”Torvehallerne er i dag en succes,” lød ordene fra Gitte Rindbøl, Udviklingschef i Datea, da foodculture.dk interviewede hende til et tema om torvehaller i Danmark.

Den udtalelse er der for så vidt intet spektakulært i, hvis ikke det var fordi hun, sammen med daværende centermanager i Datea, Jørgen Vissing, var ansvarlig for en rapport, der frarådte at man nogensinde byggede Torvehallerne i København. Efter et langt gravearbejde nåede de frem til at hallerne ikke ville blive økonomisk bæredygtige.

Det har de dog siden vist sig at blive.

Hun fremfører i interviewet med foodculture.dk nogle påstande, som er faldet Hans Peter Hagens fra Torvelauget for brystet.

LÆS OGSÅ Datea: ”Det vil være svært at sige, at vi ikke tog fejl” (interviewet med Gitte Rindbøl)

Torvelauget blev i 1998 sat i verden med det ene formål at realisere Torvehallerne og det var dem, der betvivlede Dateas konklusioner og siden skubbede på med et arbejde, der førte til at Torvehallerne blev bygget alligevel.

Her følger foodculture.dks opfølgende snak med Hans Peter Hagens:

Datea nåede i sin tid frem til, at de ikke kunne anbefale Torvehallerne økonomisk. Var Torvehallerne ikke blot blevet en principsag for jer - Torvelauget var jo sat i verden for, at Torvehallerne skulle blive til virkelighed - siden I ikke respekterede deres faglige anbefalinger?

Vi har i Torvelauget, og jeg har selv, set torvehaller i hele Skandinavien, Europa og Asien, Australien og andre - også koldere - egne. Derfor har det slet ikke været en mulighed for mig, at man ikke skulle kunne få en torvehal til at løbe rundt her i København.

Vi har i Torvelauget, og jeg har selv, set torvehaller i hele Skandinavien, Europa og Asien, Australien og andre - også koldere - egne. Derfor har det slet ikke været en mulighed for mig, at man ikke skulle kunne få en torvehal til at løbe rundt her i København. I andre byer kan man få en torvehal til at hænge sammen og løbe rundt selv i små byer, der har ned til 40-50.000 mennesker.

Når man skal lave torvehaller er det helt store omdrejningspunkt, at man sørger for at bygge mindre stadeholderenheder på mellem 10m2 og op til maks 50 m2, som kontrast til de store butikskæders langt større enheder. Og så at man placerer hallerne centralt, og det var også præcis det, vi planlagde på Israels Plads i København helt fra begyndelsen.

Så der var intet, der burde fremhæves som en ulempe ved København?

Nej, der var argumenter om, at klimaet var for koldt i København, og derfor kunne det ikke lade sig gøre, men som jeg også gennemgår i min bog (Torvehallerne – i København og verden rundt, red.), har vi haft torvehalstraditioner igennem flere hundrede år i Danmark. Det gælder også længere mod nord som i Sverige og Finland. Både indendørs og udendørs. Og vi skal huske, at torvehaller er store aktiver i Stockholm, Gøteborg og Helsinki.

Hele det her emne er også en vigtig grund til, at vi insisterede på at tage op og se nærmere på torvehaller i andre byer, da vi for snart 15 år siden skulle vurdere potentialet i København. Det lå mig meget på sinde, at man bragte internationale erfaringer ind i analysen.

Gitte Rindbøl fremfører, at Datea også tog til Stockholm for at se nærmere på Saluhallerne (deres version af torvehaller, red.) som en del af deres evalueringsproces. Det var vel et fint initiativ, som dermed understøtter, at de også har rejst ud for at researche inden de kunne nå frem til en konklusion?

Sagen er, at Datea oprindeligt ikke ville til Stockholm under nogen omstændigheder.

Sådan kan det umiddelbart virke ja, men sagen er, at Datea oprindeligt ikke ville til Stockholm under nogen omstændigheder.

Der kom i alt tre rapporter om Torvehallerne fra deres hånd og da de i en af de første rapporter havde givet deres dødsdømmende konklusion videre til politikerne, blev Dagbladet Politiken blandt mange andre opmærksomme på det.

Derfor lavede vi i Torvelauget flere udstillinger om Torvehallerne og den daværende arkitekturanmelder i avisen, Henrik Steen Møller, skrev en helt afgørende klumme, der kom frem til at Torvehallerne ville være et stort aktiv for København, så han kunne heller ikke se fornuften i ikke at opføre det.

LÆS OGSÅ En appelsin i turbanen (pdf-kopi af artiklen i Politiken fra Henrik Steen Møller)

Lidt senere besluttede Københavns Kommune, at Datea, vi fra Torvelauget og en række andre interessenter skulle tage til Stockholm. Så det var altså ikke Datea, der tog derop af egen fri vilje, men Københavns Kommune, der pressede dem til det.

Pointen Gitte Rindbøl nævner med, at hallerne havde store udfordringer med driftsunderskud i begyndelsen, genkender jeg overhovedet ikke.

Da vi kom derop gennemgik direktionen for Stockholms saluhaller, hvordan hallerne havde driftsmæssige overskud, og at der løbende var lange ventelister for nye stadeholdere, som gerne ville ind og sælge fødevarer centralt i landets hovedstad.

Pointen Gitte Rindbøl nævner med, at hallerne havde store udfordringer med driftsunderskud i begyndelsen, genkender jeg overhovedet ikke. Det eneste tidspunkt Saluhallerne, så vidt jeg ved, har haft økonomiske vanskeligheder var i 70erne, hvor butikscentre og supermarkeder voksede markant i antal, og svenskerne samtidig begyndte at rejse markant mere på charterferie.

