Af institutleder, professor, dr.med. på Københavns Universitet Arne Astrup

Der er ikke videnskabeligt belæg for at vi bør reducere kostens samlede indhold af fedt og kolesterol. Og de tidligere råd om at skære ned på fedtet og spise flere kulhydrater har ikke haft nogen beviselig effekt på hjertekarsygdomme og fedme.

Det er konklusionerne i en ny videnskabelig rapport, fra den amerikanske Dietary Guidelines Advisory Commitee (DGAC), der er en ekspertkomité, som udarbejder det videnskabelige grundlag for de amerikanske kostråd og -anbefalinger.

Her er virkelig tale om en spændende landvinding, som nu – efter alt at dømme - bliver integreret i de officielle amerikanske kostråd. At loftet over det totale fedtindtag bliver ophævet er et dramatisk brud med 35 års ernæringspolitik og er også klart imod de råd, jeg selv tidligere har videregivet. Men meget er sket siden.

Bryder med råd, der går tilbage til 1980

I 1980 anbefalede amerikanske forskere at reducere kostens indhold af fedt til mindre end 30 pct. af energien, blandt andet af hensyn til at reducere forekomsten af hjertekarsygdom og fedme. Argumentet var, at en reduktion af fedtet automatisk ville reducere indtaget af mættet fedt, og hvis fedtet blev erstattet med kulhydrater ville det reducere kostens energitæthed, og føre til at vi indtager færre kalorier. Men de senere år er der sat spørgsmålstegn ved dokumentationen.

Meget peger på, at hvis vi erstatter mættet fedt med raffinerede kulhydrater kan det føre til øget risiko for hjertekarsygdom, måske også mætte mindre og dermed føre til at vi spiser mere og dermed tager på i vægt og måske endda resultere i fedme.

Korrekt at fjerne den øvre grænse for fedtindhold

Efter min opfattelse er det helt korrekt at fjerne den øvre grænse for fedtindhold i kosten, men det skal ikke misforstås som, at man blot kan spise alt det fedt, man har lyst til. Det afhænger helt af, hvilken fødevare og måltid fedtet kommer ind med.

Jeg har tidligere her skrevet en artikel om den nyeste forskning inden for fedtstoffer. Konklusionen var, at hvis man udskifter mættet fedt med andet i sin kost, fører det kun til nedsat risiko for hjertekarsygdom, hvis det erstattes med planteolier med højt indhold af n-3 fedtsyrer som raps- og sojaolie eller olivenolie. DGAC anbefaler netop olier som soja-, majs-, raps- og olivenolie.

LÆS OGSÅ Mættet fedt - ven eller fjende af hjertet?

Danskerne skal holde fast i det fedtfattige

Det er vigtigt at vi gennemgående holder fast i alle de fedtfattige mejeriprodukter, samt kød- og pålægsprodukter, idet fedtet i disse produkter er med til at ”fortynde” næringsstofferne, det vil sige protein, vitaminer og mineraler. Derfor får vi mere god næring ved at vælge de fedtfattige versioner.

Men vi skal ikke være bange for at blive fede af at spise en leverpostej, rullepølse eller ost af frygt for at blive fed, for fedtet mætter rigtig godt sammen med protein.

Spis roligt fede fisk, æg, nødder og mørk chokolade

Vi kan også roligt spise flere fede fisk, æg, nødder, mandler, mørk chokolade, avokadoer, yogurt og ost. Det er næringsstofholdige fødevarer, som tilsammen bidrager med protein og fibre, og som også har andre sundhedsværdier indbygget.

Der er heller ingen grund til at bruge flere fedtstoffer i madlavningen – de fortynder også blot næringsstofindholdet i maden. Også her bør vi fokusere på at vælge de sundere fedtstoffer som rapsolie og olivenolie og ikke være så bange for smør.

Synderne er blandinger af kulhydrater og fedt

Problemet ligger i blandinger af fedt og raffinerede kulhydrater, som pizza, burgere på hvidt brød, hvidt brød med smør, kager, småkager, fede retter med hvide ris og lignende. Meget af det, vi kalder junkfood, kan være en synder.

Desuden indeholder mange færdigretter og halvfabrikata store mængder stivelse og fedt – denne kombination ser ud til at være synderen, da kulhydrat og fedt sammen ser ud til at mætte dårligere end protein og kulhydrat. Så rigtige måltider baseret på gode råvarer er efter alt at dømme vejen frem.

LÆS OGSÅ
DTU: Mættet fedt er ok i passende mængder

 


Tagget med Forbrug, Mejeri, Sundhed, Sygdom