Af Malika Buhr Pedersen, analytiker i Erhvervsøkonomisk Analyse i Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer har i en befolkningsundersøgelse spurgt danskere, om der er nogle næringsstoffer, de gør sig umage for at spise mere eller mindre af. Fedt, kulhydrat og salt er de næringsstoffer, danskerne bevidst spiser mindre af, mens protein og calcium får lov til at fylde mere på tallerkenen.

Vi vil have mindre fedt men mere protein

Kostråd, kampagnefilm om Nøglehulsmærket og diverse kure er alle med til at sætte fokus på danskernes indtag af næringsstoffer. ”Spar på saltet” lyder således en kampagnefilm fra Fødevarestyrelsen, ”Spis mindre mættet fedt” lyder ét af Fødevarestyrelsens 10 officielle kostråd, og det ser ud til, at især rådet om mindre fedt og salt har sat sig fast hos forbrugerne.

Landbrug & Fødevarers tal bekræfter en tendens, hvor danskere har fokus på, hvilke næringsstoffer, de putter i munden.

Ifølge undersøgelsen svarer mere end 50 pct., at de gør sig umage for at spise mindre salt i dagligdagen. 72 pct. svarer, at de gør sig umage for, at spise mindre fedt og 48 pct. svarer, at de gør sig umage for, at spise færre kulhydrater.

Danskerne spiser mere mættet fedt end anbefalet

En ting er dog at gøre sig umage, noget andet er rent faktisk at reducere indtaget af f.eks. fedt. DTU Fødevareinstituttet har lavet en kostundersøgelse, der viser, at det gennemsnitlige indhold af mættet fedt i danskernes kost ligger 50 pct. højere end anbefalingerne. Samme undersøgelse viser også, at saltindtaget er for højt. Det skyldes dog især, at danskerne får meget salt via forarbejdede fødevarer. Noget tyder altså på, at mange danskere gør sig umage, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det ligger på niveau med de anbefalede mængder.

Andre næringsstoffer forsøger en del af danskerne sig dog med at indtage mere af. Knap 40 pct. af den danske befolkning svarer, at de gør sig umage for at spise mere protein. Diverse kure som f.eks. Palæo eller stenalderkost, har netop fokuseret på protein som vigtigt næringsstof, og det tyder på, at det har givet genklang hos danskerne.