige Spanien.
Billedet: La Boqueria byder på en tilsyneladende uendelig mængde af friske frugter - primært fra Catalonien og det øvrige Spanien.

I strømmen af stemmer og nysgerrige turister støder vi ind i Charlotte Levy. Hun er 50 år og bor i Gentofte på Sjælland. Og så tager hun jævnligt sin 14-årige datter Elizabeth Levy med til Barcelona. Hver gang sørger de for at bo i nærheden af La Boqueria, hvor de typisk køber ind flere gange om dagen.

Men hvad er det, der tiltrækker dem ved netop La Boqueria?

”Det er ufattelig smukt. Man kan ikke lade være med at blive fristet. Og man finder hele tiden nye ting. Vi har været her mange gange før. Men den her gang har vi hver eneste dag fået lavet nogle små, grønne peberfrugter, som er friturestegt, med masser af salt på. Det smager sindssygt godt, og det har jeg ikke været klar over, man kunne få før,” siger Charlotte Levy.

Kunne du forestille dig, at man kunne starte et marked à la det her i Gentofte?

”Sagtens,” siger Charlotte Ley og tilføjer:

”Gentofte, Carlottenlund, Jægersborg: Helt klart.”

”Det vil være super, super fint, hvis det kan lade sig gøre på en eller anden måde.”

Råt er godt

Pladsen er trang i La Boqueria. Så mange af stadeholderne tager loftet i brug.
Billedet: Pladsen er trang i La Boqueria. Så mange af stadeholderne tager loftet i brug.

Charlotte Levy handler også af og til i Torvehallerne i København. Men ikke så meget, som hun har gjort.

I La Boqueria er det meget mere rustikt. Det er mere rigtig ’torvehalsagtigt’. Det fede ved det er, at det er råt, det hele

Charlotte Levy, dansk La Boqueria-stamgæst

”Jeg kan rigtig godt lide Torvehallerne, selv om jeg kun kommer der kun en gang om måneden. Tidligere var jeg der meget mere. Men jeg synes, det er blevet for pænt. Og så er der kommet en hel del butikker, der er mere konservesagtige, hvor det er tørrede ting og så videre. I La Boqueria er det meget mere rustikt. Det er mere rigtig ’torvehalsagtigt’. Det fede ved det er, at det er råt, det hele,” siger Charlotte Levy.

”Det, der er fedt, er også, at der er 20 frugtboder, så der er en vis konkurrence. At der er flere af hver slags. I Torvehallerne i København er der kun to fiskehandlere og to slagtere.”

Hvad skulle der til, for at I ville bruge Torvehallerne i Danmark noget mere?

”Det hele skulle være mere hulter til bulter,” siger Elizabeth Levy, hvorefter de begge griner.

”Lidt mere ’random’.”

Charlotte og Elizabeth Levy er også begejstret for det faktum, at priserne er dynamiske. Når dagen går på hæld, kan man pludselig købe tærter og hjemmelavede smoothies til halv pris.

Konstruktionen er simpel – men den virker

Opstillingerne i La Boqueria kan forekomme lidt tilfældige. Og der er ikke mange sirlige, indretningsmæssige detaljer: Blot mad, mad og atter mad. Kigger man nedad, ser man et gulv af asfalt. Og når dagen er omme, rykker duerne ind og spiser resterne på gulvet.

Men som 14-årige Elizabeth Levy pointerer, er her ikke ulækkert. Og netop enkelheden er en del af pointen, fortæller Hans Peter Hagens.

”Det er en meget, meget simpel konstruktion: Der er omkring 250 enheder på mellem 10 og 50 kvadratmeter, som har fået et skyggegivende tag henover sig. Det bygger på en universel tradition, vi har haft i 2.000 år. Og det er derfor, det fungerer så godt,” siger han.

Så hvad kan vi lære af La Boqueria?

Vi kan i hvert fald lære, at der er en stor interesse for at opholde sig i det simple byggeri - både fra forhandlere, turister og lokale. Vi kan også lære, at en enkel konstruktion på et asfaltgulv er tilstrækkeligt for at få en torvehal til at fungere - så længe markedet ligger op ad en central færdselsåre, så længe der er fokus på de små stadeholdere, og så længe det er overdækket.

Om Charlotte og Elizabeth Levys synspunkter korrelerer med ønskerne i den bredere danske befolkning, kan foodculture.dk ikke besvare. Men de spartanske omgivelser og udvalget synes ikke at skræmme turisterne og catalanerne væk: Som den spanske udgave af avisen The Local fortalte i 2014, da de interviewede La Boquerias manager, Òscar Ubide, får La Boqueria, besøg af omtrent 50.000 mennesker om dagen.

 


Tagget med Forbrug, Innovation, Vækst