Gamle selvbindere, tærskeværker og såmaskiner fra 50erne er de landbrugsmaskiner, der bliver brugt på gården Bøgedal, der står bag Bøgedal Bryghus. De gamle maskiner høster, pløjer og sår på de cirkelformede marker på gården, hvor der bliver dyrket langelandsrug, petkus, hallandshvede og nøgen 6-radet byg.

De gamle maskiner og de oldnordiske kornsorter er nogle af forudsætningerne for succesen for Bøgedal Bryghus. Ifølge Casper Vorting, der er brygmester og gårdejer, er der en mening med galskaben.

”Vi investerer i mennesker, ikke maskiner. Der er en dybere mening med, at jeg bruger disse gamle maskiner til at dyrke korn,” siger Casper Vorting.

Det er Casper Vorting og ægtefællen Gitte Holmboe, der styrer slaget på Bøgedal Bryghus, som også lægger navn til de 40.000 flasker specialøl, som ægteparret hvert år producerer.

Bøgedal har gjort gamle fødevarer moderne i hele verden

Bøgedals specialøl sælges i 75cl flasker med champagnepropper, og Bøgedal kan bryste sig af et bredt sortiment af varierende smagsoplevelser. Det har øjensynligt sin målgruppe både inden og uden for Danmark. På restauranter på Manhattan sælges en enkelt flaske af Bøgedals Bryg til 250 dollars. Men succesen er ikke dumpet ned fra himlen.

”Det er ved hårdt arbejde, at vi er blevet kendte. Jeg har kørt rundt til specialbutikker og restauranter og ansigt til ansigt fortalt om vores bryg. Det tror vi, er den rigtige måde at sælge et kvalitetsprodukt på. Vi er ikke bange for den høje pris, for det er vores produkt værd,” siger Casper Vorting.

Jagten på den særlige smag er i fokus

Casper Vorting og Gitte Holmboe deler de forskellige opgaver på bryghuset mellem sig. Gitte Vorting varetager salg, markedsføring og udvikling af nye øl, og så er hun ansvarlig for at smage sig frem til de bedste smagskombinationer til øllene.

Smagen er i den grad i fokus på Bøgedal Bryghus, og her eksperimenterer de to bryggere konstant i jagten på nye smagsoplevelser i øllet. Jagten finder sted blandt gamle kornsorter, som stort set er blevet glemt.

”De gamle kornsorter og produktionen af afgrøderne er blevet en vigtig del af vores business,” forklarer Casper Vorting.

Derfor arbejder Bøgedal Bryghus sammen med en fynsk landmand, der får de gamle kornsorter fra Nordisk Genbank. Andre kunder kommer selv med korn, som de også laver en bryg på.

Med gamle produktionsmetoder bliver bryggen god

Ifølge Casper Vorting er hemmeligheden Bøgedals gode bryg, at råvarerne behandles blidt og nænsomt.

”Når jeg for eksempel høster med denne gamle selvbinder, kommer kornet til at stå på marken og tørre, dermed tørrer ukrudtet også. Derefter bliver det tærsket på et tærskeværk med et renseri, hvor ukrudtet blæses væk, og tilbage har jeg den perfekte råvare til bryg. Det sker ikke med en moderne mejetærsker; det, der kommer ud af den, er i min verden møgbeskidt.”

Bryggeriet har været nøglen til landmandslivet

Gården Bøgedal blev i sin tid købt af Casper Vortings forældre, der dyrkede grøntsager og havde malkekøer og gæs.

Efter Casper havde været med til at starte det første mikrobryggeri i Danmark, Bröckhouse, i Hillerød, længdes han alligevel tilbage til hjemstavnen og Bøgedal Gård.

”Jeg har altid haft en stærk dragning mod at komme tilbage efter mange år i København. Drømmen om at blive landmand, som jeg er nu, har jeg haft i mange år, men har ment, at det var urealistisk. Men bryggeriet har været nøglen til, at det kan lade sig gøre at være landmand på denne måde,” siger Casper Vorting.

 

Portrætterne af deltidslandmændene er oprindeligt skrevet af journalist Claus Quiding og bragt i tema-magasinet Værdi om deltidslandbrug. Redaktionen har fået og benyttet sig af fri redigeringsret over artiklernes indhold.