Eksporten til Afrika kan stige, og landene syd for Sahara skriger på viden om fødevareproduktion. Det åbner for investeringer fra den danske fødevareklynge.


Landbruget kilde til vækst
Ifølge FAO lever mere end tre milliarder mennesker, og dermed næsten halvdelen af verdens befolkning, i landdistriktsområder. For mange udviklingsøkonomier er landbruget en vigtig drivkraft for økonomisk vækst. Omkring tre-fjerdedel af det globale landbrugs bruttoværditilvækst genereres i udviklingslandene, og i mange udviklingslande bidrager landbrugssektoren med så meget som 30 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Til sammenligning udgør dansk landbrug knap to pct. af BNP.

De afrikanske økonomier syd for Sahara har brug for landbrugssektoren. Ikke alene fylder landbruget meget i økonomierne, en stor del af befolkningen er også afhængig af landbruget. Derfor ser mange afrikanske regeringer en styrket landbrugssektor som en grundpille i bestræbelserne på at opnå udvikling og økonomisk vækst.

LÆS OGSÅ Minister Dansk Landbrug skal satse på Afrika

Afrikansk forretningsklima stiller krav til virksomheder

Erhvervslivet, og herunder landbruget, står over for kolossalt mange udfordringer i Afrika. Og det stiller store krav til de danske virksomheder, som vil ind på markederne syd for Sahara.

Risiciene er forskelligartede: Mangel på investeringer. Korruption, svage offentlige institutioner som svækker retssikkerheden. Manglende infrastruktur og svag produktivitet. Manglende muligheder for risikospredning og dårligt fungerende markeder.

Alt sammen risici som er med til at undergrave den økonomiske vækst og virksomhedernes evne til at drive forretning.

På en måde er mange af Afrikas svagheder de danske virksomheders styrker. Men virksomhederne skal ikke forvente at drive virksomhed på samme måde som herhjemme. Det kræver meget grundig forberedelse, tålmodighed og tilstedeværelse at drive virksomhed i Afrika.

LÆS OGSÅ Forskning i fødevarer forhindrer fattigdom

Analyse viser de 7 mest attraktive lande

I analyser har Landbrug & Fødevarer rangeret landene syd for Sahara ud fra en række indikatorer. Det er indikatorer, som bl.a. økonomisk udvikling, forretningsklima, myndigheder, infrastruktur og sundhed.
Endelig er der taget højde for, i hvilken grad det pågældende land er et landbrugsland.

Analyserne peger på 7 lande ud af de 49 lande syd for Sahara som et godt sted at starte for den danske fødevareklynge. Landene er: Ghana, Rwanda, Etiopien, Tanzania, Uganda, Kenya, Nigeria.

Der er meget stor forskel på landene. Når vi sammenligner f.eks. Kenya med de øvrige lande ligger det lavt, når det gælder den økonomiske udvikling. Til gengæld er landet relativt velfungerende og ser ud til at være et godt landbrugsland.

Ghana og Tanzania ligger relativt godt på de fleste af indikatorerne. De to lande ligger imidlertid, hverken i top eller i bund på nogle af de områder, vi kigger på. Et land som Etiopien klarer sig godt på landbrug, mens landet relativt set ligger middel på de øvrige indikatorer for økonomien, og hvor velfungerende landet er.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at når man sammenligner landene syd for Sahara, har de bedste lande fortsat erhvervsvilkår, som ligger meget langt fra europæiske og danske. Og ofte vil de enkelte virksomheder også have forskellige præferencer for, hvilke forhold som er vigtige på markedet.

SE KORT Rangordning af 49 afrikanske lande syd for Sahara


N.B: Rangordningen kan bruges som udgangspunkt for at etablere fokusområder og ikke en facitliste for de bedste lande.


Andreas Krabbe Enghoff er senioranalytiker i Erhvervsøkonomisk Analyse,
Landbrug & Fødevarer.

 


Tagget med Udveksling, Vækst