På globalt plan ventes behovet fra 2000 til 2050 at stige med godt 50 pct. Især virksomheder vil efterspørge mere vand, men også til husholdninger og energiproduktion vil der være øget forbrug.

Til gengæld vil anvendelsen til vanding af græs og jorde, som tegner sig for den højeste andel af forbruget, gå ned. Forbruget til husdyr vil stige ganske lidt, og i det samlede spil er det kun en lille brik med en andel på under 1 pct.

Vækst kræver vand

De store vækstøkonomier – BRIICS – tegner sig for de helt store vækstrater. I 2050 forventes disse 6 lande at have en verdensandel på hele 60 pct. af det globale behov for overfladevand. OECD-landene forventes at få mindre behov, mens resten af verden formodes at ligge med samme vækstrate som BRIICS-landene.

Udviklingen for OECD-landene indeholder forskellige forskydninger med mindre anvendelse til vanding og mere til virksomhederne.

Klimaudviklingen er væsentlig

Ud over det samlede behov for vand, som følge af befolkningsvækst og udvikling, er der en række andre væsentlige faktorer, som samtidig har en afgørende indflydelse. Det omfatter fordeling mellem lande, regioner og forskellige behovstyper.

Klimaudvikling i form af blandt andet tørke og oversvømmelse har ligeledes stor indvirkning. Og ressource- forurenings- og kvalitetshåndtering er også faktorer, som kræver stor bevågenhed.

I mange situationer er der et meget stort spild på grund af utætte rørledninger og fordampning, og forurening mindsker muligheden for at anvende vand til flere formål.

Hvad kan der ske, og hvad skal der gøres?

Med det øget pres på vandforbruget vil der helt naturligt være en forøget interesse for at finde løsninger, der kan hjælpe på konkurrencen om vand.

Inspirationen kan hentes fra OECD-landene, herunder Danmark. Vi har allerede været gennem de mange faser om reduktion af vandspild, ressourceoptimering og forureningshåndtering, så vand kan indgå i flere forløb.

Selve forbruget af vand til husdyrproduktionen indgår kun med begrænset omfang, og vandingsforbruget er på vej ned, men fylder fortsat meget. Kombineret med klimaudvikling vil det kunne have indflydelse på, hvor planteproduktionen foregår mest optimalt samt øge efterspørgslen efter smarte ressourceløsninger.

Med en øget global vandkonkurrence vil danske forskningsinstitutioner og virksomheder, som er langt fremme med nedsat inputfaktorer, stå i en stærkere konkurrencesituation, og vil samtidig kunne hente en gevinst i form af udbredelse af ressourceløsninger.