Af Anne Ohm, miljøøkonom i Landbrug & Fødevarer og Christian Erin-Madsen, journalist, foodculture.dk

Vandforsyning er i stigende grad blevet et globalt anliggende med både økonomiske, miljømæssige og humanitære aspekter.

Ifølge OECD’s fremskrivninger vil 3,9 mia. mennesker eller over 40 pct. af verdens befolkning i 2050 være alvorligt påvirket af vandforsyningsproblemer eller såkaldt waterstress. Det vil især sige vandmangel, oversvømmelser og problemer med vandforsyning og sanitet.

Særligt landbrugslande står for skud

De økonomiske omkostninger knytter sig især til lande, der er afhængige af landbrugsproduktion, som har ringe adgang til vand, dårlig vandforsyning og sanitet, og som har en stor eller stigende sårbarhed overfor oversvømmelser.

”Globalt set taler vi om tre rigtigt store problemer på hver sin måde. Det er meget svært at drive landbrug uden vand, men også når der er for meget vand i form af oversvømmelser,” siger cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Thomas Søby.

De største grupper af årlige globale omkostninger er:
  • Oversvømmelsesomkostninger: 120 mia. dollars. Rammer især i USA, Kina og Indien.
  • Kunstvandingsomkostninger: Knap 100 mia. dollars. Især det nordlige Kina og Sydlige Asien har problemer med vandmangel.
  • Utilstrækkelig vandforsyning og sanitet: 260 mia. dollars. Her er især Afrika udsat.

Særligt Kina og Indien er i skudlinien

Samlet set bliver især Asien, herunder i høj grad Kina og Indien, ramt, fordi der er stor risiko for såvel tørke som oversvømmelser, og samtidig er der store befolkningskoncentrationer uden ordentlige sanitære forhold og mange underernærede børn.

På kortet neden for er OECD’s sammenfatning af de økonomiske konsekvenser af vandusikkerhed vist.

Kilde: OECD, 2015

Særligt omkostninger ved tørkeepisoder vil påvirke de mest sårbare økonomier, mens oversvømmelser vil ramme hårdt overalt, men veje tungest i de mest udviklede økonomier.

Det hænger sammen med, at vandforsyning og sanitet generelt allerede fungerer i de velstillede lande, så der ikke er så store omkostninger her.

Ustabil afgrødeproduktion påvirker også Danmark

Klimaforandringerne og vandstress rundt om i verden vil føre til mere ustabil afgrødeproduktion og dermed ustabile priser, som også får betydning for danske landmænd.

”Vi ligger jo i et smørhul, hvor vi får nok vand og samtidig betyder klimaforandringerne at vi får mere varme. Derfor ser vi ind i en fremtid med flere muligheder,” siger Thomas Søby.

”Særligt planteavlen bliver meget påvirket af vejrforandringerne. Her er rigtig gode muligheder i Danmark. Derudover er der også gode muligheder i hjælpeindustrien og i eksempelvis at fremavle planter, der kræver mindre vand eller kan tåle saltvand.

Kina og Indien kan blive interessant for danske virksomheder

Ifølge Thomas Søby kan særligt Kina og Afrika blive interessante for danske fødevarevirksomheder.

”Det er der de største udfordringer og dermed også udgifter ligger. I Kina skal de have fundet en løsning på alle tre nævnte scenarier og her er en betalingsevne og -vilje, der gør det muligt at lave en business case ud af det. Også for Danmark. I Afrika er der nogle tiger – eller løveøkonomier om man vil, der kan få gavn af dansk knowhow, så også her ligger der store muligheder.”

 


Tagget med Fødevareforsyning, Fødevaresikkerhed, Klima, Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Teknologi