Af Marianne Gregersen, forbrugerøkonom i Landbrug & Fødevarer

Mad med et højt indhold af protein hjælper med at bevare muskelmassen og dermed med at sikre kræfterne.  Ifølge Danskernes Kostvaner (DTU) er det de færreste danskere, der får for lidt protein.

Hvad bør vi så ændre? Vi skal fordele proteiner på dagens måltider. I dag spiser de fleste meget protein i aftensmaden, men ikke tilstrækkeligt i de øvrige af dagens måltider. Mad med højt indhold af protein kan med fordel spises, både inden man går i seng om aftenen, og så snart man står op om morgenen, da kroppen har nedbrudt protein i løbet af natten.

Man skal spise cirka 20 g protein i dagens hovedmåltider og cirka 10 g i mellemmåltiderne. Dette er især vigtigt for voksne over 40 år. Ældre over 65 år bør have cirka 30 g protein i hovedmåltiderne. Især personer med en lav appetit skal være opmærksom på at ligge i den høje ende med deres proteinindtag.

Seniorer skipper måltider

En helt ny sundhedsundersøgelse viser, at relativt mange personer i alderen 60+ dagligt springer nogle af hovedmåltiderne over. Konkret er det 14 pct., der dagligt springer morgenmaden over, mens henholdsvis 10 og 11 pct. dagligt springer frokost og/eller aftensmaden over.

Sammenlignet med de yngre aldersgrupper er disse tal høje. Blandt de ældre over 60 år er der signifikant flere, der dagligt skipper frokost og aftensmad end de yngre.

Dette er særligt uhensigtsmæssigt hos seniorerne. Hvis man i en længere periode ikke får proteiner nok, vil man miste muskelmasse – og det kan for ældre betyde, at de kan klare færre ting og måske bliver plejekrævende, falder nemmere og får nedsat livskvalitet.

Samtidig viser samme sundhedsundersøgelse, at 25 pct. af de ældre over 60 år har nedsat deres indtag af kød og kødpålæg til frokost. Eftersom protein i kød har et højt indhold af de livsnødvendige aminosyrer og en høj biologisk værdi, er det en uheldig udvikling, at det netop er de ældre, der nedsætter deres forbrug af kød. Måske er de ældre ikke klar over, at de ved blot at spise en svinekotelet uden fedtkant kan få 28 g protein.

Underernæring er medvirkende til stigende sundhedsudgifter

Underernæring har store konsekvenser for de, der er berørt. I sundhedsvæsenet medfører underernæring på sygehusene blandt andet flere indlæggelsesdage, genindlæggelser og længere genoptræning.

Underernæring er dog også et samfundsøkonomisk problem. Udviklingen i sundhedsudgifterne de senere år viser en støt stigning. Fra 1995 til 2013 og målt i faste priser er sundhedsudgifterne således steget med over 50 pct. I 2013 udgjorde sundhedsudgifterne 165 mia. kroner i løbende priser. Der er flere årsager hertil, men følgesygdomme efter underernæring er én af dem.  

Professor Jens Kondrup estimerer i rapporten ”Underernæring. Det skjulte samfundsproblem”, at underernæring koster det danske samfund 6 mia. kroner, og at der potentielt er 1,8 mia. kroner at spare. Så korrekt ernæring blandt de danske seniorer bør være en vigtig prioritet, både hvis sundhedsudgifterne skal tøjles og livskvaliteten forbedres hos seniorerne.

LÆS OGSÅ København snart i mål med 90 pct. økologi i institutioner