Det inspirerede samtidig hallerne til mange nye etniske produkter, som mindede svenskerne om charterferierne. For eksempel fik Högtorvshallen (en af Saluhallerne i Stockholm, red.) ca. 60 pct. etniske stader, hvilket sikrede driftsøkonomien i de år. Så det er samtidig vigtigt at understrege, at virkeligheden overordnet altså var en helt anden dengang.

Alt det her gjorde, at vi var overbeviste om, at der ville komme en positiv konklusion fra Datea, men de gentog deres afvisning af Torvehallerne.

Hun anfører, at konceptet lagde op til meget små boder, at der ikke var tænkt logistik ind og at der ikke var faciliteter til projektet. Derudover var der ikke de fornødne tilberednings- eller kølefaciliteter i kælderen regnet ind. Det er da vel gode argumenter?

Det er jo netop sådan nogle faciliteter, der også er i Stockholm og det er simpelthen lodret forkert, at vi ikke have tænkt over de her ting, for selvfølgelig skal der være det. Det var arbejdet ind i detaljen helt fra begyndelsen - blandt andet i samarbejde med Fødevareregion KBH, altså Fødevarestyrelsen, og også da Datea laver deres tre rapporter. Man kan jo ikke lave slagter- fiske eller ostestader uden kølemuligheder, plads til at bearbejde råvarer, uden varmt og koldt vand og den slags.

Det er jo netop sådan nogle faciliteter (tilberednings- og kølefaciliteter), der også er i Stockholm og det er simpelthen lodret forkert, at vi ikke have tænkt over de her ting

Lad os tage dem en ad gangen.

Der var tænkt i faciliteter og logistik. Den ene hal var tænkt til det teknikkrævende som slagtere, fiskehandlere og ostehandlere skulle bruge, mens den anden har, torvehal to, var mere beregnet til frugt og grønt, brød, krydderier, kaffe, chokolade og den slags. Det vigtige for os var, at der ligesom var plads til begge typer af stader - og at hver enkelt hals stader blev opdelt efter, hvilke fødevaredufte der egnede sig til at være sammen.

Derudover var der under torvehal 1 tegnet en kælder, og det kælderareal skulle blandt andet bruges til underjordisk affaldssortering, for det er også noget, man ser i de svenske saluhaller. Så derfor var det en yderst vigtig del af projektet, at det blev lavet underjordisk. Det udsprang af, at man på det gamle grønttorv på Israels Plads, havde meget ildelugtende problemer med affald og rotter, så underjordiske arealer var en optimal løsning.

Udover det var der forskellige muligheder i kælderen for depoter, der var fælles kølerum, kompressoranlæg, isværk og lignende. Det var bygget ind i Torvelaugets vision, at det kælderrum om muligt skulle bredes ud under hele Torvehal 1. Størrelsen selvfølgelig afhang af anlægsudgifterne, som Datea kunne være med til at vurdere.

Gitte Rindbøl siger følgende: ”Jeg tror faktisk, at Torvelauget, altså arkitekten bag (Hans Peter Hagens, red.), i dag er utilfredse med, at der er kommet så mange spisesteder, og at der ikke er flere udendørs stadepladser, som var det Torvelauget lagde op til.” Har hun ret i det?

LÆS OGSÅ Datea: ”Det vil være svært at sige, at vi ikke tog fejl” (interviewet med Gitte Rindbøl – ca. midtvejs i interviewet)

Helt overordnet, er jeg lykkelig for, hvordan københavnerne har taget imod torvehallerne, men jeg så klart gerne, at der kom flere udendørs stader, hvor folk solgte deres varer. Her tænker jeg primært på regional dansk frugt og grønt fra hvert et landdistrikt i Danmark, som er det, der primært mangler i dag. Det har hun ret i.

Når det er sagt, er det dog vigtigt at slå fast, at der skal være spisesteder i ethvert torvehalskoncept. Selvfølgelig skal man kunne få små tapas, sushi, eller hvad der nu er specialiteterne i det enkelte land.

Der er tæt på 5 mio. årlige besøgende i Torvehallerne, og så skal der jo naturligvis også være spisesteder.


Der er tæt på 5 mio. årlige besøgende i Torvehallerne, og så skal der jo naturligvis også være spisesteder. Men det er klart at selve balancen imellem spisesteder og basisstader med dagligfødevarer er afgørende.

Jeg mener, at der sagtens kunne stå 80-100 og sælge danske fødevareprodukter ude imellem hallerne, og det er der også lagt op til i kommunens udbudsmateriale. Får man 50-80 udendørs stader, vil det kun gøre torvehallerne til et endnu større tilløbsstykke. Tag Farmers Market i London, New York og Berlin, hvor det foregår på den måde, og som er noget af det mest trendy, man kan forestille sig.

Det er i øvrigt vigtigt for den her snak at understrege, at der skulle være tale om stader og ikke ”butikker”, som Datea kaldte det. Det var også den måde Fødevarestyrelsen i sin tid skelnede, og det blev afgørende for, hvordan Torvehallerne ser ud og fungerer i dag.

Hun understreger, at hun synes, det et fantastisk med den start torvehallerne alligevel har fået. Skal man ikke også acceptere en undskyldning fra hende? Hun siger jo netop, at de tog fejl dengang og at torvehallerne i dag er en succes?

Selvfølgelig skal man tage imod det, og i den forstand blev jeg da også glad for at se, at Datea valgte at give det her interview til foodculture.dk. For det er første gang, at jeg hører fra Datea siden deres 3 rapporter.

 


Tagget med Forbrug, Innovation, Vækst