Af Selina Juul, vinder af Nordisk Råds Natur- og miljøpris og stifter af Stop Spild Af Mad.

Mange tror fejlagtigt at mindre madspild skal blive en trend. Dette er en anelse fejlopfattet - da en trend er noget, der på et tidspunkt går over. Mindre madspild skal tværtimod blive til en tendens, noget som skaber positiv og vedvarende forandring i samfundet.

Regeringen har sat grøn omstilling på dagsordenen og dette betyder også, at der er tilført millionbeløb til diverse pengetanker for at støtte nye grønne projekter, herunder mindre fødevarespild.

Og her skal man netop indtænke hele værdikæden. Det nytter ikke at reducere madspild kun i det ene led, hvor i det andet led kommer det til at koste arbejdskraft eller indtjening.

Mindre spild og flere jobs

Danmarks årlige ca. halve million tons madspild er ikke en forhindring, men en mulighed: Det handler om at tænke i vækst og nye arbejdspladser. At indtænke overskudsproduktionen i nye muligheder, hvor for eks. skæve frugt og grønt bliver til pesto, chutney, supper eller babygrød. Eller nye netværksprojekter og afsætningsmuligheder, hvor for eks. et hospital kan købe overskudsproduktionen, der ellers ikke er pæn nok til at blive solgt hos detailhandlen.

GTS-instituttet AgroTech arbejder for eks. i øjeblikket på et netværksprojekt, hvor porrer, som ikke har den rigtige størrelse til at blive solgt i supermarkederne, kan afsættes til foodservice og catering. Dansk fødevaresektor er ved at blive ganske effektiv og mange virksomheder har allerede store fremskridt på området, noget som Danmark med stolthed kan fremvise og videnseksportere til andre lande.

Nye jobmuligheder kan der komme på tale, når hospitaler, hoteller, kongrescentre, storkøkkener, festivaler og anden form for offentlig bespisning indfører madspildsansvarlige eller madspildskonsulenter, som flere virksomheder er allerede begyndt at gøre brug af. Dette kan endda også skabe behov for en ny form for uddannelse og dermed flere arbejdspladser.

Gammelt madspild på nye tallerkener
Madspild er i dag efterhånden kommet på næsten alles dagsordener: EU, FN, regeringer og store organisationer, store medier samt tunge eksperter og opinionsdannere. Flere og flere protokoller, deklarationer, erklæringer og konferencer finder sted overalt på kloden, herunder hvor jeg selv ivrigt deltager og taler på - og fokusset vokser. Det er positivt, men desværre er der også en del ”gammelt madspild på nye tallerkener” derude i verden – nye rapporter, der koger ny suppe på gamle tal, emner på konferencer, der gentager sig selv år efter år, samt indsatser der ikke altid fører til den store forandring eller effekt.

Hele madspildsområdet skal gentænkes
Det er hverken konstruktivt eller produktivt at diverse madspildsaktivister skælder ”de onde kapitalister” ud i håb om forandring. At pege fingre er heller ikke en løsning, for det flytter blot ansvaret væk fra een selv – og især i en sag, hvor alle bærer sin del af ansvaret til at forandre tingene.

Vil man engagere folk i at arbejde med mindre madspild, skal man gøre det attraktivt. Det skal kunne mærkes på bundlinjen og det skal kunne gøres som en positiv indsats. Når for eks. en hotelkæde kan dokumentere millionbesparelser ved små nemme tiltag som at indføre mindre størrelse tallerkener ved deres buffeter og servere på mindre størrelse fade ved kantinens lukketid, bliver det lige pludseligt meget attraktivt at kæmpe mod madspild.

Eller når kantine- og storkøkkenmedarbejdere begynder at veje deres madspild for at finde ud af hvor meget de egentligt smider ud. Dette fokus skaber god forandring og stor engagement, hvor folk aktivt selv begynder at tage del i reduktionen af spildet og således bliver en del af løsningen.

Fra madspild til måltider

Det uundgåelige madspild vil der altid forekomme i hele værdikæden, hvorfor er det vigtigt ikke alene at reducere dette, men også at udnytte til for eks. biogas, dyrefoder - eller som hjælp til socialt udsatte.

Flere gode hjælpeorganisationer, såsom Projekt Hjemløs, aftager allerede i dag flere tons gode gratis overskudsfødevarer fra producenter, detailhandlen, catering og lign. og videreformidler disse til hjemløse og socialt udsatte. Det samme gør Kirkens Korshær, Projekt Udenfor, Morgencafeen og mange flere hjælpeorganisationer. Initiativer som disse har enorm socialøkonomisk og samfundsmæssig værdi.

Men initiativer som disse skal sættes i system og blive endnu mere effektive, så der bliver taget hånd om alle Danmarks voksende antal hjemløse, som i dag tæller ca. 6.000 mennesker. Derfor arbejder vi i Stop Spild Af Mad i øjeblikket på et fast system, hvor den gode overskudsmad fra hele fødevarernes værdikæde vil nemt og direkte kunne videreformidles til landets væresteder, herberger, asylcentre, kvindehjem, omsorgshjem og andre boformer for socialt udsatte – uden store behov for ekstern transport, ekstern lager eller logistik.

Initiativet har allerede involveret førende aktører i fødevaresektoren og har økonomisk støtte fra bl.a. Nordisk Råd og EU. Der er allerede interesse for projektet både hos EU, FN samt hos flere organisationer i USA.

Mindre madspild er en mulighed, der ikke bør gå til spilde. Der findes ikke een mirakelløsning på problemet, men mange gode tiltag, som kan tilsammen udgøre løsningen. Det er på tide lave madspild om fra et problem til handling og forandring - og for at knække kurven, skal der i hele værdikæden belyses nye, positive og resultatorienterede tiltag.

 


Tagget med Bæredygtighed, Miljø