250 år med selveje. Stavnsbåndets ophør i slutningen af 1700-tallet gav startskuddet til en stolt tradition i dansk landbrug. Og lige så langt skal vi tilbage for helt at forstå, hvorfor landmænd i dag bliver nervøse, når en liberalisering af landbrugsloven nu sender fonde og pensionskasser på opkøb blandt danske landbrug. Det mener landbrugshistoriker og overinspektør på Sønderborg Slot, Carsten Porskrog Rasmussen.

”Selvejet har været en fuldstændig grundlæggende del af landbrugets selvforståelse og DNA siden landboreformtiden sidst i 1700-tallet, hvor halvdelen af de danske bønder kom til at eje deres gårde i løbet af kun én generation. Over de næste hundrede år bredte det sig til næsten hele landbruget, og det selveje bliver nu truet af fonde, der igen kan reducere landmandens rolle til forpagter uden nogen form for medejerskab,” fortæller Carsten Porskrog Rasmussen.

Kapitalfonde kan sætte dansk landbrug i stå

Den aktuelle liberalisering af landbrugsloven åbner op for, at fremmed kapital kan overtage dansk landbrugsjord og dermed i sidste ende overtage den afgørende magt over dansk landbrug. Det er i hvert fald skrækscenariet, som formand i Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild ønsker at undgå:

”Landbrugsjord er det nye guld for investorer rundt om i verden. Men hvis fondene bare kommer for at investere i jord og bare vil sidde og vente på afkastet, når jordpriserne stiger, vil det sætte dansk landbrug helt i stå.”

Afgørende med frie landmænd

Men fordi selvejet historisk har været rigtigt for dansk landbrug, behøver det ikke også at være det fremadrettet.

Carsten Porskrog Rasmussen, landbrugshistoriker

Martin Merrild ser dog også muligheder for gode investeringer, der konstruktivt kan være med til at holde gang i dansk landbrug, som i disse år virkelig har brug for at finde nye finansieringskilder:

”Det er afgørende for mig, at de nye investorer vil være med til et aktivt medejerskab, hvor der løbende er behov for at investere i stalde og andet inventar. Altså, om de vil være med til en langsigtet og fornuftig drift.”

AP Pension har som den første danske pensionskasse investeret i danske landbrug, her er der ifølge Martin Merrild netop taget højde for, at landmanden bevarer sin frihed.

"Den enkelte landmand skal både bevare sin frihed til at lede sit landbrug, og samtidig skal han have udsigt til, at kunne købe gården tilbage fra, når kontrakten udløber."

Landbruget har behov for nye finansieringskilder

Landbruget er fuldstændig afhængig af at finde nye finansieringskilder, fortæller Caspar Rose, investeringsekspert og professor på CBS. Derfor bør danske landmænd hilse, i hvert fald nogle af, de investeringsvillige fonde velkommen:

”Jeg betragter det alt andet lige som en fordel for landmanden, der får flere muligheder for at finde finansiering. Især set i lyset af, at en lang række banker er forbeholdne over for at låne ud til landbrug og er begyndt at stille skrappere og skrappere krav til de kreditter, de giver.”

LÆS OGSÅ Landmand: Stadig herre på egen gård

Økonom: Frygt for fonde er velbegrundet

Inden underskriften bliver sat, understreger Caspar Rose, at det bestemt ikke er alle fonde, danske landmænd bør lade sig finansiere af.

”Danske pensionskasser, som vi allerede har set investere i dansk landbrug, er én ting. Efter den model ser jeg ikke nogen risiko for, at de danske landmænd vil miste indflydelse på den daglige drift. Men kapitalfonde er et helt andet game.”

Kapitalfondene er ifølge Caspar Rose kendt for at være ekstremt aktive ejere, der overvåger tæt og kræver, at der bliver leveret på nogle helt klare parametre. Hvis det ikke lykkes, går fondene ind og detailstyrer.

”Det kan være meget anstrengende. Måske især for en selvstændig landmand, der går op i sin egen frihed og er vant at styre sin gård selv,” vurderer Caspar Rose.

Måske er selvejets æra forbi

Dansk landbrug har historisk set haft stor gavn af selvstændige landmænd, der på grund af det personlige engagement har tænkt langsigtet og med fornuft drevet erhvervet frem. Det mener landbrugshistoriker Carsten Porskrog Rasmussen:

”Siden 1700-tallet og frem til i dag har selvejet uden tvivl været med til at udvikle et stærkt dansk landbrugserhverv. Det har udviklet sig fra at være et af de mest ineffektive landbrugserhverv i Europa til at have et af de allermest effektive landbrug,” siger han og fortsætter:

”Men fordi selvejet historisk har været rigtigt for dansk landbrug, behøver det ikke også at være det fremadrettet. Det kan være, at vi nærmer os enden af en selvejets landbrugsæra, der startede med de selvejende bønder i 1700-tallet.”

LÆS OGSÅ Selveje: Landmænd tøver med at sige ja til millioner

 


Tagget med Landbrug, Økonomi, Politik