Af Jette Beck, gårdejer og konsulent i Landbrugsrådgivning Syd

På en af de sidste tørvejrsdage i høsten blev Vadehavshveden høstet med manér.

Den første torsdag i september havde Mejetærsker Mads travlt med at komme hjem fra Kjærgaard Landbrugsskole. Han var bestilt til at høste mit Ølandshvede, som om føje år kan kaldes Vadehavshvede.

Endnu en idé, der er vokset, når man har højt til loftet og plads til projekter. Og det har man, når man bor på landet. Selv om det er hårdt arbejde, så venter belønningen i marken, når høsten er i gang. Man føler at det er guldklumper, der triller ned i kornvognen.

Og selvfølgelig skal Vadehavshveden høstes af Mejetærsker Mads. En driftig ung mand på 16 år, der har købt en Dronningborg 1900 mejetærsker for sine konfirmationspenge. Sådan skal det være, man skal tro på det og det gør Mads Kjærgaard Nielsen, som blandt venner bare er Mads Mejetærsker.

Måske vadehavshvede om 3-4 år

Om der er en fremtid for Vadehavshveden, ja det må tiden vise. Den blev i hvert fald høstet med manér og kun 15 pct. vand. Nu skal der eksperimenteres med stenmølle, kværn og langtidshævning. Og hvem ved, måske har jeg min egen brødhvede om 3-4 år. Ølandshvede er genetisk meget varieret, hvilket gør at den i løbet af få generationer kan tilpasse sig Vadehavets frugtbare og forblæste opland. Så kan den med rettet leve op til navnet: Vadehavshvede.

Dette er bare et af mange projekter som spirer og gror i landdistrikterne og jeg er bare en bleg bonderøv i forhold til mine naboer, der er mere professionelle. Landmænd der hver evige, eneste morgen står op med hønsene, for at passe grisene, malke køerne og i øvrigt få skyld for alverdens ondskab i medierne. 

Landbruget giver en følelse af stolthed og rigdom

Men når vi høster, så glemmer vi alle de sure stunder og alt det slid, som alle andre kalder slæb. For vores landbrug er værd at slide for og det håber jeg sandeligt også at politikerne har øjnene op for. Duften af fyldte, frodige kerner, der rammer næseborene i høsten.

Det er det, der holder landmænd og koner oppe i denne tid, hvor bedrifter går konkurs, familier må flytte fra deres hjem og drømmen om det gode liv på landet vakler.

Det er følelsen af stolthed og rigdom. At ingen behøver at sulte, fordi vi gør vores arbejde godt. Den følelse kan ingen tage fra os, hverken kreditforeninger eller kontrollører.